Færre boglige fag og mere fokus på praktik eller værkstedsfag skal motivere elever til at søge mod erhvervsuddannelser over hele landet.
Overgangen til folkeskolens 8. og 9. klasser kan være fyldt af udfordringer.
Ikke mindst for de bogligt udfordrede elever, der ikke har en gymnasieuddannelse i udsigt.
I Odsherred Kommune i Nordsjælland er man gået med i en forsøgsordning, som skal motivere de skoletrætte eller fagligt udfordrede unge på 8. klassetrin til at blive.
En af dem er Asbjørn Glisbro, som skiftede fra Nykøbing Skole til Højby Skole for at få en plads i en af erhvervsklasserne.
– Jeg har altid haft problemer i skolen med at følge med og forstå tingene. Der var også noget galt med mit sprog, da jeg var mindre, så jeg lærte først at tale sådan okay rent, da jeg gik i anden klasse, siger Asbjørn Glisbro til TV 2 Øst.
Positive erfaringer
Asbjørn Glisbro har fået en plads erhvervsklassen, hvor fag som samfundsfag, historie og idræt er skiftet ud med praktisk undervisning på EUC Nordvestsjælland eller praktik.
Børne- og Undervisningsministeriet har udformet et tre-årigt forsøg, som Odsherred, Vordingborg, Vesthimmerlands og Tønder Kommuner er med i.
Formålet med forsøget er at afprøve, om erhvervsklasserne får flere elever til at gennemføre folkeskolen og søge optagelse på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse.
Erfaringerne fra Odsherred Kommune har været positive.
– Hvis du har nogle børn, som er skoletrætte eller som bare ikke vil tage mere læring ind, når de sidder i et almindeligt klasselokale, så kan de måske få den her læring ind på en anden måde ved at komme ud i de her erhvervsklasser, siger Søren With (S), som er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Odsherred Kommune.
Kan ikke kopieres alle steder
Nu vil undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) arbejde for at give resten af landets kommuner mulighed for at etablere erhvervsklasser efter samme tilsnit.
Den tanke falder dog ikke ubetinget i frugtbar jord hos Claus Hjortdal, som er formand for Skolelederforeningen.
– Jeg kan lide projektet, men jeg er kritisk over for, at man skal kopiere det i alle kommuner og sige, at det er det, der er det rigtige, siger Claus Hjortdal til TV 2.
Formanden for Skolelederforeningen efterlyser, at skolerne bliver stillet mere fri.
Det er toner, som harmonerer med dem, daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) formulerede i foråret 2022, hvor der skulle gøres op mod regeltyranni.
Og som Claus Hjortdal gerne vil holde regeringen fast på.
– Vi har faktisk fået lovning på, at skolerne skulle sættes mere fri af både regeringen og et samlet folketing. Det skulle gerne betyde noget andet, end at vi bliver fri til at vælge mellem to modeller, siger Hjortdal og uddyber:
– Det her er for sølle. Vi ønsker frihed til at tilrettelægge mange andre ting. Og så vil vi gøre op med, at Folketinget har bestemt, at alle børn skal op til alle eksamener, og at de er rettet mod gymnasiet, siger han.
Færre eksamener, mere fleksibilitet
Ifølge Claus Hjortdal er netop gymnasiets centrale rolle som springbrædt efter folkeskolen skyld i, at mange børn “slår hovedet”, når de ikke kan leve op til den akademiske målsætning.
– Vi vil have færre eksamener og mere mulighed for fleksibilitet. Vi vil også gerne give mulighed for, at man kan komme i mesterlære allerede i 8. eller 9. klasse, som der heller ikke er mulighed for i dag.
Ifølge skolernes indrapporteringer har i alt 101 elever været med i de såkaldte eud 8/9-forsøg fra juni 2022.
81 procent af eleverne er drenge og det er kendetegnende, at elever på eud 8/9 forsøgsordningen har meget lavt fagligt niveau, stort fravær i deres tidligere skolegang, samt lav eller ingen motivation for at gå i skole.
Erfaringer fra både elever, lærere og vejledere peger dog på på, at, at de skoletrætte møder mere op til undervisning end før de startede i forløbet.
