Helt almindelige danskere og pressen kan ikke længere se, hvor ofte borgere klager over politiet, og hvad borgerne klager over.
Det kan være klager over politiets måde at tale på, betjentenes efterforskning eller klager over frihedsberøvelse.
Rigspolitiet har nemlig med Rigsadvokaten og Justitsministeriets velsignelse droppet en rapport, der hvert år gav et indblik i klager over politiets arbejde. Det fremgår af svar, som DR har fået af Rigspolitiet og Rigsadvokaten.
Det vækker hård kritik fra en række forsvarsadvokater, at overblikket ikke længere bliver lagt frem for offentligheden.
– Det er bekymrende. Vi har brug, at den institution i samfundet, der har magtmonopolet, og som vi har brug for at kigge efter i sømmene, at de lukker sig op i stedet for at lukke i, siger forsvarsadvokat Erbil Kaya.
Forsvarsadvokat Morten Kamp undrer sig over myndighedernes beslutning.
– Åbenhed i forbindelse med behandlingen af borgernes sager med politiet er jo vigtig i forhold til tilliden, siger han.
Den årlige rapport viste blandt andet, hvor ofte borgere fik afvist deres klager over politiet eller fik medhold.
Også forsvarsadvokat Claus Bonnez vurderer, at det skrottede overblik kan være med til at skabe mistillid til politiet. Og han kalder det meget alvorligt.
– Politiet behandler klager over sig selv. Så der er behov for ekstra meget åbenhed. Når vi ikke kan kontrollere dem, kan det gå galt, siger Claus Bonnez, der også er formand for Landsforeningen Krim.
Politiet lovede åbenhed
De tre forsvarsadvokater var i 2018 med til at kritisere, at politiet var for lukkede omkring egne fejl og klager. Advokaterne udtrykte blandt andet deres kritik i DR’s dokumentarserie ”I politiets vold”.
Som reaktion dengang sagde daværende politidirektør hos Rigspolitiet, Svend Larsen, at ”vi har besluttet at lave en statistik, som vi kommer til at offentliggøre, for vi har en ambition om at være så åbne som muligt.”
Herefter besluttede Justitsministeriet under daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at det årlige overblik over ”Klager over politiets dispositioner” skulles sættes i søen.
Da Justitsministeriet søsatte overblikket i 2018 nævnte ministeriet to grunde til, at det var vigtigt. Det skulle styrke politikredsenes læring, så de hurtigere kunne justere adfærd. Og så skulle det ”være tydeligt for offentligheden, hvor ofte der klages over politiet, og i hvilket omfang borgerne får medhold i klagerne.”
Da det første overblik udkom i 2019, fremhævede Rigspolitiet også, at det er vigtigt for politiet at være åbne.
En direktør hos Rigspolitiet udtalte, at rapporten skulle ”sikre gennemsigtighed og en løbende og systematisk opfølgning på borgernes klager over politiet.”
Derfor blev overblikket droppet
Når Rigspolitiet, Rigsadvokaten og justitsminister Peter Hummelgaard (S) i dag skal svare på, hvorfor overblikket er blevet skrottet, nævner de intet om åbenhed.
Rigsadvokaten skriver som grund til DR, at det var ”vanskeligt at udlede generelle tendenser af dispositionsklagerne”.
Rigspolitiet har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver, at politikredsene kan opnå læring på en mere hensigtsmæssig måde ved at se på klagerne lokalt.
– Den nye decentrale læringsmodel er i dag således, at de enkelte politikredse hver især løbende sikrer opfølgning på og læring af dispositionsklager indgivet til politikredsen, skriver Rigspolitiet.
Justitsminister Peter Hummelgaard har ikke ønsket at stille op til interview, men udtaler i et skriftligt svar, at:
– Det er afgørende for danskernes tillid til politiet og retssamfundet, at borgerne oplever, at deres klager bliver taget alvorligt, og at myndighederne tager ved lære af dem. Rigspolitiet og Rigsadvokaten har vurderet, at det bedst opnås ved, at ansvaret for opfølgning og læring forankres i den enkelte politikreds.
Sophie klagede over efterforskning
Den nye DR-podcast ”En beklagelig fejl”, kortlægger, hvordan fem forskellige politikredse har begået alvorlige fejl i sager om personfarlig kriminalitet.
I podcasten optræder Sophie Madsen, som i 2020 klagede over politiets efterforskning i sin sag. Du kan dykke med i hele hendes historie her.
Sophie Madsen har en voldelig ekskæreste, som politiet lovede hende et tilhold mod, så ekskæresten ikke måtte opsøge hende. Men to gange i 2018 og 2019 lavede politiet fejl, som betød, at tilholdet viste sig at være ugyldigt i ni måneder. Derfor kunne ekskæresten ikke straffes for de gange, han opsøgte Sophie Madsen i perioden. (Foto: © Sille Veilmark, Sille Veilmark/DR)
DR ville gerne kunne fortælle, hvor mange borgere der ligesom Sophie Madsen klager over politiets efterforskning. Og om antallet af klager over efterforskning er i vækst eller ej.
Men DR’s research viser, at landsdækkende oplysninger ikke længere er tilgængelige, fordi overblikket er blevet droppet.
Alle landets 12 politikredse blev blandt andet bedt om at give oplysninger til DR om, hvor mange klager de modtog 2022, og hvor mange af dem der handlede om politiets efterforskning.
Flere af kredsene har i deres svar henvist til, at de ikke kan trække de data, efter Rigspolitiets og Rigsadvokatens overblik er sløjfet.
Midt- og Vestjyllands Politi svarede for eksempel sådan her:
”Politikredsene har frem til og med 2021 systematisk registreret disse sager yderligere med specifikke emneord, eksempelvis ”efterforskning” (…). Denne systematiske registrering med emneord ophørte på et tidspunkt i 2022, da Rigspolitiet og Rigsadvokaten besluttede, at ordningen med årlige overblik over dispositionsklager ikke længere skulle udarbejdes.”
En medarbejder fra Nordjyllands Politi svarede sådan her på vegne af politikredsen:
”Jeg ringede den 30. januar 2023 til dig for at underrette dig om, at Nordjyllands Politi ikke længere førte statistik på klagesager vedrørende de enkelte sagskategorier, hvorfor vi ikke kan oplyse dig om antallet af klagesager inden for sagskategorien ”efterforskning” for 2022.”
Og Syd- og Sønderjyllands Politi har svaret sådan her:
”Syd- og Sønderjyllands Politi er ikke fortsat med systematisk at notere emneord på klagesagerne i år 2022, idet Rigspolitiets og Rigsadvokatens årlige overblik over klager ophørte fra og med 2021.”
Forsvarsadvokaterne Erbil Kaya, Morten Kamp og Claus Bonnez understreger, at åbenhed i politiets klager er vigtige, fordi det giver mulighed for at se en vækst i klager, der skal rettes op på.
– I et moderne og demokratisk samfund skal vi kunne kontrollere vores myndigheder, så vi for eksempel kan se, om ting udvikler sig på en uheldig måde, siger Clauz Bonnez.
Han vurderer desuden, at det kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis der ikke bliver lavet og offentliggjort statistik over politiklager.
– Der er en generel praksis, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siger, at åbenhed omkring politiklagesystemet er meget vigtigt. Borgerne skal kunne holde øje med politiet. Pressen skal kunne holde øje med politiet. Og organisationer skal kunne holdeøje med politiet.
Rigspolitiet har ikke svaret på denne del af kritikken.
