Home Herning Stadig ude: FC Midtjylland må undvære svensk back resten af året |...

Stadig ude: FC Midtjylland må undvære svensk back resten af året | Herning Folkeblad

2
0
stadig-ude:-fc-midtjylland-ma-undvaere-svensk-back-resten-af-aret-|-herning-folkeblad

Joel Andersson har været fast mand, når han har været klar, men i efteråret kommer han ikke til at spille.

Udgivet:I dag klokken 11.00

Læsetid:1 minut

FC Midtjylland-backen Joel Andersson kommer ikke i kamp i efteråret. Foto: Ritzau Scanpix.

KØBENHAVN Allerede i slutningen af sidste sæson sad Joel Andersson ude med en skade, og den svenske fodboldspiller kommer formentlig ikke i kamp mere i år.

Det oplyser hans arbejdsgiver, superligaklubben FC Midtjylland, på sin hjemmeside tirsdag.

Joel Andersson har haft problemer med sin fod, og for et par uger siden var han under kniven. Operationen gik som planlagt, og nu er genoptræningen i gang.

– Og han forventes at sidde ude indtil slutningen af efterårssæsonen, lyder det på FC Midtjyllands hjemmeside.

26-årige Joel Andersson var fast mand på FC Midtjyllands højre back i grundspillet i sidste sæson. Men da nedrykningsspillet gik i gang, var han ukampdygtig.

Han har således ikke spillet en kamp siden 12. marts, hvor FC Midtjylland på hjemmebane fik bank af Lyngby Boldklub.

Joel Andersson har været hos FC Midtjylland siden 2018 og har spillet 170 kampe for klubben.

Midtjyderne indleder den nye superligasæson fredag mod oprykkeren Hvidovre IF.

/ritzau/

Mest læste

Mest læste på Herning Folkeblad

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here