Home Nyheder Så hold dog mund med at fortælle hele verden, hvor pivringe vores...

Så hold dog mund med at fortælle hele verden, hvor pivringe vores forsvar er

2
0
sa-hold-dog-mund-med-at-fortaelle-hele-verden,-hvor-pivringe-vores-forsvar-er

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Så hold dog mund med at fortælle hele verden, hvor pivringe vores forsvar er

Bliver militære hemmeligheder i TV-Avisen en dagligdags begivenhed?

Ole Schmidt Pens. forsikringsdirektør, Espergærde

Som tidligere soldat i Livgarden i 1964/1965 kan jeg oplyse, at noget af det første, vi som rekrutter blev oplyst om, var, at alt, hvad vi blev bekendt med i tjenesten, skulle betragtes som militære hemmeligheder og naturligvis aldrig måtte viderebringes. Hvis man overtrådte disse regler, ville man blive straffet.

Men tiderne er tilsyneladende skiftet. For nylig så vi i en nyhedsudsendelse i tv et indslag med forsvarschef Flemming Lentfer, som forklarede seerne om den manglende mandskabsbemanding af den danske flåde. En oplysning, som på ingen måde hører hjemme i en nyhedsudsendelse, som kan ses af enhver.

At forsvarschefen i den bedste sendetid udbasunerer interne alvorlige forsvarsproblemer til gavn for blandt andet fjendtlige nationer, er dybt problematisk. 

Jeg forventer, at forsvarschefen vil blive anklaget for landsskadelig virke i henhold til de samme paragraffer, som Claus Hjort Frederiksen er anklager for at have forsyndet sig imod, nemlig straffelovens § 109. Men måske har en forsvarschef frit slag til at forklare om Forsvarets alvorlige problemer?

Mon ikke den russiske ambassadør i Danmark er særdeles tilfreds med, at han fremover via dansk tv kan få nye informationer eller få bekræftet sine oplysninger om det danske forsvar og ovenikøbet få det verificeret fra højeste militære autoritet?

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here