Sådan fandt han på Smadremanden: – Han råber alt det, vi egentligt gerne vil råbe

Smadremand, Målemand, Bager-Jørgen, Marianne, Tryllekunster – og listen bliver ved.

Kært barn har mange navne – Søren Østergaard har med tiden nok fået endnu flere. Og skabelsen af dem er altid den samme.

– De kommer ligesom bare. Og så dyrker man dem, lærer dem bedre at kende, udvikler dem. Karaktererne, rutinerne skal dog hele tiden brydes, sagde min lærermester altid. De gamle karakterer skal være nye, og det er de også hver gang, siger han.

En kulthelt bliver til

Men Smadremanden med sin banden og svovlen skiller sig alligevel ud som den af komikerens karakterer, der har fået en helt særlig kultstatus. 1.1 millioner afspilninger på en enkelt video på Youtube taler sit tydelige sprog.

Hvordan fandt du på Smadremanden? 

– Jeg stod og skulle forberede mig til et show i Nemo i Tivoli. Der stod jeg og manglede et nummer og skulle lave Bager-Jørgen. Jeg var bare frustreret og kunne mærke, jeg manglede et show. Jeg stod bare og sagde “hva’ fanden, mand”, og så begyndte jeg at bande. Og der er jo ingen, der kan bande som en fynbo. Så fik jeg min rekvisitør, “kan du ikke finde noget, jeg kan smadre?”, og så kom idioten tilbage med en skumting, der var pakket ind. Den brugte jeg så hele sommeren på at prøve at smadre, fortæller han.

Hvorfor tror du, folk elsker ham så meget? 

– Han råber alt det, vi egentligt gerne vil råbe. Han er så langt ude, og er så dum, at det bliver for meget.  Selvom der er nogle, der ikke kan fordrage ham, så er det ham, jeg har fået flest billeder og postkort om. Alle kender en Smadremand, og ellers har de set ham på ferien i Frankrig eller noget. Der er en genkendelighed ved alle karaktererne, uanset hvor langt ude de er, siger han.

Er det ikke dejligt ligesom “at komme af med det”, så at sige? 

– Helt ærligt: det er det. Men det bliver også lidt gammelt, når man gør det 111 gange om året. Jeg er ude og lave 65 års fødselsdag og får et hav af penge for at svine nogen til. Jeg fatter det ikke!

Jeg er ude og lave 65 års fødselsdag og får et hav af penge for at svine nogen til. Jeg fatter det ikke!

Søren Østergaard

En anden forestilling hele tiden

Hvem er dine yndlingskarakterer?

– Det er de faktisk alle sammen. Jeg bliver ved og ved med at prøve at bygge på, forbedre dem. Der er ingen af dem, jeg sådan rigtigt kan kalde min yndlings, siger han.

Hvorfor improvisere alle shows? Er det fordi, du godt kan lide udfordringen i at genopfinde en karakter inden for nogle rammer?

– Jeg er simpelthen for doven, jeg gider ikke lære udenad. Og det bliver så kantet, hvis jeg skal skrive det ned. Hvis jeg læste det, ville jeg rette for meget i det. Det giver et andet nærvær med publikum, at vi er sammen om det. Det gør det bare meget mere voldsomt i virkeligheden, siger han.

– Det, jeg laver, er så dumt, at det kræver en vis intelligens for at se det. Hvis du kigger på det 1-til-1, kan jeg godt forstå, man tænker “Der er jo ingen pointer eller punchlines, men det rammer alligevel noget, siger han.