Rusland genopliver gamle Sovjet-brands: – Kama er ikke bare en cykel, men et barndomsminde

Rusland har genoplivet flere gamle varemærker fra sovjettiden – blandt andet cykelmærket Kama og bilmærket Moskvich.

Det sker som følge af Vestens omfattende økonomiske sanktioner og de mange virksomheder, der har trukket sig fra landet, siden det invaderede Ukraine for lidt mere end et år siden.

Bilmodellerne, der nu skal sælges under brandet Moskvich, er spritnye og designet i Kina, men bliver produceret på en russisk fabrik, der tidligere producerede Renault, ligesom Kama-cyklerne også har fået nyt design.

At sovjet-varemærkerne har fået nyt liv er dog ikke nødvendigvis noget, der vækker stor begejstring hos den russiske befolkning, mener Andrey Kazankov, som er Rusland-korrespondent for Weekendavisen.

– Rigtig mange russere er blevet vant til langt bedre biler, cykler, computere og smartphones, som bliver produceret eller i hvert fald designet af Vesten. Det er det, som russerne skal undvære i højere grad nu, siger han til TV 2.

Han forklarer, at der er eksempler på vestlige brands, som russerne stadig kan få i hænde ved at købe det via andre ikke-vestlige lande. For eksempel er det stadig muligt at købe Lego i Rusland.

– Men så er der mærker, hvor russerne må forsøge at være kreative, og der prøver man så blandt andet at spille på den sovjetiske nostalgi, og at det skal være, som det var i gamle dage, fortæller han.

“Jeg støtter vores producenter”

Det ser da også ud til, at nostalgien er det, der fylder for russerne, når de genopliver de gamle brands.

– Vi fokuserer på de personer, der husker de her cykler, for hvem Kama ikke bare er en cykel, men et barndomsminde, fortæller Dmitrij Ponomaryov, der er projektleder hos Kama-cykler.

Og det er netop et barndomsminde for den pensionerede Moskva-borger Tatyana.

– Vi voksede op med dem. Vi kørte på Kama-cykler. Jeg er positiv. Jeg støtter vores producenter, understreger hun over for Reuters.

Men russiske Sergej giver ikke meget for nostalgi-værdien af Sovjet-mærkerne.

– Det er lige meget, om det får navn efter et sovjet-mærke eller ej. Sovjet-mærkerne er hverken gode eller dårlige. Det handler om produktet, siger han til Reuters.

Mindre for pengene

Chefanalytiker i Danske Bank Jakob Ekholdt Christensen giver Andrey Kazankov ret i, at kvaliteten af de russiskproducerede produkter ikke lever op til de vestlige standarder.

– Det, den almindelige russer oplever, er, at han ikke får så meget for pengene, som han havde fået før, siger han.

Men selvom produktets kvalitet er ringere, kommer den nye produktion til at skabe flere arbejdspladser, end da landet importerede varerne, og dermed bidrage til den russiske økonomi, siger han.

Til gengæld kan det på den længere bane underminere den russiske økonomis vækstmuligheder, at de russiskproducerede produkter ikke kan måle sig med de vestlige.

Eksempelvis mangler Rusland i høj grad fortsat højteknologiske produkter som vestlige mikrochips. Dem skal de bruge i deres våbenproduktion, hvis kvalitet som følge af de vestlige sanktioner er dalende.

Sanktioner virker ikke godt nok

Det betyder dog ikke, at den russiske økonomi er i fare for at bryde sammen – tværtimod har landets økonomi klaret sig langt bedre, end man regnede med, da krigen brød ud.

– Mange troede, at økonomien ville kollapse. Man troede, den ville miste omkring 8,5 procent sidste år, men faktisk tabte den kun 2,5 procent, siger Jakob Ekholdt Christensen.

Hvorfor virker de sanktioner, vi indfører, ikke?

– Hovedårsagen er, at det ikke er hele verden, der er med på sanktionerne. Kina og Indien, som er nogle af verdens største økonomier, handler stadig med Rusland.

Det er særligt på energiområdet, Indien og Kina stadig handler med Rusland. Indien importerer 33 gange så meget energi fra Rusland, som de gjorde før krigens udbrud.

– Medmindre man får en samlet opbakning verden over, er det svært for alvor at knuse den russiske økonomi, afslutter Jakob Ekholdt Christensen.