Home Ikast Sommervisit i Købmandsgaarden: Tidslommen på Uhrevej | Ikast-BrandeNyt

Sommervisit i Købmandsgaarden: Tidslommen på Uhrevej | Ikast-BrandeNyt

1
0
sommervisit-i-kobmandsgaarden:-tidslommen-pa-uhrevej-|-ikast-brandenyt

UHRE Det er utroligt, hvad et par trappetrin kan gøre.

Stedet er Den gamle Købmandsgaard i Uhre.

For en god ordens skyld efterlader jeg mobiltelefonen i bilen, tager de få trappetrin og åbner døren, hvor klokkeklang fortæller, at jeg træder ind i en tidslomme – et helt andet årtusinde.

Jeg befinder mig midt blandt gamle kaffedåser, emballage for sæbe, tobak og alskens andre dagligvarer, som jeg troede, jeg havde glemt. Duftene og minderne vælder frem, og uanset hvor blikket rammer, så er der genkendelsens glæde.

Her i sommermånederne er købmandsgården åben for gæster hver eftermiddag, og det koster blot en flad ti’er at opleve denne tidslomme.

Pengene går til almindelig vedligehold af stedet.

Der er omkring 40 frivillige »købmænd«, der har passet det ind at passe den lille biks i åbningstiden, der her i sommertiden altså er udvidet til en daglig eftermiddags-åbent. Resten af året gælder det ellers kun søndag.

Landposten på kontoret

I dag er det så ægteparret Margit og Frede Mortensen fra Stendalvej, der har påtaget sig opgaven.

– Det er nu rigtig hyggeligt med de her eftermiddage. Jeg tror, at vi har taget fire i år, fortæller Margit Mortensen.

Hun er lige vendt tilbage til butikken efter at have hejst flaget. Imens har husbonden travlt med at vise journalist og fotograf rundt.

Journalisten har været her flere gange før, men fotografen er til gengæld imponeret.

I et hjørne af kørestalden finder man en lille udstilling med Jens Lyn, der med sin cykel sled godt på asfalten på de lokale veje. Den formodede fattiglem viste sig ved sin død at være millionær. Foto: Chresten Bergh

Samme behandling kan gæsterne i købmandsgården forvente, og så får de oven i købet også tilbudet om en kop kaffe, oftest med et stykke hjemmebagt kage til. Dette tilbud kan man få for svimlende 10 kroner.

Men tilbage til Fredes rundvisning.

Fra selve forretningen går vi ind på det lille kontor, hvor vi både møder landposten og den indbydende sovesofa, hvor købmanden kunne nappe sig en morfar, når der ikke var kunder at betjene.

Landposten er en model fra dengang, hvor verden endnu ikke var af lave, og hvor nationen stadig havde en kongelig postetat.

Fra kontoret går turen ud i baglokalet med kaffekværne, så man kunne få den dosering af forskellige bønner, så kaffen kunne tilpasses den enkelte smag.

Her finder man i øvrigt også Uhres eget bibliotek.

– Det fungerer ganske enkelt ved, at borgerne kommer med bøger, som de har læst. Det er så muligt for andre at »låne« dem. Der er ingen form for registrering, fortæller Frede Mortensen.

Den fattige millionær

Turen går videre til købmandskælderen, men lige ovenfor trappen er man nødt til at standse op og beundre den store samling af Madam Blå-køkkensager.

I kælderen og i samlingslokalet ovenpå er der forskellige udstillinger af kunsthåndværk og småting, som nogle af Uhre-egnens kreative sjæle har frembragt og sat til salg.

Margit Mortensen i den politisk ukorrekte afdeling med alle rygesagerne. I købmand Christensens tid var der et stort udvalg, der lå fremme, mens den slags i dag er gemt bag »gardiner« ved kassen. Foto: Chresten Bergh

Rundturen ender ude i ridestalden, hvor der ud over en udstilling af pileflet også er en mængde andre sager, som der ikke er blevet plads til inde i købmandsforretningen.

Her kan man blandt andet støde på Jens Lyns gamle cykel og lidt om enspænderen, som mange troede var en dårligt bemidlet stakkel. I forbindelse med hans død skulle det dog vise sig, at manden var millionær.

Vi vender retur til Margit og butikken. Rundvisningen er ovre.

Mange oplevelser i en lille by

Den lille gæstebog ligger fremme, og ved et hurtigt blik kan det konstateres, at der i tidens løb har været mange forbi den lille købmandsforretning.

– Det hænder, at der kommer et helt busselskab til Uhre, fortæller Frede.

Og her er så sandelig også noget at komme efter og til en billig penge endda.

Ud over købmandsgården er der jo den eneste fredede bygning i Ikast-Brande Kommune, nemlig den gamle stråtækte Uhre Mølle, og når man alligevel er i Uhre, bør man absolut ikke snyde sig selv for Uhre Kirke, der udefra ligner en hvilken som helst anden landsbykirke, men indenfor bliver man mødt med en eksplosion af farver.

Lige ved siden af finder man idyllen Uhre Naturpark. Endelig er der så også Uhre Kro, hvor vedholdende rygter vil vide, at den måske er på vej til at genåbne.

Så skulle man stå og være i tvivl om, hvordan man skal få et par timer til at gå, så er Uhre Købmandsgaard og de andre seværdigheder i den lille landsby et godt bud.

Her i sommerferien hejses Dannebrog hver dag ved købmandsforretningen på Uhrevej som et tegn på, at der er åbent. Foto: Chresten Bergh

Der er mange spændende og historiske sager blandt emballagen. Blandt andet kan man spotte et ungdomsbillede af nyligt afdøde dronning Elisabeth og prins Philip. Foto: Chresten Bergh

Der er adskillige »glemte« produkter på hylden i købmandsbutikken i Uhre. Der er formentlig kun ganske få, der husker denne shampoo.

Og hvad er dette aggregat så til? Butikken rummer også forskelligt køkkenudstyr, og tingesten har er såmænd til at udstene kirsebær.

Et besøg af »landposten« på kontoret.

Uhre KøbmaNDSGAARD

Bygningen stammer fra omkring 1850.

I 1923 hed købmanden Johannes Christensen, og i 1958 videreførte sønnen Otto faderens forretning.

Otto var som regel iført en lysebrun kittel og havde en blyant bag øret. Hvis man skulle tanke benzin, kom Otto springende for at være behjælpelig. Der var nemlig en benzinstander uden for forretningen.

Nytårsdag 1982 drejede Otto Christensen nøglen rundt og lukkede butikken. Mange varer blev stående på hylderne, mens købmanden og hustruen blev boende i lejligheden ved siden af. Parrets tre børn havde ingen lyst til at drive forretningen videre.

I 1998 købte Uhre Udviklingsråd købmandsgaarden, og 21. november samme år åbnede butikken som museumsbutik. Siden da har frivillige passet butikken, der er åben hver søndag efter middag samt i sommerferie-perioden. De frivillige har også stået for rengøring, vedligeholdelse, skiftende udstillinger i vinduerne samt andre praktiske gøremål.

På den front har især Liselotte Møller Pedersen ydet en utrættelig indsats.

Den gamle Købmandsgaard er åbent hver eftermiddag frem til 10. august.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here