Steffen Gram: Sikkerhedskonference viser 'ganske enorm' opbakning til Ukraine

Der er ikke noget at sige til, at sikkerheden er i top på det ikoniske hotel Bayerischer Hof i det centrale München i dag.

Her blev weekendens årlige sikkerhedskonference nemlig skudt i gang i dag med deltagelse af blandt andet den Tysklands kansler Scholz, Frankrigs præsident Macron, den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, og den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba.

Til gengæld er hverken Rusland eller Iran velkomne ved årets konference, der i fem årtier har samlet hundreder af verdens ledende beslutningstagere.

Og i år er der tale om en sikkerhedskonference, som i den grad står i Ukraines tegn, fortæller Steffen Gram, DR’s internationale korrespondent, der er med ved konferencen.

– Opbakningen til Ukraine her i München er ganske enorm og markant. Det hører man i indlæg efter indlæg. Det bliver slået fast, at støtten er der, og den er massiv, siger Steffen Gram.

Han peger på, at vestlige ledere på stribe i dag har lagt vægt på vigtigheden af, at Vesten fortsætter med at stå sammen over for Rusland.

– Det vigtige er at bevare sammenholdet. Det er at sikre, at støtten til Ukraine fortsætter, og politiker efter politiker siger, at der ikke kan blive tale om, at Ukraine må give sig i denne krig – at Ukraine taber, fortæller Steffen Gram.

Står over for flere udfordringer

Men mens de vestlige ledere har slået fast, at de vil fortsætte med at yde økonomisk- og militær støtte til Ukraine, så står det samtidig klart, at udfordringen vokser, pointerer Steffen Gram.

– Det bliver sværere og sværere, fordi der blandt andet mangler ammunition, og fordi ukrainerne mangler moderne våben, og som man hører Zelenskyj sige: Kampfly.

– Og så er der den anden side af sagen, og det er, at man også – ikke mindst i Europa, men også i USA – skal være sikker på, at befolkningerne står bag det. Derfor kommer der en debat om, hvordan man får befolkningerne til at stå sammen, fortæller Steffen Gram.

Præsident Zelenskyj talte i dag for forsamlingen i München via videolink. Her beklagede han, at Ukraine ikke fik opbakning noget tidligere. Nu er der kun tilbage at se, hvem der vinder krigen, sagde han:

Mens de vestlige lande lægger vægt på vigtigheden af at bevare sammenholdet, så giver årets sikkerhedskonference også anledning til refleksion. Og her er der en erkendelse af, at Vesten har taget fejl i forhold til opbakningen i blandt andet Afrika.

– Man siger: ‘Vi har taget fejl. Vi har taget for givet, at landene i Afrika synes, at alt, hvad vi gør, er vidunderligt, og at Europas krig er deres krig’, siger Steffen Gram.

Den sydafrikanske beslutning har skabt irritation, men også et efterrationale i Vesten, fortæller Steffen Gram:

Nabolande bekymrer Lars Løkke

Mens spidserne fra den vestlige verden er samlet i München, så har præsident Putin i dag holdt møde med sin kollega fra Belarus, Alexander Lukasjenko.

Det var i netop Belarus, at tusindvis af russiske tropper for et år siden samlede sig under dække af, at de deltog i militærøvelser i nabolandet.

Rusland har siden invasionen af Ukraine gjort brug af Belarus’ territorium i sin krigsførelse, men styret i Minsk holder fast i, at man ikke vil gå ind i krigen, med mindre man bliver angrebet af Ukraine.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), er med ved konferencen i München, og her har han blandt andet talt med lederen af den belarusiske opposition, Svetlana Tikhanovskaja. Og tingene, han har hørt, giver ham grund til dybe panderynker.

– Jeg er bekymret. Man kan bestemt ikke udelukke, at Belarus, som et eller andet sted er proxy-besat af Rusland med 12.000 russiske tropper, på et tidspunkt engagerer sig yderligere, hvis de får den mindste undskyldning for det, lyder det fra udenrigsministeren.

Og det er ikke kun Belarus, der giver panderynker.

For selv hvis Ukraine slår Rusland på slagmarken, betyder det ikke, at alt er godt, siger Lars Løkke Rasmussen.

– Der er en tålmodig russisk bjørn, som så vil provokere andre steder, siger udenrigsministeren.

– Det gælder i Moldova, hvor vi lige har set et regeringsskifte, som blandt andet sker med et bagtæppe af efterretninger om, at der i virkeligheden var et kup på vej orkestreret fra Rusland, siger udenrigsministeren, der også peger på Georgien og Belarus.

– Derfor kommer vi også til med de relativt få ressourcer, vi har, at engagere os ikke bare i Ukraine, men også i de her andre lande.