Skrev under med tømmermænd: Lokal musiker taber slagsmål om kæmpe-hit

Det var langfredag den 14. april 2017, og Henrik Blak havde tømmermænd.

Men om morgenen kom Besmir Ismaili og bad ham om at skrive under på en kontrakt.

Det var bare en forlængelse af den aftale, de havde i forvejen, forklarede Besmir Ismaili, og der var ikke noget, han skulle være særligt opmærksom på.

Så Henrik Blak skrev under. Han stolede jo på Besmir Ismaili.

Uklar aftale

Sådan beskrev Henrik Blak i retten, hvordan den omstridte aftale blev til. Forklaringen byggede ovenpå et påstandsdokument, hvor det blev beskrevet, at ”Nede Mette” indtil 31. marts 2018 havde indtjent lidt over 2,2 millioner kroner i indtægter fra streaming.

Og mens Henrik Blak intet anede om disse indtægter, kendte Besmir Ismaili dem, da han fik Blak til at skrive under.

”Dette er således med til at understrege, at aftalen er indgået på et urimeligt informationsgrundlag til fordel for de sagsøgte” (Besmir Ismaili og Flexmusic, red.), argumenterede Henrik Blak og hans advokat i et påstandsdokument, hvor de også slår fast, at aftalen er uklar, og at han aldrig ville have skrevet under på den, hvis han var blevet oplyst om de fulde konsekvenser af at overdrage rettighederne.

Dette er således med til at understrege, at aftalen er indgået på et urimeligt informationsgrundlag.

Henrik Blak Restrups påstandsdokument

Besmir Ismaili havde dog i sit påstandsdokument en noget anden udlægning. Han skrev således, at han havde opfordret Henrik Blak til at søge professionel bistand, inden han skrev under. Men at Henrik Blak havde afvist det, da han fandt aftalen rimelig og balanceret.

Besmir Ismaili påpeger også, at Henrik Blak havde 10 års erfaring i musikbranchen og derfor nok skulle kende til fænomenet royalties. Og at aftalen i øvrigt var ganske klar.

Og den vurdering var retten altså enig med ham i.

Blev han snydt?

Blev Henrik Blak Restrup snydt af sin gode ven Besmir Ismaili, da indtægterne fra hittet ”Nede Mette” skulle fordeles? Det mener Henrik Blak, men efter flere års kamp er hans påstand blevet afvist.

Det første nederlag led han i november, hvor Københavns Byret frifandt Besmir Ismaili og afviste alle Henrik Blaks anklager. Og for nylig er nederlaget blevet cementeret, da Østre Landsret i en dom har afvist at behandle en anke af byretsdommen.

Konflikten opstod i kølvandet på, at Henrik Blak Restrup i 2017 skrev under på en kontrakt – en ”indspilnings- og samarbejdsaftale” – med Besmir Imailis pladeselskab, Flex Music. I aftalen indgik det, at Henrik Blak overdrog samtlige sine rettigheder til ”Nede Mette” og 15 andre sange til Flex Music, som til gengæld i en periode betalte ham 16.666 kroner om måneden. Efter kontraktperiodens udløb ville han få en royalty på 12 procent af nettosalgsprisen.

Den kontrakt har Henrik Blak siden forsøgt at få kendt ugyldig. Og selvom han havde skrevet under, kan retten i princippet godt ophæve en sådan aftale.

Aftalelovens paragraf 36 fastslår nemlig, at en aftale godt kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, ”hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende”. Det afhænger af forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og eventuelt senere indtrufne omstændigheder.

Hvad er royalties?

Sagen kom for retten i november, og her fremførte Henrik Blak, at han ikke, den gang i april 2017, hvor han skrev under, var klar over, at sange kan genere royalties – altså indtægter fra afspilninger i radioen og på streamingtjenester.

Det havde han ikke tænkt over, forklarede han, fordi ”Nede Mette” havde udløst en masse koncerter, der gav ham en masse penge. Først senere på året blev han opmærksom på, at der også kunne være andre indtægter end dem fra koncerterne.

Det skete, da Mohammed Reza Khani – som var med til at lave den allerførste version af ”Nede Mette” – fortalte Henrik Blak om begrebet royalties. Derefter begyndte Henrik Blak at undre sig over, at Besmir Ismaili havde fået en dyr livsstil.

Henrik Blak fik derfor Mads Ebdrup og Anders Reenberg til at se på kontrakten. Mads Ebdrup er rapper og producer og fortalte i retten, at han mener, vilkårene i aftalen er urimelige.

Anders Reenberg er agent for en række musikere, og i retten fortalte han, at han var overrasket over vilkårene og derfor kontaktede Henrik Daldorph Nielsen, der er administrerende direktør for pladeselskabet Sony i Danmark.

Sony skrev kontrakten

I 2015 havde Flex Music lavet en samarbejdsaftale med Sony, der derfor også spiller en vigtig rolle i konflikten. Efter at ”Nede Mette” i 2016 var blevet et hit, købte Sony nemlig i 2017 49 procent af Flex Music. Og det var en advokat hos Sony, der udarbejdede den omstridte kontrakt, som Blak skrev under på.

Men som nævnt havde Henrik Blak kontaktet Anders Reenberg, der kontaktede Henrik Daldorph Nielsen.

Anders Reenberg fortalte i retten, at Henrik Daldorph Nielsen havde været overrasket over vilkårene, og de aftalte derfor, at Sony-chefen skulle få styr på dem og vende tilbage. Men det gjorde han ikke.

I retten vidnede også Tine Skytte Hansen, der er chef for Sonys juridiske afdeling. Det var hende, der havde formuleret den kontrakt, Henrik Blak skrev under på, og hun afviste, at der skulle være noget usædvanligt i aftalen.

Tine Skytte Hansen fortalte således, at det ikke er usædvanligt, at kunstnere ønsker at få et fast honorar i stedet for en procentdel af nogle royalties, der kan svinge op og ned.

Alle krav afvist

Retten valgte som nævnt at afvise alle Henrik Blak Restrups krav. Den købte således ikke hans forklaring om, at han ikke kendte til, at man kan få indtægter fra streaming af sange. Da han skrev under på aftalen, havde han jo været i musikbranchen i et årti, konstaterede retten.

Den lagde også til grund, at det honorar han i henhold til kontrakten ville få, blandt andet var en kompensation for streaming-indtægterne. Og retten fandt ikke, at det var noget, nogen havde forsøgt at skjule for Henrik Blak, der til gengæld selv havde valgt at skrive under på aftalen uden at gennemgå den nærmere.

Retten så også på, hvad de sange, Henrik Blak Restrup var artist på, genererede af indtægter fra streaming, og sammenholdt det med, hvad han fik udbetalt i fast honorar. Og konklusionen var, at han ikke havde godtgjort, ”at de samlede udbetalte honorarer adskiller sig væsentligt fra det beløb, som han i alt ville have modtaget, hvis han havde modtaget en andel af de løbende streamingindtægter frem for et fast honorar”, som der står i dommen.

Den konklusion bygger på, hvor stor en andel af indtægterne, han er berettiget til. Henrik Blak Restrup argumenterede for, at han skulle have et sted mellem 33 og 50 procent af indtægterne, men det fandt retten ikke godtgjort.

Store sagsomkostninger

Sagsanlægget mod Besmir Ismaili og Flex Music endte derfor som lidt af et selvmål. Eftersom han tabte sagen, blev Henrik Blak Restrup nemlig dømt til at betale modparternes sagsomkostninger: 100.000 kroner til Flexmusic og 125.000 kroner til Besmir Ismaili – altså i alt en kvart million kroner.

Dertil kommer formentlig en pæn regning til hans egen advokat.