Home Skanderborg Sydøstjyllands Politi er klar til Smukfest i Bøgeskoven

Sydøstjyllands Politi er klar til Smukfest i Bøgeskoven

2
0
sydostjyllands-politi-er-klar-til-smukfest-i-bogeskoven

Sydøstjyllands Politi er klar til Smukfest i Bøgeskoven

Skarpe politi-hundenæser er med på festivalen og er gode til at snuse sig frem til euforiserende stoffer, advarer politiet.

Artiklens øverste billede
Politiet vil være fysisk til stede ved festivalen hele ugen. Foto: Per Bille

Bøgeskoven i Skanderborg danner igen ramme for den årlige musikfestival, når Smukfest finder sted fra 30. juli til 6. august. Sydøstjyllands Politi er som altid til stede for sammen med arrangøren at sikre en tryg afvikling for både festivalgæsterne og borgerne i Skanderborg.

Trafikale forhold, sikkerhed på og omkring festivalen samt forebyggende tiltag. Det er tre af hovedtemaerne for den indsats, Sydøstjyllands Politi har planlagt på den kommende Smukfest i Skanderborg. 

Der kommer til at være mange tusinde musik- og festglade mennesker på og omkring Smukfest, og det giver som regel anledning til markant mere trafik end sædvanligt ved festivalpladsen samt i Skanderborg by. 

Hvis man har planer om at køre til festivalen i bil eller skal køre andre, opfordrer politiet derfor til, at man kører hjemmefra i god tid og bevæbner sig med tålmodighed. Følg de skilte og anvisninger, der er sat op. De markerer også tydeligt, hvor man må parkere.

Nultolerance

»Erfaringsmæssigt ved vi, at der er nogle, der ikke holder sig fra euforiserende stoffer, selvom der er nultolerance over for besiddelse af stoffer på Smukfest. Vi kommer som tidligere år til at have skarpe politi-hundenæser med på festivalen, og de er gode til at snuse sig frem til det. Sker det, så ryger armbåndet,« lyder det videre fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse, der fortsætter:

»Vi vil være fysisk til stede ved festivalen hele ugen, så den forløber så godt og roligt som muligt. Imens fastholdes politikredsens daglige beredskab som sædvanligt, og vi er som altid også tilgængelige via politi.dk og på 114.«

Sydøstjyllands Politi ønsker alle, der skal forbi Bøgeskoven, en rigtig god festival. Hold det gode humør højt festivalen igennem – også når promilen bliver høj, og respekter som altid hinandens grænser. 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here