Home Lolland Falster Sommer i Sakskøbing prøver nyt format af

Sommer i Sakskøbing prøver nyt format af

sommer-i-sakskobing-prover-nyt-format-af
Det har været en stor succes med sommerfesterne indtil videre. Arkivfoto: Kim Hansen

Med inspiration fra festivaller og Saxine-festen vil “Sommer i Sakskøbing 23” blive en langt mere komprimeret festival-udgave end sidste år.

Sebastian Svensson ssv@ftgruppen.dk

Der sker ting og sager i det østlollandske for tiden, hvor både sommerfest og zircus vil køre simultant.

Sakskøbing vil nemlig igen de kommende to dage, fredag og lørdag,  sætte fut i sommeren med “Sommer i Sakskøbing”-fest, der blandt andet vil byde på bands, fadøl og stegt flæsk ad libitum på torvet i byen.

Men formatet for sommerfesten har ændret sig – og er måske nok blevet mere i retning af en sommerfestival for familier end noget andet.

Annonce

– Sidste år var jo vores første, og der spredte vi festen ud over fire fredage. Nu bliver det mere komprimeret og vil kun finde sted henover de to dage – fredag og lørdag, siger Martin Lohse, formand for Sakskøbing Handelstandsforening.

Allerede nu er fredagens bådture så godt som udsolgt, mens gratis kaffe og kage kan findes på torvet i byen om fredagen.

– Det er gået forrygende, vi har solgt over 600 billetter til den sakskøbinggensiske tradition som er, at man sidder på et langbord ned af Søndergade og spiser stegt flæsk med persillesovs, siger formanden.

Dette til trods for, at vejret har været en smule svært at forudse, understreger han.

Til sidst vil formanden og resten af bestyrelsen kigge tilbage på sommerfestivallen og evaluere, om det er noget, der er stemning for at fortsætte.

– Vi skal evaluere, om det er noget, der skal fortsætte efter denne gang, siger formanden.

Sommerfesten afholdes i et samarbejde mellem Guldborgsund Kommune og Sakskøbing Handelsstandsforening, og blandt andet Kandis og Sydhavsdrengene vil være at finde på scenen.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here