Ekstrabladet.dk bragte for nogle måneder siden en video fra et stort kinesisk hospital. Det var en optagelse fra et overvågningskamera i hospitalets receptionsområde.
På videoen ser man en kinesisk kvinde, der tydeligvis har fået mere end nok af en robot-receptionist, som står foran skranken. Hun råber og truer ad robotten, og hun banker løs på den med et stort stykke træ, så dens plastikdele flyver rundt i lokalet.
Historien melder ikke noget om, hvad der har udløst kvindens frustrationer. Eller hvilke opgaver robotten tager sig af i receptionen. Men hun er bestemt ikke begejstret for mødet med kunstig intelligens i denne robotudgave af en receptionist.
I Danmark har vi heldigvis fortsat mennesker, vi kan tale med, når vi kommer på hospitalet som patienter eller pårørende.
Men kunstig intelligens handler heldigvis også om meget andet. Det har stort potentiale, at vi får udviklet og anvendt kunstig intelligens og digitale løsninger på en lang række områder i vores sundhedsvæsen.
For eksempel til at forbedre diagnosticering, behandlingsforløb og assistance til det sundhedspersonale, der skal tage sig af den direkte kontakt, pleje, behandling, vejledning og støtte til patienter og pårørende.
Kunstig intelligens bruges allerede i forskellige projekter på hospitalerne rundt omkring i landet. For eksempel til at forbedre screening af brystkræft, til behandling af tarmkræft samt som støtte til personalet på akuttelefonen 112, når de skal vurdere risikoen for et hjertestop.
Professor på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet Martin Grønnebæk Tolsgaard vurderede i en Ritzau-artikel i Folkebladet i går, at med hjælp fra kunstig intelligens, der er trænet med sundhedsdata, vil lægerne i en ikke så fjern fremtid kunne støtte sig til teknologien og dermed være i stand til at stille bedre diagnoser.
Han håber samtidig, at brugen af kunstig intelligens på sigt kan mindske den udbredte ulighed i sundhed, der findes i dag. Og nedbringe menneskelige fejl.
– Lige nu er der jo et kæmpe problem med, at man ikke kan være sikker på, at man får den samme behandling, afhængig af hvor i landet man bliver behandlet, mener professoren.
Også vicedirektør Annette Wandel fra Danske Patienter medvirkede i artiklen og fortalte, at paraplyorganisationen ser lovende perspektiver i brugen af kunstig intelligens på mange områder i sundhedsvæsnet – lige fra sortering af piller til billeddiagnostik.
– Der er jo ingen tvivl om, at der er kæmpestort potentiale, når man for eksempel kan lave løsninger, hvor man samler, hvad der svarer til 3000 hjerner i en device til beslutningsstøtte for lægen, siger Annette Wandel.
– Samtidig kan det rationalisere nogle processer og dermed frigøre ressourcer. Det har vi rigtig meget brug for i et presset sundhedsvæsen, påpeger hun.
Ja, det har vi. Og vi er nødt til at finde på nogle løsninger og forbedringer, der kan hjælpe os, inden problemerne vokser sig endnu større. For eksempel ved hjælp af kunstig intelligens, men baseret på etiske overvejelser, sund skepsis, kritisk tilgang og gennemsigtighed.
På gensyn her i Standpunkt på onsdag!
Vibeke Larsen
chefredaktør
vib@herningfolkeblad.dk
Hvad mener du om kunstig intelligens i sundhedsvæsnet? Skriv din mening på herningfolkeblad.dk under Standpunkt
