Lige om lidt er der nogen, som ikke kommer til orde på Danmarks demokratifestival, Folkemødet i Allinge.
For der er ganske simpelt ikke længere radiospektrum nok til alle de trådløse mikrofoner og det AV-udstyr, som sådan et stort arrangement bruger.
Et fremtidsmareridt? Nej, loftet blev faktisk ramt i Allinge for år siden, og behovet er ikke blevet mindre siden da.
Samme udfordring møder mange andre festivaler og koncerter, men også dækning af valgaftenen fra Folketinget er udfordret på spektrum.
Det er et meget godt billede på, hvordan noget så usexet som spektrum, infrastruktur, en fælles samfundsressource er usynlige brikker, der får det store show til at spille.
Produktion af indhold og afvikling af koncerter og events, bliver mere og mere teknologisk drevet, flere kameraer, storskærme, grafikker, mikrofoner og lamper, hvor en stor del skal have trådløse forbindelser.
Behovet stiger med andre ord for trådløse systemer til mikrofoner, video, lys, kommunikation og styring/kontrol, internationalt kaldet PMSE – programme making and special events.
Det samme gælder i øvrigt også de mange ‘cooporated events’, konferencer, udstillinger og møder.
Nå ja, og så er det ikke kun til professionel kommerciel anvendelse, at brug af trådløse systemer stiger. Det gælder også i den lokale sportsklub, i skolerne, kirken, spejderhytten og i kulturhusene.
Alle steder, hvor der bruges en trådløs mikrofon, er der også brug for spektrum.
Det er der hidtil heldigvis givet plads til.
Men nu er der blevet kamp om pladsen, kamp om adgang til spektrum.
De frekvensområder, der er velegnet til blandt andet trådløse mikrofoner, er også attraktive til mobilnetværk.
Desværre en helt ulige konkurrence, som i værste fald kan slukke for lyden fra din politiker. Demokratiet er udfordret.
Det kan være fristende at sælge adgang til spektrum dyrt til mobiloperatører med begrundelsen, at vi jo alle gerne vil have mere hastighed til vores smartphone. Og et par milliarder til en slunken statskasse ser jo godt ud på papiret.
Men konsekvenserne kan være uoverskuelige og fatale.
Så kan man spørge, om ikke 5G bare er løsningen?
Mobiloperatørerne har jo lovet, at det klarer alt, når bare vi kommer lynhurtigt på internettet?
Nej, desværre er det ikke helt så nemt.
Mobiloperatørerne i Danmark tilbyder slet ikke relevante løsninger eller services. Og lige nu er det kommercielle mobilnet designet til at levere download, altså hente indhold ned til din smartphone fra internettet.
Når der bliver holdt skåltaler og pralet med gigabit 5G-net, er det altid download. Men det er desværre ikke relevant, når man er content provider, altså uploader indhold.
Oftest vil vi faktisk også gerne undgå adgang til internet. Det samme gælder, hvis man har et sikkerhedskamera, en drone til overvågning eller visuel inspektion af kritisk infrastruktur. Det er jo langtfra alle kameraer og sensorer, der bruges af kreative.
Men udfordringen med trådløse netværk har vi til fælles.
Et privat 5G-netværk kan være en relevant løsning til content production, hvor video og lyd sendes trådløst i et produktionsstudie.
Det har vi blandt andet vist med det EU-støttede Horizon 2020-projekt, 5G-RECORDS.
Men som reguleringen er i dag, er der kun adgang til tidsbegrænsede forsøgstilladelser til private 5G-netværk, og det forhindrer jo al innovation og investering i teknologien.
Lidt træls at se på, hvordan nabolande faktisk følger EU-anvisningerne om at afsætte spektrum til private 5G-net, mens det går os forbi.
Der er brug for hurtigst muligt at få sikret spektrum og følge internationale anvisninger på området.
Vi taler jo ikke ‘high tower, high power’, men mulighed for at dække sportshallen, tv-studiet, eventsalen, altså mindre effekt og udstråling, så spektrum kan genbruges mange gange.
I øvrigt helt det samme behov, som vi ser hos mange produktionsvirksomheder, hospitaler, lufthavne etc.
I USA har man for længst afsat licensfri spektrum til netop privat 5G.
Eksempelvis tilbyder Amazon Web Services en nøglefærdig løsning, man får leveret med posten og selv kan sætte op.
For 5G-teknologien er ikke forbeholdt mobiloperatørerne. Det er et framework, der har et langt større potentiale og flere anvendelsesmuligheder, hvor der er brug for stabile trådløse IP-forbindelser.
Lad os få adgang til de muligheder og værktøjer nu, vi halter allerede bagefter.
Der er brug for en regulering, som tilgodeser både kommercielle mobiloperatører og alle andre, der har behov for trådløse netværk, en langtidssikker regulering og en regulering, der følger internationale anbefalinger, og som er afstemt i EU. For udstyr og services må og skal være standardiseret på tværs af landegrænser.
Danmark er for lille et marked til, at vi kan gå enegang.
Som indholdsindustri har vi selvfølgelig også selv et ansvar for udvikling og anskaffelse af mere effektive systemer og værktøjer. Inden for trådløse mikrofoner er der inden for det sidste år kommet nye løsninger, der kan pakke flere kanaler på mindre plads og altså spare spektrum.
Og her er reguleringen heldigvis på forkant og har tilladt anvendelsen.
Briefing: Hvem skal have frekvensen?
- Mange kabler klippes i disse år for at blive erstattet af trådløs teknologi. Både når private i stigende grad bruger Bluetooth i bilen, wifi i stuen og robotplæneklipper i haven, men også når professionelle bruger droner, producerer tv, opsamler sensordata eller bruger trådløse forbindelser i forsvaret.
- Derfor er der i stigende grad kommet fokus på, hvordan staten administrerer adgangen til frekvenser.
- Ingeniøren afholder online briefing om trængslen på frekvensbåndet 24. februar klokken 11-12.
*Tilmelding sker i boksen her under artiklen.
