Home Koncert Headquarters SYL + Naga Siren (NO) – Koncert – HeadQuarters

SYL + Naga Siren (NO) – Koncert – HeadQuarters

2
0
syl-+-naga-siren-(no)-–-koncert-–-headquarters

HeadQuarters får mægtigt pænt besøg af de københavnske banditter i SYL og deres norske hardcore-venner i Naga Siren.

➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ Forsalg: 60 kr.
➤ Entré: 75 kr.
➤ HQ DJs: 23.00-05.00

SYL:
SYL er et gennemborende liveband opstået i en tid uden livemusik. Den københavnske kvintet blander det bedste fra punkens verden med indflydelser fra blandt andet noise rock og hardcore.

Bandet opstod, da de to venner Andreas (trommer) og Benjamin (vokal) vågnede efter en alvorlig brandert brygget på norsk punk og finsk pebermyntelikør og måtte konstatere, at de begge havde ordet SYL tatoveret stort hen over brystet. Detaljerne om, hvorfor det lige præcist var ordet SYL, der skulle foreviges i blæk, står fortsat hen i tågerne, men til gengæld havde de nu navnet på det band, de endnu ikke vidste skulle eksistere.

Tekstuniverset berører alt fra ungdommens ængstelighed til maskulinitet og skrøbelighed, imens Benjamin Clemens aggressive vokal trækker en melodisk tråd igennem det støjende bagtæppe.

Naga Siren:
Norske Naga Siren startede som et simpelt, men brutalt, projekt, som langsomt har fundet fodfæste i et amerikansk-klingende post/hardcore-lydunivers med et skandinavisk touch.
Bandet mixer mere præcist hardcore-genren med amerikansk pop-punk a la Paramore; en blanding, som meget få norske bands er lykkes med. Gennem ærlige, følelsesladede og depressive tekster formår bandet altid at overbevise deres publikum.

De seneste udgivelser er skabt i samarbejde med landsfællen Yngve Andersen fra Blood Command.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here