USA mener, at Kina planlægger at sende dødbringende våben til Rusland, men to danske eksperter tvivler stærkt på, at det er tilfældet.
Ved åbningsceremonien til vinter-OL i Beijing 4. februar 2022, gav Vladimir Putin og Xi Jinping håndslag på deres landes “grænseløse venskab”.
20 dage senere, da Rusland invaderede Ukraine, fik Kina for alvor en mulighed for at vise omfanget af det venskab.
Og der var tilsyneladende alligevel grænser.
Hvis de begynder at levere våben, er det en klar støtte til Rusland
Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor, Forsvarsakademiet
Kina har i snart et år befundet sig i en særdeles vanskelig situation, hvor det har forsøgt at balancere på en line og ikke gøre hverken Vesten eller Rusland alvorligt sure.
Søndag gav USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, en række interviews, hvor han hævdede, at Kina overvejer at levere våben og ammunition til Ruslands krig mod Ukraine.
Kinas kurs er uændret
Ifølge Camilla Tenna Nørup Sørensen, der er lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, er det dog usandsynligt, at Kina på den måde skulle vælge side.
– Hvis de begynder at levere våben, er det en klar støtte til Rusland. Det har de hidtil ikke været villige til, og det ville jo helt underminere deres egen påståede neutrale position. Det ser jeg ikke som særlig sandsynligt, siger hun.
Kinas udenrigsminister, Wang Yi, har siden krigens begyndelse slået fast, at “ethvert lands suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet skal respekteres og forsvares”, og at det også gjaldt Ukraine.
Den linje har Kina holdt fast i, og efterretninger samt lækkede dokumenter har antydet, at den kinesiske censur har været på overarbejde for at sikre, at krigen bliver dækket i overensstemmelse med Kinas balancegang.
Camilla Tenna Nørup Sørensen, er Kinas kurs over for krigen uændret?
– Det er den faktisk i store træk. Kina har været mere eller mindre offensive i at forsvare deres position. Lige nu er kineserne ret offensive og bruger meget energi på at forklare, hvor Kina står, og at landet gerne ser, at man snart bør have en våbenhvile, siger hun.
Kina: Det er “falske” påstande
Talsmand for Kinas udenrigsministerium Wang Wenbin reagerede mandag på påstanden fra USA’s udenrigsminister, om at landet skulle barsle med at sende våben til russerne.
Der er tale om “falske” påstande fra USA, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Russerne ønsker sig ikke at bruge atomvåben, da krigen ville udvikle sig til et uoverskueligt ragnarok
Alexander Høgsberg Tetzlaff, analytiker, Center for Militære Studier, KU
Ifølge Alexander Høgsberg Tetzlaff, der er analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er kinesiske våben ikke nødvendigvis højest på russernes ønskeliste.
– Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad Rusland på den korte bane har brug for våben og teknologi fra Kina. Derimod er Rusland meget interesseret i den politiske og moralske støtte til deres krig, siger han:
– Jeg tror, at det i høj grad handler om, at man fra amerikansk side er bekymret for, at Kina strategisk begynder at vælge side. Det ville være et udtryk for et større skifte, som kan bekymre Vesten generelt, fordi ingen har lyst til at gøre det til en stor konflikt mellem øst og vest. Kina er jo en helt anden type modstander, end Rusland er.
Lørdag afslørede Kinas udenrigsminister på en sikkerhedskonference i München, at Kina vil præsentere forslag på en fredelig løsning på krigen på årsdagen 24. februar.
For Camilla Tenna Nørup Sørensen at se er det et udtryk for, at Kina på det seneste har lagt en anden linje i sine udtalelser om krigen. Tidligere var Kina passiv og blandede sig ikke, men nu forsøger stormagten at indtage en rolle som fredsmægler.
Zelenskyj: Det ville betyde verdenskrig
Kinas interesser er ifølge Nørup Sørensen nogle andre. Og de handler om Europa.
– Der hersker en udbredt opfattelse i Europa af, at Kina støtter Rusland, og den prøver kineserne at skubbe tilbage, siger hun:
– Der er det stadigvæk et håb i Kina om, at man kan få Europa hevet væk fra USA, så Europa kan finde deres egen strategiske autonomi og et ståsted, hvor Europa ikke er så tæt knyttet til USA.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var hurtig til at reagere på USA’s meldinger om kinesernes påståede planer om våbenleverancer til Rusland.
Skulle det ske “kommer der en verdenskrig”, sagde han mandag i et interview med tyske Die Welt.
Men det skal man huske på, at ingen parter er interesseret i, siger Alexander Høgsberg Tetzlaff:
– Der er ikke nogen – og slet ikke hverken USA eller Kina – der har interesse i at lade konflikten eskalere. Heller ikke Rusland, for russerne ønsker ikke at bruge atomvåben, da krigen ville udvikle sig til et uoverskueligt ragnarok. Her tror jeg, at der er tale om, at Zelenskyj siger dét, som Zelenskyj skal sige.
