Home Skanderborg Slaraffenlandet Sherwood – endagsarmbånd giver adgang hele ugen

Slaraffenlandet Sherwood – endagsarmbånd giver adgang hele ugen

2
0
slaraffenlandet-sherwood-–-endagsarmband-giver-adgang-hele-ugen

Slaraffenlandet Sherwood – endagsarmbånd giver adgang hele ugen

Mange lokale begrænser deres »festivaluge« til en enkelt dag i skoven. Bare husk, at der er adgang til Sherwood hele ugen med et endagsarmbånd.

Artiklens øverste billede
Den ene af de tidligere Bøgescener er længe oppe! Scenen The Hood ved en af midnatfesterne i 2022. Foto: Una Larsen

Bærer man et Smukfest-armbånd til onsdag, torsdag, fredag eller lørdag, så er der masser af fristelser at give efter for (ja, eller styre udenom) hele ugen. Det giver fuld adgang til campingområderne i hele åbningsperioden, parkering og shuttlebusser. Og så er der jo Sherwood.

Tidligere er Sherwood blevet kaldt festivalens »forfest-område.« Med årene er det nærmere blevet et sted, hvor man hygger sig så godt, at mange ikke behøver at nå længere på dagen, og det er bare helt i orden. Her er masser at opleve.

I de senere år har festivalen skabt ekstra luft og albuerum i området Sherwood. Der er flyttet rundt på nogle ting og sager, og resultatet er et meget større publikumsområde allerede ved hovedindgangen. Der er der også brug for! Den gamle TV-Scene er nemlig skiftet ud med én af de gamle Bøgescener, og så er der skabt ekstra plads til at nyde, lytte og danse i skovens open air-natklub: The Hood. Scenen har et pakket program fra morgen til nat – The Hood er dagligt den første scene, der åbner, og den sidste, der siger godnat.

Hollændersvinget ved Sølundindgangen, også en del af Sherwood og et (faktisk flere) besøg værd i ugens løb. Foto: Peter Nørris Jensen

Sherwood-området byder selvfølgelig på rigeligt af både vådt og tørt, prøv fx de nye »Pita & Pommes,« dejlig festivalsnask hos Tulip, forfriskende is fra Hardis eller fritter i Hollændersvinget. Sherwood omfatter nemlig også stien bagom til Sølundindgangen og alle de fine ting hér. 

Netop på den sti finder du Skanderborg Festivalklubs Ambassade, det åbne og interaktive infoteria om festivalens kulisse, historie og generelle virke. Også Ambassaden udtænkes og drives af frivillige medhjælpere, så gå forbi og se, hvad de har skabt i 2023.

Performancekunstnere i Sherwood – igen i år et pakket program uden for scenerne. Foto: Theis Poulsen:

Husk at tjekke programmet i Smukfest App eller bare spær øjnene op efter det omfattende udbud af performancekunst, du kan se her dagligt. Festivalen flyver spektakulære acts ind fra nær og fjern og er rent faktisk blevet nordens største festival for street performances.

Så skal du vist også have slukket tørsten! Ikoniske Royal Wunderbar med gigantisk fadølshane står klar med kolde øl og drinks, og så finder du skovens måske bedste dansegulv »90’eren« på bagvejen til Sølundindgangen.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here