Home Per Brændgaard Rumvæsner bliver vist frem, mens vaccinekritik bliver gemt væk | perBraendgaard.dk

Rumvæsner bliver vist frem, mens vaccinekritik bliver gemt væk [B.A. #225] | perBraendgaard.dk

2
0
rumvaesner-bliver-vist-frem,-mens-vaccinekritik-bliver-gemt-vaek-[ba-#225]-|-perbraendgaard.dk
Rumvæsner bliver vist frem, mens vaccinekritik bliver gemt væk [B.A. #225] | perBraendgaard.dk

Rumvæsner bliver vist frem i Mexico. Ny evidens for dårlig effekt og høj risiko for bivirkninger af coronavaccinen. Mandy Cohen fra CDC anbefaler flere vacciner. Israels infiltration af den danske regeringstop. Zelensky truer med terror.

Statsmediet DR har i dag bragt en nyhed om, at mexicanske politikere får vist mulige rumvæsener frem. I artiklen skriver DR-journalist Kasper Mosholm Thulstrup bl.a.:

“Debatten om liv i det ydre rum og UFO’er har i den seneste tid fyldt en hel del, efter en række amerikanske kilder også har fremlagt, hvad de mener, er beviser på flyvende objekter for den amerikanske kongres.”

Det er påfaldende, at et emne som UFOer og rumvæsner, der indtil for nylig har været opfattet af hovedstrømmen som den vildeste og mest vanvittige konspirationsteori, nu pludselig bliver omtalt sagligt og seriøst. Man skulle næsten tro, at de vil have nogen til at gå op i det, hvorved de så ikke går op i noget andet.

Hovedstrømspressen ignorerer fortsat den massive og veldokumenterede kritik af mRNA-coronavaccinerne fra Pfizer og Moderna. Tværtimod bliver myndighedernes propaganda for en ny omgang massevaccination formidlet fuldstændig ukritisk til den sagesløse befolkning, der lider af blind autoritetstro.

Ny boostervaccine øger risikoen for covid-19 The Epoch Times har skrevet om et nyt studie, der viser, at folk, der modtog et nyt boosterstik coronavaccine havde større sandsynlighed for at blive diagnosticeret med covid-19 sammenlignet med folk, der ikke havde fået et boosterstik. Data fra 96.201 fanger fra 33 amerikanske statsfængsler i perioden januar til juli 2023 indgik i undersøgelsen. Formålet var at undersøge effekten af den nye boostervaccine, der blev introduceret i efteråret 2022. 3,2 % af de boostervaccinerede blev ramt af covid-19, mens kun 2,7 % af de uvaccinerede blev ramt. Forskellen var statistisk signifikant. Forskellen var større blandt ældre. Hos dem over 65 år blev 6,4 % af de boostervaccinerede ramt af covid-19, mens kun 4,5 % af de uvaccinerede blev ramt. Hos dem over 50 år var forekomsten på henholdsvis 4 og 3 %.

The Epoch Times har også skrevet om en anden ny undersøgelse, der viste statistisk signifikant stigning i hjertesygdommen myopericarditis samt betændelse og skade af hudens blodkar efter modtagelse af Pfizers coronavaccine. Undersøgelsen blev udført blandt mere end 4 mio. mennesker i New Zealand. Forskerne fandt, at risikoen for myopericarditis-hjertebetændelse efter coronavaccination var størst hos personer under 39 år efter det andet vaccinestik. Forskningen estimerer, at coronavaccination medfører 5 ekstra myopericarditis-tilfælde per 100.000 vaccinerede personer på tværs af alle aldersgrupper.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA udsendte den 11. september en pressemeddelelse om, at de har nødgodkendt opdaterede covid-19-vacciner fra Moderna og Pfizer, som angiveligt er tilpasset de aktuelle varianter af coronavirus. I USA kan man blive coronavaccineret allerede fra 6 måneders alderen.

Direktøren for den amerikanske sundhedsstyrelse CDC, Mandy Cohen, har i følge The Epoch Times udtalt til en TV-station, at brug af vacciner og test gør det muligt at undgå en ny omgang nedlukninger og mundbindskrav på grund af corona. Mandy Cohen understreger, at de er nødt til at blive ved med at holde øje med coronavirus, og det kan blive nødvendigt at komme med andre anbefalinger.

Skandalesagen om Danmarks køb af våben fra Israel uden om Folketinget viser efter min vurdering, hvordan Israel har et fast greb om nosserne på regeringstoppen. Altinget har beskrevet, hvordan det ikke kun er Forsvarsministeriet, der er involveret i sagen; det er også Statsministeriet og Udenrigsministeriet.

Det forsvars- og sikkerhedspolitiske danske medie OLFI skrev i forgårs om, at Danmark igen sender milliarder til Ukraine, og at Forsvarets lagre er tæt på tomme. Den nye donationspakke er på hele 5,8 mia. kr. Jeg tænker, at det er svært at se dette Ukraine-show som andet end organiseret røveri og undergravelse af den danske stat, herunder vores militære forsvar. Hvis det handler om at forsvare Ukraine, som den officielle forklaring jo er, så ville man sende F16-fly med uddannede piloter i stedet for kun flyene, som ukrainerne ikke selv kan finde ud af at bruge. Man, dvs. NATO, ville i det hele taget rykke ind direkte militært i stedet for denne tårevædende afpresningsoperation, der malker statskassen og folkets penge i bl.a. Danmark uden at gavne Ukraines forsvar mod overmagten fra Rusland. Rusland ser det under alle omstændigheder som en krigserklæring, når man leverer kampfly og penge til Ukraine.

Apropos afpresning så har Zelensky i følge Steigan truet med terrorangreb i Europa, hvis Ukraine taber krigen. Det er de ukrainske flygtninge i bl.a. Danmark, som Zelensky italesætter som potentielle terrorister, hvis de oplever, at værtslandet svigter Ukraine med fortsatte donationer.

Kilder, inspiration og flere nyheder: Nyhedsportalen 13.-14. september 2023.

Coverfoto: Unsplash.com (Stephen Leonardi)

0 0 votes

Brugervurdering

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here