På krigens allerførste dag gjorde et lille missil en stor forskel – og så smuldrede Putins planer

Soldaten spærrede sine blå øjne op i overraskelse.

Det her var ikke lige, hvad han havde regnet med.

Men helikopterne over de nøgne træer på kanten af landingsbanen var ikke til at tage fejl af.

En sværm af topmoderne russiske kamphelikoptere.

Helikopterne nærmede sig lynhurtigt den lufthavn, som han havde fået ordre på at beskytte.

Altså beskytte mod store, uautoriserede transportfly med russiske soldater, som han var blevet advaret om kunne finde på at lande her.

Ingen havde sagt noget om kamphelikoptere.

Hvad skulle han gøre?

Wow!

Soldaten hedder Sergej Falatjuk, og om morgenen 24. februar 2022 holdt han vagt i Antonov-lufthavnen i Hostomel nordvest for Kyiv.

Dette var krigens første dag, og den 25-årige løjtnant var delingsfører for en gruppe ukrainske soldater, der skulle betjene skulderbårne antiluftskytsmissiler fra sovjettiden, hvis store russiske transportfly med soldater forsøgte at lande.

Løjtnanten havde aldrig selv affyret sådan et missil i virkeligheden.

Ligesom de fleste af mændene i hans deling, der primært bestod af værnepligtige, havde han faktisk heller aldrig set en moderne russisk KA-52-kamphelikopter i virkeligheden.

– Jeg tænkte noget i retning af: “Åh, wow, det er en KA-52. Dem har jeg kun set på billeder”, sagde Sergej Falatjuk efterfølgende til ukrainsk tv.

Den 25-årige løjtnant har fortalt om sine oplevelser på invasionens første dag til tv-stationen 1+1 samt den amerikanske avis Washington Post.

Detaljerne i denne tekst stammer derfra, samt fra Ukraines virtuelle krigsmuseum, den amerikanske avis Wall Street Journal og researchkollektivet Oryx, der holder regnskab med konflikter rundt om i verden.

Putins plan

Nu er der gået et år siden den morgen, hvor Sergej Falatjuk så kamphelikopterne ankomme over de nøgne træer bag Antonov-lufthavnens landingsbane omkring klokken ti.

Krigen i Ukraine raser stadig, men hvis begivenhederne i lufthavnen var endt anderledes, er det ikke usandsynligt, at den russiske præsident, Vladimir Putin, havde vundet en hurtig sejr.

I dag viser amerikanske efterretninger, at den russiske præsident og hans generaler havde planlagt at erobre Kyiv i løbet af 72 timer for dernæst at fange eller dræbe Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og indsætte en ny regering.

Antonov-lufthavnen, der ligger 30 kilometer fra centrum af Kyiv, spillede en nøglerolle i Putins plan.

Inden krigen blev lufthavnen brugt til store fragtfly, og verdens største fly havde base her.

Derfor var der også en meget lang landingsbane på 3,7 kilometer, hvor store, russiske transportfly med kampvogne og soldater om bord ville være i stand til at lande.

Så hvis russerne kunne erobre lufthavnen, ville elitesoldater i pansrede køretøjer være en lille times kørsel væk fra præsidentpaladset inde i centrum af Kyiv.

Advarslen fra CIA

I dag ved vi, at chefen for den amerikanske efterretningstjeneste CIA, William Burns, besøgte Kyiv i midten af januar 2022, hvor han advarede Volodymyr Zelenskyj om, at et russisk angreb var nært forestående.

Her fortalte spionchefen ifølge Wall Street Journal også, at russerne ville forsøge at erobre Antonov-lufthavnen og benytte den som luftbro for deres soldater.

Præcist, hvordan det ville ske, var de ukrainske soldater, som holdt vagt i lufthavnen, ikke blevet informeret om.

Derfor holdt de udkig efter russiske transportfly.

Sergej Falatjuk og hans mænd havde hørt den første eksplosion i Antonov-lufthavnen klokken 06.30 om morgenen, da et russisk krydsermissil slog ned på paradepladsen foran de bygninger, hvor soldaterne var indkvarteret.

Kort efter var endnu et missil slået ned ved en boligblok uden for lufthavnen.

Men efter missilnedslagene var der ikke rigtig sket mere.

Helikopterflåden

Ukrainerne i lufthavnen vidste ikke, at der omkring klokken 08.00 var lettet mindst 35 helikoptere fra baser i Hviderusland, og at de alle var på vej sydpå i lav højde.

Sværmen bestod af topmoderne KA-52-kamphelikoptere, samt ældre MI-35-kamphelikoptere og Mi-8-transporthelikoptere fra sovjettiden.

Flere af dem havde kamera med.

Transporthelikopterne var fyldt med velforberedte elitesoldater fra Ruslands faldskærmstyrker, VDV, der skulle erobre landingsbanen og nedkæmpe de ukrainske vagter.

Altså de få vagter, som kamphelikopterne formentlig havde efterladt sig, når de var færdige med deres dødbringende, afghanske ildkarrusel.

Turen til “Luftbase 1”

I en af sværmens forreste kamphelikoptere sad piloten Ivan Boldijrev.

Han har fortalt sin historie til tv-kanalen Zvezda, der drives af det russiske forsvarsministerium.

Ivan Boldijrevs opgave var at flyve sin skudsikre KA-52 lavt mod syd langs Dnipro-floden for dernæst at dreje mod vest, et stykke inden han nåede den store dæmning, som ligger lige nord for Kyiv.

Dernæst skulle han finde målet, som russerne kaldte “luftbase 1” og bombardere alt, hvad der rørte sig, med laserguidede missiler, højeksplosive raketter og helikopterens 30 millimeter kanon, der kan skyde op mod 800 skud i minuttet.

Isenkram af den kaliber havde ukrainerne ikke noget af, men allerede inden helikoptersværmen nåede frem til lufthavnen, stod det klart for Ivan Boldijrev og hans kolleger, at ukrainerne ikke havde givet op på forhånd.

Ved dæmningen over Dnipro-floden mødte de de første ukrainske vagter med skulderbårne antiluftskytsmissiler.

Piloterne opdagede faren og forsøgte at forvirre de målsøgende missiler med et festfyrværkeri af flares (et falsk mål, der kastes fra fly for at forhindre nedskydning, red.), men en fuldtræffer sendte alligevel en af de russiske helikoptere direkte i floden.

Kort efter det første chok på floden nåede Ivan Boldijrev sit mål.

Karrusellen

Angrebet var planlagt som en såkaldt ildkarrusel, hvor grupper med hver fire kamphelikoptere skulle flyve i cirkler og skiftes til at bombardere ukrainerne med alt, hvad de havde.

– Vi var forrest i køen, siger Ivan Boldijrev til Zvezda.

Sammen med tre andre kamphelikoptere dannede han første angrebsgruppe.

Han fløj hen mod landingsbanen uden at vide, hvilken overraskelse der ventede ham.

Nede på jorden havde den 25-årige løjtnant Sergej Falatjuk gjort sit skulderbårne antiluftskytsmissil klart til at tage imod første russiske angrebsbølge.

– Jeg var 100 procent sikker på, at det ikke var vores egne, så jeg besluttede med det samme, at vi skulle skyde og ødelægge fjenden, siger Sergej Falatjuk til ukrainsk tv.

Den første gang

Missilet på hans skulder var en såkalt Igla – et 18 kilo tungt monstrum, som blev udviklet i Sovjetunionen i 70’erne – og Sergej Falatjuk havde kun prøvet at skyde med det i en computersimulator.

– Jeg åbnede sigtet, trak i håndtaget til lasersigtet og tog sigte på helikopteren. Den var tæt på, siger Sergej Falatjuk.

Han trykkede på aftrækkeren.

Så lød der et drøn fra den lille sprængladning, som skyder missilet ud af røret, hvorefter det med et højt swoosh og en ildstråle bag sig fløj op mod helikopteren.

Ivan Boldijrev husker også øjeblikket.

– Så snart vi var ved startbanens ende, blev der åbnet ild mod os, fortæller Ivan Boldijrev til russisk tv.

Det var en af Ivan Boldijrevs kolleger, som var i Sergej Falatjuks sigtekorn.

Piloten i den russiske helikopter rullede først til venstre og kastede så sin maskine til højre.

– Afstanden var meget lille. Jeg havde kun et splitsekund til at reagere, fortalte den unavngivne pilot efterfølgende i en video fra Ruslands Forsvarsministerium.

Forbieren

Sergej Falatjuks missil fløj forbi helikopteren og eksploderede i luften bag den.

Samtidig begyndte alle soldaterne ved landingsbanen at skyde mod de pansrede helikoptere med deres rifler og nogle ældre sovjetiske antiluftskytskanoner.

Kampen kunne nemt ses og høres inde i Kyivs forstæder.

– De skød fra alle sider, husker Ivan Boldijrev, der sammen med sin navigatør kunne høre lyden af projektiler mod helikopterens metalskrog igen og igen.

Men kuglerne gik ikke igennem panserpladerne.

– Jeg vil fremhæve helikopteren KA-52. Den reddede vores liv. Rent ud sagt, siger han til Zvezda.

Døden i luften

Ivan Boldijrev havde et kamera på hjelmen, så vi i dag kan se, hvordan tingene så ud fra hans perspektiv.

Nede på jorden gjorde Sergej Falatjuk en ny Igla klar.

– Der var ingen frygt i det øjeblik, siger han.

I stedet var han høj af adrenalin.

Endnu engang tog han sigte og trykkede på aftrækkeren.

Missilet skød en af de russiske helikoptere ud af himlen, så den faldt direkte ned på landingsbanens beton som et brændende vrag.

I et af højhusene ude i Kyiv-forstaden Butja optog en beboer øjeblikket på sin mobiltelefon.

Fuldtræfferen fik Sergej Falatjuk til at brøle af glæde.

Det samme gjorde hans mænd og de ukrainske officerer, der havde ansvaret for at holde lufthavnen.

– Da folk hørte på radioen, at vi havde skudt den første helikopter ned, var der ærligt talt så megen lykke. Det var cool, klasse. Vi havde overhovedet ikke regnet med, at det ville ske, siger fortæller Sergej Falatjuks overordnede, Dmitrij, til tv-stationen 1+1.

Pludselig var der høj moral hos ukrainerne, og de skød med alt, hvad de havde mod de russiske helikoptere.

Den afghanske karrusel

Oppe i luften var lederen af Ivan Boldijrevs helikoptergruppe død for øjnene af ham.

Panseret på hans egen helikopter tog imod det ene skud efter det andet fra ukrainernes lette våben. Ifølge Ivan Boldijrev blev maskinen ramt mindst 18 gange.

Alligevel fortsatte Ivan Boldijrev og de to andre piloter ildkarrusselen, mens transporthelikopterne med elitesoldater nærmede sig.

Piloten i en af transporthelikopterne så, hvordan hans kolleger slap helvede løs mod ukrainerne.

– De afløste hinanden i en ildkarrusel. Det var den afghanske version, hvor der altid er en helikopter i kamp og affyrer sine våben, og jeg tror, at det var derfor, at vi skabte forvirring hos fjenden, siger piloten, Vjatjeslav Barajev, på en video fra Ruslands Forsvarsministerium.

Taktikken stammer fra Ruslands krig i Afghanistan i 1980’erne, som endte med et tilbagetog i 1989.

Nu gjaldt det Ukraine, hvor det lynhurtigt blev livsfarligt at bevæge sig nede på jorden.

– De skød på alt inden for rækkevidde. Alle bygninger, alt der bevægede sig, uanset om det var militært eller civilt, de var ligeglade, sagde en af officererne i lufthavnen efterfølgende til Washington Post.

Landsætningen

Ukrainerne løb langsomt, men sikkert, tør for missiler og ammunition, og så ankom transporthelikopterne.

Flere af de russiske faldskærmssoldater havde monteret kameraer på deres hjelme – så i dag kan vi se landingsøjeblikket.

Under en timer efter de første helikoptere havde krydset Dnipro-floden, havde de russiske soldater besat vejen ind mod lufthavnen.

Her mødte russerne et kamerahold og journalisten Matthew Chance fra tv-stationen CNN, der i første omgang antog, at de var ukrainere, fordi det hele var gået så stærkt.

Den voldsomme ukrainske modstand havde på det tidspunkt tvunget fem helikoptere til jorden.

En af dem var den Ka-52, hvor Ivan Boldijrev holdt styrepinden.

Piloten fortæller til Zvezda, at de mange skud beskadigede helikopterens motor og gearkasse, så den ikke kunne flyve videre.

Ivan Boldijrevs hjelmkamera optog, hvordan han satte maskinen ned på en stubmark, inden han sammen med sin navigatør måtte lægge sig på maven for at undgå at blive skudt.

Men de to russere var ikke i sikkerhed nede på jorden.

En ukrainsk morter åbnede hurtigt ild og sendte granater mod dem.

Et job for elitesoldater

Heldigvis for de to russere på stubmarken havde transporthelikopterne netop landsat deres last af russiske elitesoldater fra 31. luftbårne angrebsbrigade, og en af de tomme maskiner kunne samle dem op.

Det var piloten Vjatjeslav Barajev, som landede sin Mi-8-helikopter på stubmarken.

– Vi samlede vores ting sammen, sprang ind i helikopteren og begyndte at forsvare den ved at åbne vinduerne, og så fløj vi hjem, siger Ivan Boldijrev.

Nu var det op til de russiske elitesoldater at erobre lufthavnen.

I modsætning til mange andre soldater i den russiske hær vidste elitestyrken fra VDV godt, hvor de skulle hen, da de stod op om morgenen 24. februar.

De havde haft tre døgn til at forberede sig, og da de var landet, rykkede de hurtigt frem mod lufthavnsbygningen, mens flere kom til.

Hos ukrainerne havde den øverstkommanderende for styrken i lufthavnen, Vitaly Rudenko, slet ikke regnet med, at de ville være i live, da russerne landede.

– For at være helt ærlig, da jeg så kamphelikopterne komme, troede jeg, de ville lave os til kødfars. Jeg vidste, hvilke våben de havde om bord, sagde Vytalyj Rudenko, efterfølgende til mediet TSN.

Flugten

Nu havde de modstået helikopterangrebet – men ville de også kunne klare en kamp mod de russiske elitesoldater, som nu skød mod dem?

Vytalyj Rudenko var klar til at ofre sig selv og samtlige af sine 300 soldater.

– Hvis jeg havde fået ordre til det, havde vi kæmpet til det sidste. Da jeg fik ordre til tilbagetog, bad jeg om bekræftelse tre gange, fortalte han til TSN.

Så pakkede Vytalyj Rudenko Ukraines blå og gule flag sammen, stak det ind under jakken og gav ordrer til retræte.

Flugten blev kaotisk.

Sergej Falatjuk og soldaterne ude ved landingsbanen måtte springe over hegnet og løbe deres vej, mens dem inde ved lufthavnsbygningerne flygtede i de militærkøretøjer, som ikke var blevet ødelagt.

Ikke alle ukrainere nåede ud.

Flyene sættes ind

Kort efter flugten blev landingsbanen forvandlet til et bragende inferno, da ukrainske krigsfly og kanoner i nærheden åbnede ild for at dække banen med kratere, så de store russiske transportfly ikke kunne lande lige med det samme.

Sidst på eftermiddagen meddelte Ukraines nationalgarde på Facebook, at man havde trukket sig tilbage og dermed sparet soldaternes liv.

Men kampen i lufthavnen havde købt ukrainerne værdifuld tid.

Klokken 18.00 kunne den undersøgende journalist Christo Grozev fra mediet Bellingcat nemlig fortælle, at der ifølge hans efterretninger var 18 store russiske Il-76 transportfly på vej mod Kyiv fra Pskov i det vestlige Rusland.

Men hvor skulle flyene lande?

Russerne var nødt til at reparere landingsbanen og fjerne vragene af de sønderskudte helikoptere først.

En svær beslutning

Det var en opgave, som de russiske soldater nok godt kunne klare relativt hurtigt, hvis de fik ro til at udføre den.

Og Ruslands flag vajede nu over kontroltårnet.

Hos den ukrainske generalstab stod den øverstbefalende general, Valerij Zaluzjnyj, med et problem, der skulle løses straks, hvis han ville undgå at tabe Kyiv.

Zaluzjnyj ringede til den oberst, som havde ansvaret for byens forsvar.

– Vi er nødt til at generobre Hostomel, sagde Valerij Zaluzjnyj til obersten ifølge et referat af samtalen i Washington Post.

– Hr. øverstkommanderende, med al respekt. Jeg har ikke soldater nok til at generobre Hostomel, lød svaret.

Det var ikke det svar, som generalen havde brug for at høre.

– Vi må prøve, sagde han.

80. brigades modstød

En af de soldater, der fik ordrer på at prøve, hedder Anatolij Khartjenko.

Den 24. februar var han løjtnant ved Ukraines 80. luftbårne angrebsbrigade og udstationeret små 100 kilometer fra lufthavnen i Hostomel.

Anatolij Khartjenko og hans mænd var soldater i et elitekorps, men der var kun 48 af dem, da de blev sat i tre transporthelikoptere med kurs mod Hostomel.

Deres mission var at skyde russiske transportfly ned, hvis de forsøgte at lande, så piloterne i de andre fly forhåbentlig ville vende om.

Samtidig skulle ukrainske enheder uden for Kyiv iværksætte et modangreb for at gøre lufthavnen så usikker, at det ville blive livsfarligt at sætte store transportfly ned på landingsbanen.

Anatolij Khartjenko har fortalt om modangrebet til det ukrainske medie 5 og den amerikanske avis Wall Street Journal.

Ukrainerne landede på en mark uden for lufthavnen med sine mænd sidst på eftermiddagen 24. februar, men kun fem af dem nåede over den betonmur, der omgiver lufthavnen, inden russiske maskingeværer åbnede ild.

– Vi forstod, at situationen havde ændret sig drastisk. Fjenden havde formået at etablere en god forsvarslinje, siger Anatolij Khartjenko til Wall Street Journal.

Anatolij Khartjenko og hans mænd kunne ikke komme ind, og i stedet måtte de ligge uden for muren og høre på deres sårede kammeraters skrig på den anden side, mens der jævnligt slog granater ned omkring dem.

Men det var nok, at de lå der, for selve truslen om, at transportflyene kunne blive skudt ned, var tilsyneladende nok til at holde piloterne væk.

– Opgaven blev udført på en lidt anden måde, end den burde, men flyene fik ikke lov til at lande, siger Anatolij Khartjenko til den ukrainske tv-station 5.

Efter flere timer fik han godt nyt over radioen.

Andre ukrainske enheder havde også angrebet lufthavnen, og nu var de russiske fly ifølge efterretningstjenesten vendt om.

I de efterfølgende dage var der hidsige kampe ved lufthavnen, og da russerne først fik fuld kontrol over området, var de 72 timer, som det ifølge den oprindelige plan skulle have taget at erobre Kyiv, for længst gået.

Transportflyene med kampvogne kunne lande – men for sent.

Lektien fra 1944

Det overraskelsesmoment, som havde fået Sergej Falatjuk til at spærre sine blå øjne op om morgenen 24. februar, var ikke længere på russernes side.

– Da russerne havde sikret lufthavnen i Hostomel og var på plads til at iværksætte et angreb på Kyiv, stod det klart, at de manglede kampkraft til at erobre byen, skriver den britiske tænketank RUSI i sin rapport ‘Operation Z’ om det fejlslagne russiske angreb.

Ved det amerikanske forsvarsakademi West Point sammenligner militæreksperter angrebet med Operation Market Garden, der er en af de største fejlslagne allierede operationer under Anden Verdenskrig.

Under Operation Market Garden i Holland i 1944 lykkedes det nemlig heller ikke luftbårne soldater at vinde en hurtig sejr, der kunne afslutte krigen, selvom operationen i første omgang lignede en succes.

– En letbevæbnet gruppe faldskærmssoldater kan bruge hurtighed og vold til at tvinge fjenden til at kapitulere, men de skal have overraskelsesmomentet på deres side, skriver Jeremy Kofsky fra USA’s Marinekorps i en rapport om lufthavnsslaget for West Point.

De 200 spartanere

Nu kunne man måske tro, at angrebet ikke rigtig er noget, som man taler om i Rusland.

Men det gør man.

I den russiske version af sandheden sammenlignes de russiske faldskærmssoldater med de 300 krigere fra den græste stat Sparta, som i år 480 før Kristus holdt en overlegen persisk styrke tilbage i slaget ved Thermopylæ.

– Det er svært at forestille sig, hvordan vores faldskærmssoldater kunne stå imod fjenderne, som var mange gange flere end dem. De forlod ikke deres positioner, mens de ventede på, at den russiske hovedstyrke skulle ankomme, skriver det russiske luftvåben i et opslag med overskriften “200 russiske spartanere”.

De “russiske spartaneres” indsats var imidlertid forgæves.

I begyndelsen af april 2022 trak russerne deres styrker tilbage fra området omkring Kyiv, og Antonov-lufthavnen er nu igen på ukrainske hænder.

Kampene kostede russerne fire moderne kamphelikoptere og to transporthelikoptere og 26 pansrede køretøjer, mens et ukendt antal soldater mistede livet.

Ukrainerne har ikke offentliggjort deres tab, men hvis man skal tro russerne, døde 200 ukrainere i lufthavnen på angrebets første dag.

Sergej Falatjuk var ikke en af dem.

Han modtog kort efter den ukrainske tapperhedsmedalje, fordi han havde modet til at stå imod den afghanske ildkarrusel.