Home Skanderborg Spejdere får fondspenge til at renovere hytte: »Vi er en aktiv gruppe,...

Spejdere får fondspenge til at renovere hytte: »Vi er en aktiv gruppe, som får tingene gjort«

2
0
spejdere-far-fondspenge-til-at-renovere-hytte:-»vi-er-en-aktiv-gruppe,-som-far-tingene-gjort«

Spejdere får fondspenge til at renovere hytte: »Vi er en aktiv gruppe, som får tingene gjort«

Herskind KFUM har fået knap 100.00 kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Artiklens øverste billede
Spejderne bruger hytten, der nu kan blive renoveret, til forskellige aktiviteter. Pressefoto

Gruppeleder for Herskind KFUM, Jacob Mai Lemming, kunne knapt få armene ned, da han for nylig modtog nyheden om, at spejdergruppen havde fået bevilget 95.000 kroner af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Hytten bliver hver uge brugt af cirka 40 børn og unge, og fondspengene skal bruges til installation af varmepumpe og isolering af spejderhyttens ene væg.

»Det kommer til at blive lettere at bruge hytten til spejderaktiviteter fremover. Især om vinteren, hvor det ikke har været optimalt. Renoveringen gavner vores indemiljø, klimaet og varmeregningen,« siger Jacob Mai Lemming i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Jeg glæder mig til at vise resten af byen, at vi er lykkes med at renovere hytten. Det sender et signal om, at vi er en aktiv gruppe, som får tingene gjort.«

Spejdergruppen skal have et godt samarbejde med Herskindskolen, som ofte bruger spejdergruppens hytte og dertilhørende naturgrund til alternative skoleaktiviteter, oplyser Jacob Mai Lemming.

Herskind KFUM inviterer også gerne omgivelserne på besøg, blandt andet gennem afholdelsen af et årligt julemarked. 

Herskind-gruppen er én af 11 midtjyske foreninger, som har fået støtte fra Renoveringspuljen til bæredygtig renovering fra Den A.P. Møllerske Støttefond. I alt har 41 grupper fra hele landet modtaget otte millioner kroner i støtte.

Uddelingen af de otte millioner er første runde af en større bevilling på 80 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Projektet realiseres i samarbejde med Spejderne og FDF og skal bidrage til et kvalitetsløft af de fysiske rammer til de over 100.000 børn og unge, som ugentligt mødes og bruger en af landets cirka 2.000 spejderhytter og kredshuse. 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here