Home Frederikshavn Prime Ocean A/S søger eksportelev

Prime Ocean A/S søger eksportelev

prime-ocean-a/s-soger-eksportelev

Prime Ocean A/S søger eksportelev

29. maj 2023 – kl. 9:31 – af Michael Egelund (WebRedaktør)

Prime Ocean A/S søger en eksportelev til vores salgsafdeling i Skagen. Hvis du brænder for kundekontakt, kundeservice og ordrebehandling, og hvis du har lysten og viljen til at lære nyt i en virksomhed, der opererer på mange forskellige markeder, så læs med her.

Vi tilbyder:
Som elev hos os udfordrer vi dig med en spændende hverdag, hvor dine opgaver vil være en blanding af kundekontakt, ordrebehandling, logistik, samt assistance til vores nuværende salgsteam.
Der vil være en høj grad af selvstændighed i dine opgaver, og du skal forberede dig på en spændende og travl hverdag, i et team hvor der er engagerede og dygtige kollegaer, som vil sørge for, at du får en grundig oplæring og forståelse for de grundlæggende funktioner i vores salgsteam. Igennem hele dit uddannelsesforløb får du tilknyttet en oplæringsansvarlig, som vil give dig sparring og rådgivning, når du har brug for det.

Dine arbejdsopgaver vil igennem uddannelsesforløbet bestå af:
• Ordre registrering
• Booking af transport
• Udarbejdelse af certifikater etc.
• Fakturering
• Kontakt med kunder, leverandører og produktion
• Telefon betjening
• Aktiv forædling
• Relevante kontoropgaver

Kvalifikationer:

  • Du har en relevant ungdomsuddannelse, såsom; – EUD / EUX Business, HHX, STX, HF eller HTX, (suppleret med 5 ugers EUS grundforløb)
  • Du er fortrolig med Office pakken
  • Du har gode engelsk- og danskkundskaber i skrift og tale, og måske behersker du også et andet fremmedsprog
  • Du har god forståelse for tal og kan fordybe dig i analytisk arbejde

Din profil:

Da du får en dynamisk hverdag med en bred vifte af opgaver, er det vigtigt, at du har en struktureret og grundig tilgang, som sikrer, at dine opgaver bliver løst rettidigt og med høj kvalitet. Du er ansvarsbevidst, har humor og er engageret med en positiv tilgang til dine arbejdsopgaver.

Er det en stilling for dig?

Send din ansøgning og CV til pia@primeocean.dk

Ansøgningsfrist 01.07.2023.

Forventet tiltrædelse: Efter aftale

Ved fremsendelse af dit CV og ansøgning accepterer du, at dine data vil blive registeret i fortrolighed i vores database, og at vi opbevarer dine data I overensstemmelse med persondataforordningen. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og bede om sletning af dine data.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here