Home Nyheder TV 2 Nyhederne Utrolig historie gemmer sig bag Midtjylland-målscorer

Utrolig historie gemmer sig bag Midtjylland-målscorer

2
0
utrolig-historie-gemmer-sig-bag-midtjylland-malscorer

Emam Ashour skulle blot bruge ti minutter på banen, før han bankede FC Midtjylland i front mod Sporting Club.

Tirsdag mødte han sine nye holdkammerater i FC Midtjylland. Onsdag trænede han med klubben for første gang. Torsdag kom han på tavlen i sin debut.

De seneste døgn har i sandhed været hektiske for egyptiske Emam Ashour, der torsdag aften scorede midtjydernes eneste mål i Europa League-kampen mod Sporting Club.

Spil med dit hjerte, dine følelser og gør dit bedste. Så vil resten støtte dig

FCM-cheftræner Albert Capellas’ ord til Ashour ved indskiftningen

24-årige Ashour kom ind i anden halvleg og skulle kun bruge ti minutter på banen, før han leverede varen. Præstationen imponerer FC Midtjyllands Henrik Dalsgaard.

– Det er stærkt. Det er det, han er købt ind til. Men jeg skal lige love for, at han leverer i dag. Lad os håbe, at der er meget mere af den slags fremadrettet, siger Dalsgaard til TV 2 SPORT efter kampen, der endte 1-1.

Den nytilkomne midtbanekreatør taler hverken dansk eller engelsk. Og det sætter holdkammeraterne på arbejde.

– Vi gør det bedste, vi kan. Han har lært højre og venstre på engelsk. Han skal i gang med noget intensiv engelskundervisning, men sådan har det også været for de første brasilianerne, der kom til. Så jeg regner med, at det går stærkt.

FC Midtjylland-cheftræner Albert Capellas var manden, der bragte Ashour i spil torsdag aften. Men hvilke instrukser kunne han give?

– Spil med dit hjerte, dine følelser og gør dit bedste. Så vil resten støtte dig. Det var mine ord til ham, siger Capellas og tilføjer:

– Han forstår en smule engelsk, men fodbold er et internationalt sprog. Fodboldspillere forstår alting. Vi finder en vej til at hjælpe ham.

Stempler ind med et drømmemål

Det er vildt i sig selv, at Emam Ashour scorer ti minutter inde i sin debut. Måden, det skete på, er også værd at skrive hjem om.

– Det er et drømmemål. Det er et fremragende mål, og det er en vild historie, for han har aldrig været i europæisk fodbold før. Ham glæder jeg mig til at følge, siger TV 2 SPORTs fodboldekspert Jonas Hebo.

Adán sender en hård aflevering ud, men den kikser fuldstændig, da bolden havner hos FCM-debutanten Emam Ashour. Han banker bolden direkte i kassen, så der nu står 1-0 til FCM. Video: TV 2 SPORT

Det er ekspertkollega Mads Junker enig i.

– Hans første touch er fantastisk, og det er det andet også. Først højrebenet, så venstrebenet. Sikke en debut.

Sporting CP vs. FC Midtjylland

11

FT

Emam Ashours scoring kan vise sig at være særdeles vigtig for midtjyderne i kampen om avancement til 1/8-finalerne.

FC Midtjylland og Sporting Club spiller returopgør på MCH Arena næste torsdag.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here