Hvad mener russerne egentlig om krigen i Ukraine og Vladimir Putins indsats som præsident? En ekspert i russisk politik giver et bud ud fra data.
Et af de helt store spørgsmål siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022 har været, hvor mange russere der egentlig synes, at krigen er en god idé.
Kernen er på 10 procent af vælgerne. Undertrykkelse af oppositionen og medierne vækker positive følelser hos dem
Abbas Galljamov, tidligere taleskriver for Vladimir Putin
Nu forsøger Abbas Galljamov, der var taleskriver for Vladimir Putin fra 2008 til 2010, at komme med et bud ud fra data, han har indsamlet hos russiske meningsmålingsinstitutter.
Abbas Galljamov er i dag politisk analytiker og bosat i Israel, hvorfra han jævnligt kommenterer situationen i Rusland.
De russiske myndigheder stemplede for få dage siden Abbas Galljamov som “fremmed agent” på grund af hans udtalelser om styret i Kreml, og nu har han så offentliggjort en ny analyse, der formentlig også er en torn i øjet på Vladimir Putin og hans folk.
Analysen er offentliggjort i det uafhængige russiske medie Poligon.
I den kigger Abbas Galljamov på en stor mængde data fra institutterne Levada Center og ZIRCON, der begge har taget temperaturen på den offentlige mening i Rusland siden 1980’erne.
Og ifølge Abbas Galljamov bakker over halvdelen af russerne stadig op om Vladimir Putin som præsident, mens det kun er omkring 10 procent af de russiske vælgere, der bakker helhjertet op om invasionen af Ukraine.
– Kernen er på 10 procent af vælgerne. De er aggressivt antiliberale, undertrykkelse af oppositionen og medierne vækker positive følelser hos dem. Putins position i dette miljø kan ikke rystes, skriver Abbas Galljamov.
De syv grupper
På baggrund af data deler han den russiske befolkning op i syv forskellige grupper med hver sin holdning til krigen.
Første gruppe består af de cirka 8 procent af vælgerne, som har været modstandere af Vladimir Putins styre i årevis.
Der er ingen nye data om denne gruppe, men ifølge Abbas Galljamov er den næppe blevet mindre i løbet af det seneste år, så han sætter den til samme antal som før krigen og noterer, at denne gruppe efter alt at dømme er modstandere af krigen.
Anden gruppe består af cirka 15 procent af vælgerne, som ifølge Abbas Galljamov er utilfredse med styret i Kreml og imod krigen, men uden at gå ret meget op i politik.
– De har demokratiske værdier og bruger dem i deres retorik, skriver han og tilføjer, at mange fra denne gruppe nu formentlig er stoppet helt med at kritisere myndighederne. Han understreger dog, at det ikke skal ses som et tegn på, at de bakker op om hverken krigen eller Putin.
De ligeglade
Tredje gruppe er ifølge Abbas Galljamov på cirka 10 procent af de russiske vælgere, som er utilfredse med styret i Kreml, men uden at gå op i ting som borgerrettigheder og undertrykkelse af anderledes tænkende.
I stedet er tredje gruppe utilfredse, fordi de ønsker forbedringer i deres daglige liv, og de mener, at Vladimir Putins styre står i vejen for de forbedringer.
Fjerde gruppe er på cirka 25 procent af de russiske vælgere, som ikke går op i politik.
Ifølge Abbas Galljamov lykkedes det kortvarigt de russiske myndigheder at gøre denne gruppe politisk ved at begejstre medlemmerne for krig og krigsforbrydelser gennem medierne i invasionens første tid.
– Gruppen blev bevæget i myndighedernes retning – ofte meget radikalt, så de støttede op om at bombe byer, og hvad der skete i Butja, skriver analytikeren med henvisning til Kyiv-forstaden, hvor der var talrige eksempler på, at russiske soldater skød civile.
– Det var denne proces, som gav en fornemmelse af momentum. En følelse af, at så godt som hele Rusland var bag en fælles antiukrainsk bevægelse, lyder det fra Abbas Galljamov.
Men begejstringen hos den fjerde gruppe er ifølge analysen aftaget, og da mange af medlemmerne er fattige, bekymrer de sig nu mere om den dalende levestandard i Rusland.
– Et af hovedspørgsmålene i russisk politik er, hvornår denne gruppe igen vil blive politisk, og hvordan den vil forholde sig til regimets fald. Den vigtigste karakteristik af denne gruppe er, at den vil støtte den mest sandsynlige vinder, skriver Abbas Galljamov.
Putins støtter
Femte gruppe i analysen er ifølge Abbas Galljamov de cirka 10 procent af russerne, som bakker op om Vladimir Putins regime, men ikke med ret stor entusiasme.
Denne gruppe kan i princippet godt finde på at støtte andre end Vladimir Putin, medlemmerne kan også godt bakke op om protester, og hvis situationen i Rusland forværres, vil medlemmer af femte gruppe være de første til at melde sig under oppositionens faner.
Sjette gruppe består ifølge Abbas Galljamov af cirka 20 procent af russerne, som støtter styret i Kreml og i det store hele er enige i de ting, Vladimir Putin siger.
Det er repræsentanter herfra, som synes godt om at bombardere ukrainske byer
Abbas Galljamov, tidligere taleskriver for Vladimir Putin
Gruppens medlemmer bryder sig dog ikke om for megen undertrykkelse af almindelige russiske politikere og har et ønske om stabilitet i det russiske samfund. Ifølge Abbas Galljamov er der mange i denne gruppe, som mener, at Rusland er på vej i den forkerte retning.
Syvende gruppe er de 10 procent, som Abbas Galljamov kalder “kernen” af vælgere bag styret i Kreml.
De bakker fuldt og helt op om såvel krigen som Vladimir Putin.
– Det er repræsentanter herfra, som synes godt om at bombardere ukrainske byer og glædes over tab blandt civilbefolkningen, skriver han.
Abbas Galljamov understreger, at analysen kan være behæftet med fejl, da det er svært at arbejde med data fra Rusland.
Folk siger ikke nødvendigvis deres mening, og der er talrige eksempler på misinformation fra myndighederne.
– Det her er ikke fejlfrit. Gud velsigne ham, hvis nogen er uenig, men husk, at dette er nogenlunde sådan, som den politiske analytiker Galljamov ser situationen, skriver han.
