Home Lolland Falster Se de festlige billeder: Vand-amok i Marielyst

Se de festlige billeder: Vand-amok i Marielyst

2
0
se-de-festlige-billeder:-vand-amok-i-marielyst
Så er der vandkamp i Marielyst! Foto: Presse-fotos.dk

Stort galleri: Se billederne fra ‘Europas største vandkamp’, der blev skudt i gang søndag eftermiddag.

Jonas Sørvin jso@ftgruppen.dk

Vanen tro, kan man vel efterhånden godt sige, afholdt Marielyst Street Food søndag eftermiddag deres årligt tilbagevendende ‘vandfest’.

Omkring 1500 børn og voksne gik i krig med de 25.000 vandballoner, som arrangørerne af ‘Europas største vandkamp’ havde stillet til rådighed, ligesom der også var vandgeværer, vandpjaskeri og badebolde i aktion undervejs.

Startskuddet lød kl. 15, og godt 45 minutter senere var de 25.000 balloner kastet og smadret, og de fleste deltagere var blevet godt våde ovenpå anstrengelserne, der blev afholdt lige midt i den varme sommersol, så mon ikke der var lidt glæde at spore, når man blev plasket til med koldt vand.

Annonce

Her lyder startskuddet. Foto: Katja Moikjær

Der blev delt buksevand ud til den store guldmedalje. Foto: Michael Petersen

25.00 vandballoner klar til affyring. Foto: Presse-fotos.dk

Der var lidt af hvert til de mange vandhunde. Foto: Presse-fotos.dk

Ud over de mange, mange vandballoner stillede arrangørerne også massevis af badebolde til rådighed til deltagerne. Hele arrangementet var til gratis fornøjelse for de mange vandhunde.

Marielyst Street Food forsøger især henover sommeren at imødekomme de mange mennesker, der opholder sig i sommerhus-mekkaet på Sydfalster, hvor de forbipasserende har mulighed for at spille fodbold og købe mad fra seks forskellige madboder.

Der kan også spilles minigolf, ligesom børnene kan få glæde af sandkasse, legeplads og to store hoppeborge. Det hele finder man ved Marielyst Street Food ved Marielyst Strandpark 2.

Masser af hjælpemidler stillet til rådighed til vandkampen. Foto: Presse-fotos.dk

Massevis af mennesker var mødt op til den store vandkamp. Foto: Presse-fotos.dk

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here