Home Nyheder Sådan påvirker snevejret trafikken

Sådan påvirker snevejret trafikken

2
0
sadan-pavirker-snevejret-trafikken

Artiklen er senest opdateret klokken 09.17.

Natten til tirsdag har der været vedvarende sne i stort set hele Danmark, og det er især Nordjylland, der har været ramt, fortæller Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tirsdag morgen:

»Der er faldet 5-10 centimeter sne nord for Limfjorden. Nede omkring Ringkøbing og Aarhus er der faldet omkring fem centimeter – nogle steder lidt mere«.

I resten af landet er der faldet lidt mindre sne, siger meteorologen. Men befinder man sig i det nordjyske, kan man godt forberede sig på endnu mere sne i løbet af tirsdagen.

»Det er stadig forventningen, at der kan falde 10-15 centimeter – og måske endda 20 centimeter – mere nord for Limfjorden«, siger Klaus Larsen, der fortæller, at der i løbet af natten til tirsdag har været snestorm lokalt i dele af Nordjylland.

I Aalborg lå sneen tæt fra morgenstunden. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kriteriet for snestorm er mindst 10 centimeter sne på seks timer, vindhastigheder over 10 meter i sekundet og sandsynlighed for snefygning. Og de kriterier har vejret flere steder i Nordjylland levet op til natten til tirsdag.

»Og vi forventer, at det bliver mere udbredt i løbet af formiddagen«, siger han.

Vinden ventes også at tage til i løbet af tirsdag formiddag. Der er tale om kraftig vind fra nord med hård vind og kuling flere steder.

»Især i Nordjylland kan der derfor komme en del snefygning«, siger han.

I resten af landet er der ifølge meteorologen i første omgang en del byger, som både er med slud og sne. I løbet af dagen vil det gå over i regn, siger Klaus Larsen, der påpeger, at vejret bliver mildere og mildere, som dagen skrider frem:

»Det starter med at stilne af i løbet af formiddagen i de sydlige og sydvestlige dele af landet, og så breder opklaringen sig hen over landet i løbet af dagen, eftermiddagen og aftenen«.

Natten til tirsdag og tidligt tirsdag morgen melder politiet om flere små uheld rundtomkring i især Nordjylland. Få et overblik over stormens konsekvenser i løbet af natten her:

Broer

På rute 9 Langelandsbroen er vinden så kraftig, at lette og vindfølsomme køretøjer frarådes at køre over broen. Det skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside. Vinden forventes her at lette tidligt ved eftermiddagstid.

Forbuddet mod vindfølsomme køretøjer på Storebæltsbroen er nu ophævet.

Tog

Banedanmark oplever flere fejl ved sporskifte mellem Aalborg og Aalborg Lufthavn. Derfor kører der ingen tog på denne strækning resten af døgnet. Det skriver DSB på Twitter.

Allerede mandag aflyste DSB InterCityLyn-togene, der normalt kører mellem Københavns Lufthavn og Aalborg Lufthavn og mellem Aarhus H og Aalborg Lufthavn frem til tirsdag middag.

Derudover kan S-banens trafik blive påvirket af den kraftige vind, oplyser DSB. Det kan du holde øje med på Rejseplanen.

Færgeafgange

Scandlines aflyser flere færgeafgange mellem Gedser og Rostock, oplyser selskabet på sin hjemmeside.

Fra Gedser drejer det sig om afgangene klokken 09.00, 11.15, 13.30 og 15.45, og fra Rostock er afgangene klokken 09.00, 11.15 og 13.30 blevet aflyst.

Ø-færgen, som sejler mellem Fåborg, Lyø og Avernakø, aflyser afgangen fra Fåborg klokken 10.00. Det oplyser selskabet på sin hjemmeside.

Derudover aflyser Alslinjen afgangen fra Fynshav klokken 10.00 og fra Bøjden klokken 11.00, skriver P4 Trafik Syddanmark på Twitter.

Rutebus ender i grøften i Thisted

I Thisted kørte en rutebus i grøften. Politiet fik anmeldelsen klokken 00.33. Der var ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi en chauffør og tre passagerer i bussen, da uheldet skete. Ingen kom alvorligt til skade.

Flere lastbiler kører galt tæt på Aalborg

Kort før klokken to natten til tirsdag var der flere havarerede lastbiler i højre spor på Nordjyske Motorvej fra Aalborg mod Nørresundby. Det betød, at der var kortvarigt spærret mellem afkørsel 27, Aalborg C, og afkørsel 26, T.H. Sauers Vej.

Glat føre forårsager uheld i Billum

Som følge af glat føre skete der kort efter klokken 01.30 et færdselsuheld på Tarphagevej i Billum i Varde Kommune. Der var ifølge vagtchefen fra Syd– og Sønderjyllands Politi tale om et solouheld, og der skete ingen personskade. Bilist kører i grøften i Hurup. Ifølge Midt– og Vestjyllands Politi kørte en bil i grøften i Hurup i Thy ved 01.30-tiden. Der skete ikke nogen personskade.

Opdateres …

ritzau

Politiken Plus

En luksus frisøroplevelse

Få 20% rabat på et gavekort til ZENZ og lad dit hår nyde godt af 20 års erfaring med hårpleje og hårfarve uden uønsket kemi.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here