Ny teknologi kan ikke alene løse landbrugets klimaproblem. Der skal færre husdyr til, lyder det fra Klimarådet.
Torsten Wetche kunne have 300 køer, men har af hensyn til naturen og klimaet valgt kun at have 120.
For godt ti år siden fik Torsten Wetche lavet sit første klimaregnskab.
Af det kunne den nordjyske landmand læse, at hvis han for alvor ville skære ned på udledningen af drivhusgasser fra sin gård, skulle han have færre køer – som bøvser store mængder klimaskadelig metangas.
En lidt nedslående besked, når man lever af at sælge mælk.
– Nogle ville sige, at det er ligesom at save den gren over, man selv sidder på, siger han i dag.
Færre dyr giver mere mad
Alligevel besluttede Torsten Wetche at gøre det. I dag har han en gård med 120 køer – i stedet for de 300 styks, han kunne have.
Køerne lever udelukkende af græsset på hans enge, og på hans dyrkede marker gror der kun afgrøder, der skal spises af mennesker. Ved at dyrke flere planter til mennesker og have en mindre animalsk produktion har Torsten Wetche frigivet en del af sit areal, som han har plantet skov på.
Når vi selv spiser planterne i stedet for at fodre dem til dyr – og derefter spise dyrene – kan man brødføde flere mennesker og dermed spare plads.
– Det betyder, at der bliver mere plads til natur og biodiversitet. Og det har samtidig en klimavirkning, fordi man lagrer CO2 i skoven. Det er win-win, siger han.
Flere skal gøre som Torsten
Hvis Danmark skal nå sine klimamål, skal flere landmænd ligesom Torsten Wetche have færre husdyr på deres gårde.
Det slår Klimarådet – eksperterne der rådgiver regeringen i klimaspørgsmål – fast i en ny analyse.
I analysen har Klimarådet regnet på, hvad det vil betyde, hvis landbruget skal betale en klimaafgift på 750 kroner for hvert ton CO2, metan eller lattergas, de lukker ud.
En afgift, som matcher den, industrien allerede er blevet bedt om at betale.
I dag betaler landbruget ikke for deres udledninger. Der er et politisk flertal for at indføre en afgift, men man er endnu ikke blevet enige om, hvor høj den skal være. Pointen med afgiften er at gøre det dyrere for landmændene at forurene og på den måde give dem et incitament til at lave nye tiltag eller omlægge deres produktion, så den bliver mere klimavenlig.
Klimarådets analyse viser, at en afgift på 750 kroner vil skære 45 procent af landbrugets udledninger i 2030, hvis landmændene bruger alle de tiltag, som man ved allerede virker.
Det er bare ikke nok til at nå klimamålet i 2030, som kræver en reduktion på 55 til 65 procent.
– Derfor peger vi på, at en strukturel omstilling også er en del af kagen, siger Jette Bredahl Jacobsen, der er næstformand i Klimarådet.
Med andre ord vil en afgift betyde, at nogle danske landmænd vil blive nødt til at ændre deres produktion fra for eksempel kvæg – der vil blive dyrere – til planteproduktion – der vil blive billigere.
Af analysen kan man også læse, at en CO2–afgift på 750 kroner vil koste landbruget otte procent af indtjeningen, hvis pengene føres tilbage til landbruget som tilskud.
Torsten Wetche lagde frivilligt om, men lige præcis for ham har omlægningen ikke betydet et tab.
Det skyldes både, at han er lykkedes med at tjene penge på en øget planteproduktion, og at han kan på grund af sin produktionsform kan sælge sin mælk som “græsmælk” og dermed få mere for den.
En liter koster i dag over 20 kroner i butikkerne – på grund af den høje pris er den et nicheprodukt, som kun udgør en lillebitte del af markedet.
Tør man tro på teknologien?
Landbruget står i dag for en tredjedel af Danmarks udledninger og er ikke lykkedes med at nedbringe udledningerne de sidste ti år.
Økonomer og klimaeksperter mener derfor ikke, at der er en vej uden om en CO2–afgift. Men landbruget selv modsætter sig afgiften, som de frygter vil betyde et stort tab af arbejdspladser.
Med rette – for hvis der kommer færre dyr, vil der også være mindre arbejde i erhvervet, for det kræver færre hænder at passe planter end dyr.
Landbruget peger i stedet på, at klimaproblemet skal løses med ny teknologi.
– Der er en rivende udvikling inden for klimateknologier, siger Niels Peter Nørring, klimachef i Landbrug og Fødevarer.
Han nævner blandt andet et nyt stof, der i forsøg har vist, at man kan nedsætte metanen i køernes bøvser med 30 procent.
Selv om stoffet er på markedet, mener Klimarådet, at det stadig er for usikkert at satse på, hvis man vil være sikker på at nå klimamålene.
Og skulle det ske, at der kom en “fantastisk løsning”, der fikser problemet, så er det ifølge Klimarådet stadig en god ide med en CO2–afgift.
– For så vil en afgift netop være med til at sikre, at landbruget også vil vælge at implementere den, siger Jette Bredahl Jacobsen.
Klimaministeren tror på teknologien
Klimaminister Lars Aagaard (M) vil ikke svare på, om der er brug for et dansk landbrug med færre dyr, men han mener generelt, at Klimarådet er for pessimistiske i deres udlægning.
– Jeg er grundlæggende teknologipositiv, siger han.
– Jeg tror på, at i det øjeblik, at fødevareerhvervet kan se, at der kommer en klimaafgift, og de kender niveauet, så vil der også komme en myriade af nye teknologiske løsninger på banen.
Landmand Torsten Wetche er ikke bange for at sige, at dansk landbrug skal se anderledes ud i fremtiden.
– Det er den rigtige vej at gå. Vi skal have mere plads til natur og biodiversitet, siger han.
Alligevel frygter han en CO2–afgift.
– Den vil også ramme mig, fordi jeg har lavbundsjorde og kreaturer. Og så er jeg virkelig usikker på, hvad det er jeg mere skal gøre. Det er de fleste landmænd usikre på, siger han.
Han synes især, det er uretfærdigt, hvis den rammer de af hans kolleger, som har investeret og gældsat sig for at kunne producere det kød eller mælk, som hidtil har været efterspurgt.
– Mange vil gerne være med til at drosle produktion ned og have mere skov på arealerne. Men man skal kunne betale sine renter og afdrag. Så hvis man fjerner indtægtsgrundlaget, så skal det kompenseres, siger han.
