Home Skagen Så er Drachmann-aftnerne i gang

Så er Drachmann-aftnerne i gang

sa-er-drachmann-aftnerne-i-gang

Så er Drachmann-aftnerne i gang

Poul og Birgit Bernth underholder ved Drachmann-aftnenen på torsdag sammen med Grethe Smith

9. juli 2023 – kl. 6:32 – af Michael Egelund (WebRedaktør)

Drachmann-aftnerne, der også i år finder sted i Bamsemuseets hyggelige café i Østerby, begyndte i torsdags, hvor Drachmann-Kvartetten underholdt med et program, der bestod af Drachmann-tekster og fortællinger om digteren.

   Kvartettens ene medlem, Jesper Hegaard, var denne aften erstattet af hans søn, Johan, der på fornem vis akkompagnerede sin mor og efter pausen spillede et stykke klassisk musik.

   Den næste aften finder sted på torsdag, hvor det ene ægtepar i kvartetten holder ferie, mens det andet for denne aften bliver suppleret med Grethe Smith, som af mange vil være kendt som den ene af Drachmann-pigerne.

   Fællestitlen for sommerens Drachmann-aftner er også i år ”På café med Drachmann” og programmet denne aften vil også bestå af Drachmann-tekster og fortællinger om digteren.

   Der er atter lagt op til en hyggelig aften, hvor man ud over at nyde underholdningen også kan købe diverse forfriskninger.

   Billetsalget er begyndt, og som det var tilfældet sidste år, kan billetterne bestilles på holger@gabrielsson.dk eller købes ved indgangen på dagen.

   Der er ikke Drachmann-aftner i uge 29, men aftnerne fortsætter torsdag den 27. juli og frem til og med den 14. september..

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here