Home Ikast Syg hejre i haven | Ikast-BrandeNyt

Syg hejre i haven | Ikast-BrandeNyt

2
0
syg-hejre-i-haven-|-ikast-brandenyt

Der blev handlet lige efter bogen

Udgivet:11. juni 2023, 18.00

Læsetid:1 minut

Fiskehejren her måtte aflives. Den forkomne fugl gik rundt i en have midt i Ikast, indtil beboerne her fik fat i Dyrens Beskyttelse. Foto: Privatfoto

Journalist

IKAST Hvad skal man egentlig stille op, hvis man støder på et nødlidende dyr?

Det problem stod ægteparret Dina og Bjarne Raabjerg over for nylig, da de i haven pludselig fik besøg af en fiskehejre.

Det vides ikke, hvorfor den store fugl netop valgte at slå sig ned i haven på Enghavevej, men ægteparret kunne i hvert fald konstatere, at hejren så noget afkræftet ud.

De handlede herefter lige efter bogen.

– Vi kontaktede Dyrenes Beskyttelse på telefon 1812, og der kom kort efter en repræsentant, der indfangede fuglen og tog den med, fortæller Bjarne Raabjerg.

Der hersker en del tvivl om, hvad der egentlig var galt med fuglen, men der var et eller andet, der havde sat sig fast i næbbet, så den ikke kunne indtage føde.

Folkebladet har efterfølgende forhørt sig om fiskehejrens skæbne, og svaret er indløbet:

– Fuglen måtte desværre nødaflives, da den ikke ville kunne overleve skaderne på sit næb, lyder det fra pressechef Søren Krogsgaard fra Dyrenes Beskyttelse.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here