Home Economy Uoverskuelige skattebetalinger med tilbagevirkende kraft for erhvervsejendomme

Uoverskuelige skattebetalinger med tilbagevirkende kraft for erhvervsejendomme

2
0

Uoverskuelige skattebetalinger med tilbagevirkende kraft for erhvervsejendommeKilde: Boligsidens Markedsindeks

Tallene for februar i Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for villaer og rækkehuse er faldet 0,5 procent den seneste måned, imens lejlighedspriserne tilsvarende er faldet 0,7 procent

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Salgspriserne faldet altså fortsat, men i et lavere tempo end i de seneste måneder. I januar faldt huspriserne med én procent, imens prisudviklingen efterfølgende er stagneret. Det bringer den gennemsnitlige salgspris for villaer og rækkehuse ned på de nuværende 15.993 kroner per kvadratmeter.

Sammenlignes med tiden inden de store prisstigninger under corona, ligger det nuværende prisniveau for huse fortsat ni procent højere end i februar 2020.
Det har hele tiden været ejerlejlighederne, der har været udsat for de største udsving, idet salgspriserne er faldet med 11 procent siden pristoppen i maj sidste år.

Nøgletal peger fortsat nedad
Ses på den årlige ændring i salgspriserne, er situationen nu næsten ens for huse og lejligheder.
Salgspriserne for villaer og rækkehuse ligger 8,4 procent lavere end i februar sidste år, mens salgspriserne for lejligheder er 9,1 procent lavere end i samme måned sidste år.

I en kommentar det månedlige markedsindeks siger Dansk Industris boligøkonom, Bo Sandberg blandt andet, at de fleste nøgletal for boligmarkedet fortsat peger nedad:

– Men de seneste oplysninger fra ejendomsmæglerne tyder på en normaliseret handelsaktivitet, der svarer til tiden før corona-pandemien. Samtidig har de forventede og nødvendige prisfald på boligerne fra begyndelsen af 2023 været mere moderate end i 3. og 4. kvartal 2022, siger DI´s boligøkonom.

Boligmarked på 2021-niveau
Foreløbig har boligprisfaldet på landsplan stået på otte måneder i træk, og boligmarkedet er prismæssigt nu tilbage på 2021-niveauet:

– Dermed dog samtidig sagt, at boligpriserne i dag i gennemsnit er 7 procent højere end i 2020, og at der ifølge Boligsiden.dk er 71 ud af landets 98 kommuner, hvor huspriserne fortsat er højere i februar 2023 end i februar 2020. På landsplan er salgsprisen for enfamiliehuse i februar 2023 i gennemsnit 8,4 procent lavere end for et år siden, mens det tilsvarende tal for ejerlejligheder er -9,1 procent, siger Bo Sandberg.

Sæsontypiske sommerhuse
Som en ny – men alligevel ret sæsontypisk i vinteren – tendens, tog sommerhusmarkedet et markant dyk i februar med et gennemsnitligt prisfald på 2,9 procent.

Det har bragt fritidshuspriserne ned på et samlet minus på 3,0 procent sammenlignet med for et år siden:

– Sommerhusmarkedet har ellers vist overraskende god modstandskraft gennem det meste af 2022, men det er en del af boligmarkedet, hvor man må forvente yderligere prisfald i 2023, siger boligøkonomen.

Spiller med blind makker
Han håber, at det meste af korrektionen på boligmarkedet har fundet sted, men forventer dog samme tendens ’i hvert fald nogle måneder endnu’:

– Der hvor der politisk til gengæld til stadighed er brug for fokus, er de skandaliserede ejendomsvurderinger, som betyder, at langt størstedelen af markedet for både privatboliger og erhvervsejendomme spiller med blind makker. Og ganske kritisabelt lægges der desværre i forslaget til samlet ny ejendomsskattelov op til uoverskuelige skattebetalinger med tilbagevirkende kraft for de erhvervsejendomme, der betaler dækningsafgift, slutter Bo Sandberg.

Læs mere om Byggeri

13/3 2023

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here