Flere unge bruger nikotinposer dagligt sammenlignet med sidste år, viser ny undersøgelse.
Brugen af nikotin er størst blandt mænd, hvor 12,5 procent bruger nikotinprodukter enten lejlighedsvist eller dagligt. For kvinder gælder det 5,3 procent. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)
Selvom de færreste nok er i tvivl om, at nikotin kan gøre os afhængige, afskrækker det ikke unge fra at ty til snus eller nikotinposer.
Tværtimod vælger flere unge dagligt at putte de små puder med nikotinpulver i overlæben i jagten på den næste rus.
Det viser den årlige undersøgelse af unges forbrug af nikotinprodukter, som også går under navnet Paragraf Røg. Undersøgelsen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen.
12,9 procent af de unge mellem 15 og 29 år bruger røgfrie nikotinprodukter som snus eller nikotinposer dagligt eller lejlighedsvist.
Det er en stigning sammenlignet med 2021, hvor tallet lå på 11,4 procent, mens 9 procent i aldersgruppen i 2020 brugte røgfrie nikotinprodukter til enten hverdag eller fest.
Stigningen er størst blandt de unge, der bruger produkterne hver dag, mens andelen af unge, der kun bruger nikotinposerne engang imellem, nærmest er status quo.
– Nikotinposer har fået ret godt fat i vores unge mennesker, og det har ret godt fat i dem, der ikke er så gamle. I modsætning til sidste år, kan vi også se, at de unge kvinder også er med, fortæller Lotus Sofie Bast, der seniorforsker i tobaksforebyggelse ved Statens Institut for Folkesundhed.
Nikotinposer kan stadig gøre skade
Det er især unge under 25 år, som hyppigt bruger nikotinposerne.
Tendensen bekymrer Charlotta Pisinger. Hun er professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet og arbejder på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.
Ifølge hende er mange unge og deres forældre slet ikke klar over, at der er tale skadelige produkter. Også selvom de er røgfrie.
– Udover at nikotin kan være stærkt afhængighedsskabende, kan stoffet også skade den umodne hjerne. Det øger for eksempel risikoen for angst og depression, siger Charlotta Pisinger, der bakkes op af seniorforsker Lotus Sofie Bast.
Derudover mener professoren, at der er en øget risiko for koncentrationsbesvær, indlæringsbesvær, og at personen kan få en nedsat evne til at håndtere stress.
– Forskning viser også, at nikotinen kan påvirke hjertekarsystemet, på formentlig sukkersyge, mundhulen og på graviditeten, siger hun.
Tidligere brugte man nikotin som sprøjtemiddel og insektgift. Se mere om nikotinens historie her:
Forsker: “Sæt prisen op og drop smagsstofferne”
Ifølge Lotus Sofie Bast er der umiddelbart to steder, hvor man kan gribe ind, hvis man ønsker at mindske unges forbrug af de populære nikotinposer.
– Det ene er at sætte prisen op. Det andet er at sørge for, at nikotinposerne ikke smager af slik, frugt eller lignende. Vi kan nemlig se, at de helt unge brugere af nikotinposer i vores undersøgelse foretrækker søde smage, siger hun.
Nikotinbrancheforeningen køber dog ikke ind på præmissen om, at deres kunder skal hive flere penge op ad lommen for at få adgang til nikotinposerne.
Direktøren for foreningen, Inger Schroll-Fleischer, mener, at en øget regulering på nikotinprodukterne vil i sidste ende gå udover voksne rygere, der gerne vil kvitte cigaretterne.
– Mere regulering i form af for eksempel højere afgifter hjælper ikke voksne, som skal have et incitament til at skifte til røgfrie nikotinprodukter, siger hun.
Direktøren peger også på, at der i forvejen er problemer ved at håndhæve de regler, som allerede findes på nikotinområdet.
I rapporten fortæller halvdelen af de 15-17-årige, der bruger nikotinposer, at de køber de små runde æsker i supermarkederne eller i deres lokale kiosk, selvom det ikke er lovligt.
– Det er klart, at børn og unge skal ikke have et nikotinforbrug, og det skal der dæmmes op for.
Ifølge direktøren kunne en bedre håndhævelse være at indføre en elektronisk aldersverificering, hvor der er en spærring på betalingskortet, hvis kortholderen er under 18 år.
