Home Solkur Solkur + Support: F L E M M I N G

Solkur + Support: F L E M M I N G

2
0
solkur-+-support:-f-l-e-m-m-i-n-g
Solkur + Support: F L E M M I N G

Solkur er skæve, nysgerrige og melodiske house-produktioner fra Albert [tidl. ene halvdel af Benal] og skarpe rim fra rapperen Loke Deph. I januar afslørede de deres nye musikalske samarbejde, de spillede en udsolgt koncert på Lille Vega sidste april men er nu klar til at indtage Stengade d. 15 september. 

Stadig med en del mystik omkring projektet udgav de i start-marts debutsinglen “Faser”, som hurtigt fik opmærksomhed i GAFFA og airplay på P3. Siden har de udgivet opfølgeren “Dyb Respekt” – et tempofyldt, klubbet track, som viser duoens legesyge musikalske og tekstlige univers, der sjældent kun handler om én ting, men danner rammen for et øjebliksbillede, hvor lytteren selv forbinder punkterne.

Når Solkur inviterer lytteren indenfor, er det med to af de mest interessante navne fra den danske musikscene bag roret. Siden Loke Deph og Albert første gang mødte hinanden, har der været musikalske amoriner i luften, og Solkur er nu blevet deres kærlighedsbarn.

Loke Deph har været en ukronet undergrundskonge i en årrække, og har de seneste år været at finde på Roskilde Festival og udsolgte koncerter i VEGA og Hotel Cecil. Albert har turneret landets største scener som den producerende halvdel af succesgruppen Benal, og har et hav af prestigefyldte priser under bæltet. Bag mixerpulten samarbejder de med technolegenden Ctrls, som kan findes på DJ-roosteren hos alt fra Ved Siden Af til Berghain – til dunkle natklubber i New York og Tblisi.

I 2023 løfter Solkur gradvist sløret for deres samarbejde – indtil videre de stærke singler “Faser” og “Dyb Respekt”. Oplev dem live og mange flere på Stengade d. 15. september.

https://open.spotify.com/artis…
https://www.instagram.com/sol….

+ Special Guest: F L E M M I N G
F L E M M I N G er alternativ dansk rap, der på både gennemført og krøllet vis blander hiphop, jazz, poesi og historiefortælling med jordnære tekster og en vokal med dét ærlige udtryk, der skiller F L E M M I N G ud fra mængden og placerer ham i en kategori for sig selv. Han har siden 2010 beskæftiget sig med poesi og spoken word. Denne tilgang til det danske sprog har F L E M M I N G overført til sin musik, og derved skabt sin egen plads i dansk hiphop, hvilket for første gang kom til udtryk på EP’en “På Gensyn Med Gåsehud” fra 2014, som fik bred omtale på mainstream radio og diverse medier.

“Hiphoppens Hans Phillip er simpelthen landet – vel ment. F L E M M I N G er poetisk, skarpt og med høj standard” Gaffa Magasin.

“F L E M M I N G er rap, men ikke typisk rap, for han siger det lige præcis som det er – uden så meget flødeskum på toppen” Pelle Peter Jencel, DR P3.
———————————————————————-
Entry: 170 kr in pre-sale / 190 kr at the door! 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here