Home Lolland Falster Sådan bliver sommervejret de næste par uger

Sådan bliver sommervejret de næste par uger

sadan-bliver-sommervejret-de-naeste-par-uger
Vi skal henimod midten af august, før et højtryk bygger op over Danmark med varmere og mere solrigt vejr som følge. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Først når skolernes sommerferie er forbi, er der ifølge DMI udsigt til mere tørt og solrigt vejr.

Jan Bjerre Lauridsen og Af Ritzau

Det ustadige sommervejr fortsætter mindst et par uger endnu.

Det er meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i en frisk månedsprognose på instituttets hjemmeside.

Først når vi nærmer os midten af august, er der udsigt til mere stabilt sommervejr med tørvejr og sol, lyder vurderingen.

Annonce

Højtryk spirer

I et tweet sammenfatter DMI selv forventningerne sådan her:

– Det ustadige sommervejr fortsætter juli måned ud.

– Efterhånden som skolernes sommerferie lakker mod enden, begynder et højtryk at spire – det kan betyde flere dage med solskin og tørvejr i august, skriver DMI.

Det er en tilsyneladende endeløs række af lavtryk, der tager en bane ind over Skandinavien og giver Danmark ustabilt sommervejr.

I Sydeuropa har et højtryk derimod bidt sig fast, og det giver ekstremt høje temperaturer i flere lande for tiden.

Situationen ser ifølge DMI ud til at være forholdsvist fastlåst de næste par uger.

Annonce

Usikre prognoser

Men i uge 32 ser det ifølge DMI ud til, at en forandring kan være på vej med lidt mere sol.

Men man skal ikke tage glæderne på forskud, hvis man håber på strandvejr og sol flere dage i træk.

– Prognoserne er dog usikre, og det er muligt, at det tager lidt længere tid for højtrykket at forstærkes. I så fald bliver det endnu en uge med flere frontpassager og ustadigt vejr, skriver DMI.

Endnu mere usikkert bliver det, når meteorologerne kigger længere frem.

Som det ser ud nu, er der ifølge DMI en tendens til, at et højtryk i slutningen af august kan sende sol og varme op over Danmark.

– Det kan, foruden at give overvejende tørt og solrigt vejr, sende varme op over Sydskandinavien fra øst og sydøst, skriver DMI.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here