Ringbergs analyse: 5 ting vi lærte af dagens Venstre-rokade

Partisekretær Christian Hüttemeier skrev det næsten som en besværgelse til Venstres medlemmer og tillidsfolk i morges: “Sikkert er det dog, at formanden vender tilbage”.

Alle andre Venstrefolk – inklusive Ellemann-Jensen selv – gentog i dagens løb, at det kun er et spørgsmål om tid. Ja, selv Mette Frederiksen pointerede, at vicestatsministeren kun er fraværende og skal erstattes “for en stund”.

Der er to grunde til Venstres omhyggelige præcisering af, at Ellemann kommer tilbage.

Den ene: Partiet er overbevist om, at det sker, og ønsker det hele vejen igennem.

Den anden: Partiet ønsker at lægge låg på alle spekulationer om, at formanden må droppe politik. Og i forlængelse heraf – hvem der så skulle afløse ham. De spekulationer var begyndt at dukke op, også i etablerede medier.

Af naturlige og helt forståelige grunde er det umuligt at sige, hvornår Jakob Ellemann-Jensen kommer tilbage.

Dermed er der usikkerhed om Venstres ledelse i den næste tid – og potentielt også længere frem på året.

For Ellemanns genindtræden på den politiske scene er i sagens natur først et faktum, når han faktisk er tilbage igen.

Derfor er den nøgterne status, at Venstre med dagens rokade har sikret en stabil og funktionsduelig løsning til den daglige, travle, politik på kort- eller mellemlang sigt.

Men der er stadig usikkerhed om Venstres ledelse. Den forsvinder først, når partiet igen har en permanent og aktiv formand.

Rokaden begrundes med Troels Lund Poulsens arbejdspres og med, at han skal have tid til at løse en lang række vigtige opgaver som forsvarsminister. Men den betyder ikke, at hans rolle og magt svækkes i hverken Venstre eller SVM-regeringen.

Troels Lund Poulsen har stadig sæde i regeringens allerinderste kabinet – udvalget for regeringsledelse, sammen med Frederiksen, Løkke, Wammen og nu Lose.

Han vil stadig være en helt central spiller i alle regeringens beslutninger om økonomi – eksempelvis det kommende finanslovsforslag. Der vil ikke blive truffet en eneste overordnet strategisk beslutning i regeringen uden et nik fra Troels Lund.

Samtidig er Troels Lund Poulsen også fortsat helt i top, hvad angår magt og indflydelse i Venstre.

Rokaden bekræfter, at Stephanie Lose er en central og magtfuld aktør i Venstre anno 2023.

På pressemødet i Forsvarsministeriet benyttede Troels Lund Poulsen lejligheden til at understrege, at selv om Lose ikke var med ved forhandlingsbordet på Marienborg, så var hun ganske tæt på processerne.

Underforstået: Der foregår ikke noget i det aktuelle Venstre, uden at Stephanie Lose har en finger med i spillet.

Læg dertil, at Stephanie Lose repræsenterer en hel perlerække af ting, som Venstre har brug for. Sagt i én sætning: Hun er en jysk kvinde, der på grund af et dygtigt arbejde som regionspolitiker står stærkt i Venstres bagland.

Det er ikke så ringe.

Det er øjensynligt Venstres formand, der direkte har opfordret Stephanie Lose til at indtræde i regeringen.

Han mener altså, at hun er kompetent til at løfte en politisk post på nationalt plan.

Det er sandsynligt, at hun var i spil til en ministerpost allerede, da SVM-regeringen blev dannet, men sagde nej.

Selv om hun i dag bedyrer, at hun først fremmest drømmer om at komme tilbage til arbejdet i Region Syddanmark, så er der ingen tvivl: I det øjeblik Stephanie Lose måtte vælge at skifte spor, så ligger vejen til Christiansborg åben. Hvis hun ellers har lyst.