Home Nyheder Puk Damsgård i Tyrkiet: 'Hele etagen rystede i bølgende bevægelser, og så...

Puk Damsgård i Tyrkiet: 'Hele etagen rystede i bølgende bevægelser, og så skyndte jeg mig ned'

2
0
puk-damsgard-i-tyrkiet:-'hele-etagen-rystede-i-bolgende-bevaegelser,-og-sa-skyndte-jeg-mig-ned'

Det sydlige Tyrkiet er her til aften blevet ramt af et jordskælv målt til 6,4.

Tyrkiet er endnu engang blevet ramt af et voldsomt jordskælv.

Klokken lidt over 20:04 lokal tid – svarende til 18:04 dansk tid – begyndte jorden at ryste i det sydlige Tyrkiet, da et skælv målt til 6,4 ramte store dele af de områder, hvor mange bygninger i forvejen er lagt i ruiner.

Skælvet kommer kun 14 dage efter to voldsomme jordskælv – det værste målt til 7,8 – indtil videre har kostet flere end 44.000 mennesker livet i det sydlige Tyrkiet og det nordlige Syrien.

Det gik især hårdt udover byen Antakya, der i grove træk er blevet forvandlet til murbrokker.

Og det er tæt på den by, at det seneste skælv haft sit epicenter, fortæller Mellemøsten-korrespondent Puk Damsgård, der befinder sig i Adana i det sydlige Tyrkiet.

– Jeg bor to timers kørsel fra skælvets epicenter.

– Jeg bor på fjerde sal, og jeg kunne pludselig mærke at hele etagen rystede i bølgende bevægelser, og så skyndte jeg mig ned i bygningen og ud på gaden.

– Det føltes meget virkeligt lige pludselig, fortæller Puk Damsgård.

Byen Antakya ligger i den sydlige Hatay-provins, og ifølge provinsens borgmester, er der flere meldinger om, at folk er fanget under murbrokker fra de huse, der er styrtet sammen efter det nyeste skælv.

Denne gang kan der dog være håb for, at hjælpen hurtigere kan nå frem, fortæller Puk Damsgård.

– Det er i de områder, som i forvejen er hårdt ramt, så ambulancer og redningsfolk er fuldstændig klar, fordi de jo er på arbejde der i forvejen. Så de kan meget hurtigt rykke ud også hurtigere end ved de sidste skælv.

‘Det reaktiverer et traume’

Skælvet finder sted kun en enkelt dag efter, at de tyrkiske myndigheder i går afsluttede redningsarbejdet i alle provinser, på nær de to, som er hårdest ramt: Kahramanmaras og Hatay.

For nu vil man i stedet fokusere på oprydningsarbejde, oplyste chefen for det tyrkiske katastrofeagentur, Yunus Sezer, i går.

Tusindvis af mennesker har de seneste uger ledt efter pårørende i murbrokkerne – en del uden held, og nogle gør det stadig.

Derfor går det nyeste skælv også ind i det traume, som folk der bor i de områder, der blev ramt af skælvene for to uger siden, bærer rundt på, fortæller Puk Damsgård.

– Jeg løb ned af trappen med en tyrkisk kvinde, som bad hele vejen ned, fordi hun også var her og oplevede de første skælv for 14 dage siden.

– Så det reaktiverer et traume, og hvis man har hørt de øjenvidneberetninger fra folk, der var her under de første skælv, så forstår jeg godt, at det med det samme giver en reaktion.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here