Home Nyheder Scholz besøger Biden i marts for at drøfte indsats i Ukraine

Scholz besøger Biden i marts for at drøfte indsats i Ukraine

2
0
scholz-besoger-biden-i-marts-for-at-drofte-indsats-i-ukraine

Scholz besøger Biden i marts for at drøfte indsats i Ukraine

Ukraine og Kina er på dagsordenen, når Olaf Scholz om godt to uger besøger Joe Biden i Det Hvide Hus.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, får 3. marts besøg af den tyske forbundskansler, Olaf Scholz. 

Det oplyser Det Hvide Hus i en erklæring torsdag.

De to magtfulde ledere skal blandt andet drøfte krigen i Ukraine.

– Ved etåret for Ruslands brutale invasion af Ukraine vil lederne diskutere de igangværende indsatser for at støtte Ukraine, ramme Rusland økonomisk for dets aggression og styrke transatlantisk sikkerhed, hedder det.

Mødet finder sted en uge efter årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. 

Invasionen blev indledt 24. februar sidste år.

Biden markerer desuden årsdagen for invasion ved at besøge Ukraines naboland Polen 20. til 22. februar.

Når Scholz i begyndelsen af marts lægger vejen forbi Biden i Washington, bliver det hans andet besøg i Det Hvide Hus, siden han blev kansler i december 2021.

Foruden krigen i Ukraine skal de to desuden drøfte andre globale sikkerhedsemner. Det indbefatter blandt andet ”de delte udfordringer, som Kina udgør”, hedder det i erklæringen.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here