Home Rejse og Ferie Falkenberg Strandbad: Spaophold fra 600 kr. p.p. inkl. spa-adgang m.m.

Falkenberg Strandbad: Spaophold fra 600 kr. p.p. inkl. spa-adgang m.m.

falkenberg-strandbad:-spaophold-fra-600-kr-pp-inkl-spa-adgang-mm.

Er du klar på et afslappende wellness-ophold på “Europas mest luksuriøse spa”? Hvis ikke du allerede har gættet det, så er der selvfølgelig tale om Falkenberg Strandbad i Sydsverige, som i 2017 blev tildelt den prestigefyldte pris som Europas mest luksuriøse spa af rejsetesterne hos World Luxury Awards! Pak din taske, og gør klar på en ren og skær omgang selvforkælelse i fantastiske omgivelser! ✨🇸🇪

Tilbud på Falkenberg Strandbad

Glæd dig! Jeg har netop fundet et rigtig lækkert tilbud i wellness- og spakategorien, og hvem kan sige nej til den slags?

Tilbuddet indeholder et skønt spaophold med overnatning på det herlige Falkenberg Strandbad (4,5 ud af 5 på Tripadvisor), hvor du kan glæde dig til at blive forkælet på den helt store klinge.

Falkenberg Strandbad ligger helt ud til sandstrand og hav, og der er gratis wi-fi og parkering på hotellet. Og kigger man på hotellets Tripadvisor-side flyder den over med den ene positive anmeldelse efter den anden.

Værelserne er indrettet i skandinavisk badehotelsstil og emmer af ro og afslapning. Udover flotte, komfortable værelser er Falkenberg Strandbad også kendt for sit lækre spaområde, hvor du får luksus for alle pengene!

Hvad angår wellnessfaciliteterne, så kan du bl.a. glæde dig til Falkenbergs superelegante, grønne pooloase – The Retreat Club. Her kan du nyde både udendørs og indendørs pools, en dampende sauna og sågar et champagne-boblebad! Herudover er der også orangeri og bar, hvor du kan holde væskebalancen ved lige med et indbydende udvalg af lækre drinks.

OBS: Bookingsiden (HotelSpecials) oplyser, at man har spa-adgang kl. 19.00 – 00.00 på ankomstdagen og kl. 08.00 – 10.00 på afrejsedagen.

Priser og bestilling

Jeg har fundet tilbuddet på HotelSpecials.

De kører lige nu et Spa Special-tilbud. Det betyder, at du kan finde gode tilbud på spaophold på udvalgte dage i marts (få datoer), april, maj og juni plus i slutaugust og september.

Et topersoners ophold koster i alt 1.200 kr. – dvs. kun 600 kr. pr. person. Opholdet er inklusive overnatning, morgenmad, spa-adgang og gratis afbestilling.

OBS: HotelSpecials opkræver et servicegebyr på 79 kr. pr. reservation.

Falkenberg Strandbad

Falkenberg Strandbad

Falkenberg Strandbad

Falkenberg Strandbad

Transport til Falkenberg Strandbad

Hotellet ligger ca. 2 timer i bil fra København. Kommer du fra Jylland, kan du tage færgen fra Frederikshavn til Göteborg, og derfra har du mindre end en time til Falkenberg. Hvis du ikke har mulighed for at køre selv, så er det også muligt at tage et tog fra f.eks. København (eller Göteborg) til Falkenberg Station.

Fra Københavns hovedbanegård kan du tage toget direkte til Falkenberg. Turen tager ca. 2,5 timer. Jeg vil helt klart anbefale, at du booker dine billetter hos sj.se fremfor DSB. Det plejer både at være billigere og meget nemmere.

Fra Göteborg kan du også tage toget direkte til Falkenberg. Herfra tager det kun 50 minutter. Kommer du fra Nordsjælland, kan du desuden overveje at tage færgen til Helsingborg og derfra videre til Falkenberg. Det er ca. 1 times kørsel fra Helsingborg til Falkenberg.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here