Home Bolig Smidstrupvang 4A, 2950 Vedbæk | Bernstorff Estate

Smidstrupvang 4A, 2950 Vedbæk | Bernstorff Estate

2
0
smidstrupvang-4a,-2950-vedbaek-|-bernstorff-estate

ARKITEKTTEGNET KVALITETSVILLA MED SUBLIM BELIGGENHED I VEDBÆK

Det eksklusive villakvarter, Smidstrup, er beliggende mellem Vedbæk og Rungsted – og der er blot 20 kilometer til København. Vedbækområdet ligger i det nordøstligste hjørne ud til Øresund, og her danner Smidstrup, Vedbæk og Rungsted tilsammen et bånd langs kysten med det karakteristiske strandvejsmiljø.
 
Denne nye, fuldmurede og arkitekttegnede kvalitetsvilla er opført af det absolut bedste håndværk med de lækreste materialer samt fast undertag med tagbrædder og pap. Med 401 kvadratmeter bolig, en underetage på 154 kvadratmeter samt 135 kvadratmeter garage med plads til tre biler og motorcykler samt en selvstændig lejlighed på cirka 75 kvadratmeter bliver plads bestemt ikke en mangelvare – der er plads til hele familien, au pair samt jeres transportmidler lige her.
 
Det er ikke kun pladsen og kvaliteten, der er i top, for der er også tænkt i gode løsninger. Huset er udstyret med et ventilationsanlæg med køl og varmepumpe, mens der er lavt energiforbrug – selv poolen er opvarmet og garagen er da også udstyret med bl.a. ventilationsanlæg og gulvvarme samt badeværelse og bryggers.
 
Underetagen virker næsten for god til at være sand med 3,3 meter til loftet, gulvvarme og en masse muligheder, såsom eget træningsrum, hjemmebiograf og meget mere. I stueplan kan I se frem til hverdagsluksus på samtlige kvadratmeter, der udspiller sig på fire værelser, kontor, tre badeværelser, gæstetoilet, køkken-alrum og en stor pejsestue med champagnebar, der samler familien til kvalitetstid.
 
Villaen er placeret på en lukket vej, og haven er lukket af med port og indhegning, således I får rig mulighed for at nyde privatlivet. Smidstrupområdet er et lille åndehul med stier og markveje, der gør det muligt at nyde gåture gennem landskabet mellem skov, mose og strandvej. Der er desuden en fælles, privat badebro, og bevæger I jer mod syd, findes Vedbæk Havn, der med sin rolige, maritime atmosfære inviterer til gåture på molen, spisning på restauranterne, vinterbadning fra badebroen, yoga på græsplænen eller gåtur på den finkornede sandstrand.
 
Mod nord ligger Rungsted Havn, der er kendt for et pulserende liv med trendy caféer, gode restauranter og lækre butikker. Inden for de næste par år påbegyndes en gennemgribende modernisering og udbygning af Rungsted Havn med bl.a. 200 ekstra bådepladser, en ny eventplads til store sejlstævner, havnefester og andre kulturelle aktiviteter.
 
En bedre placering i hjertet af Vedbæk findes ikke.

Kontakt os

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here