I forrige uge skrev vi artiklen »Uhellige alliancer«, der handlede om Socialdemokratiets omfavnelse af øjeblikkets mest omdiskuterede forfatter: Glenn Bech. Her forsøgte vi at analysere, hvordan en bog, der kan læses som et langt angreb på den socialdemokratiske samfundsmodel – på det Danmark, vi kender – samtidig kunne blive hyldet af nogle af partiets fremmeste repræsentanter.
Med andre ord: Hvad er det i Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, der gør den politisk ’læsbar’ af de magthavere, hvis autoritet den i øvrigt på mange måder glimrende bog hævdede ikke længere at anerkende?
