Våbenproducenten Nammo kan ikke følge med efterspørgslen på ammunition i Europa. Direktør ser behov for mere dansk involvering i nordisk samarbejde.
I Raufoss, en lille norsk by med under 8000 indbyggere, arbejdes der i disse dage på højtryk for at producere artillerigranater, missiler og ammunition i forskellige kalibre.
Byen huser nemlig den største fabrik for én af verdens største ammunitionsproducenter, den norskfinske virksomhed Nammo, der arbejder i døgndrift og investerer mere end nogensinde i kapacitetsudvidelse for så vidt muligt at leve op til den ukrainske efterspørgsel på våben og ammunition.
Men hvis den nordiske ammunitionsproduktion skal kunne følge med behovet i Ukraine, kræver det, at Danmark bliver en tungere del af samarbejdet.
Sådan lyder det fra Nammos direktør, Morten Brandtzæg, der i denne uge er i Danmark for at mødes med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
– Det er der behov for, hvis vi vil hjælpe Ukraine og opruste i Norden, siger han og peger på, at der er behov for mere langsigtede kontrakter mellem dansk forsvar og våbenindustri, så virksomheder kan investere i nye produktionslinjer.
En anden mulighed er produktion af ammunition på dansk grund.
– Vi ønsker et nært samarbejde. Ikke bare med Forsvaret, men også industrien, så vi kan bygge kapacitet sammen.
Produktion tilpasset fredstid
Det er ikke ualmindeligt, at Nammo er i dialog med Danmark, som førhen har haft og stadig har eksisterende aftaler med producenten.
Men dialogen med Danmark i dag, forklarer Morten Brandtzæg, står i skyggen af en ualmindelig stor efterspørgsel på militær materiel i Europa. Dels som følge af krigen i Ukraine, men også på grund af europæiske nationers eget ønske om at fylde deres våben- og ammunitionslagre.
Selvom politikerne i dag bevilliger en masse penge til våben- og ammunitionsindkøb, så kan man ikke skyde tusindkronesedler ud af kanonrør
Morten Brandtzæg, direktør for Nammo
En situation, der for alvor har sat kul under kedlerne på Nammos fabrikker:
Ukrainske soldater affyrer mellem 5000 og 6000 artillerigranater hver dag, hvilket svarer til et lille europæisk lands bestillinger på 1 år. I alt er efterspørgslen på ammunition 15-20 gange større end før Ruslands invasion af Ukraine, og Nammos ordrereserve ligger i dag på omkring 10 milliarder danske kroner, lyder det fra Nammo-direktøren.
For at møde efterspørgslen har Nammo firedoblet sine investeringer i industriel kapacitet. Og på enkelte af Nammos i alt 28 produktionssteder er investeringerne 10 gange så høje som før den russiske invasion af Ukraine.
Men forbruget er stadig ude af trit med, hvad producenten kan levere. En “svær, alvorlig situation” ifølge Morten Brandtzæg:
– Kapaciteten i industrien er tilpasset den fredstid, vi har levet i. Vi producerer kun efter de ordrer, vi får ind, og har ikke lagre af ammunitionen, som Danmark bare kan komme og hente.
Det er derfor nødvendigt for de nordiske lande at etablere en mere robust ammunitionsproduktion, lyder det fra Nammos direktør. Især nu, hvor både Sverige og Finland ønsker at blive en del af NATO.
– Selvom politikerne i dag bevilliger en masse penge til våben- og ammunitionsindkøb, så kan man ikke skyde tusindkronesedler ud af kanonrør, siger Brandtzæg.
Har I selv været for uforberedte på et oprustningsscenarie?
– Vi udnytter vores finansielle kræfter til det maksimale for at investere. Problemet er, at politiske beslutninger tager tid, og kontrakterne er for kortsigtede. Nationer køber ammunition et år ad gangen. Det bør være fem år frem i tiden, så industrien tør at investere mere langsigtet i produktionsapparatet.
Skyder plan om fællesindkøb ned
Kapacitetsproblematikken er ikke ukendt i NATO-kredse. Forsvarsalliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg, udtalte i forbindelse med et NATO-møde mellem forsvarsministre i midten af februar, at Vesten er nødsaget til at opskalere produktionen af ammunition, da ventetiden på store kalibre ammunition er steget fra 12 til 28 måneder.
I Europa bør der være fokus på at udvide kapaciteten, ikke på at lave mere bureaukrati
Morten Brandtzæg, direktør for Nammo
Også i februar opfordrede Estland EU-landene til i fællesskab at afsætte knap 30 milliarder kroner, som de så i fællesskab kan bruge til at købe artillerigranater til ukrainerne. En model, som Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har kaldt “en rigtig god idé”.
Men fællesindkøb løser ikke de problemer, Europa står over for, lyder det fra Nammos direktør:
– I Europa bør der være fokus på at udvide kapaciteten, ikke på at lave mere bureaukrati, siger Morten Brandtzæg.
Fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), erkender i et skriftligt svar til TV 2 udfordringer omkring produktionskapaciteten, som særligt i Europa langtfra står på mål med efterspørgslen.
– De initiativer, der drøftes i EU netop nu, handler især om fælles indkøb. Herunder af ammunition. Men det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er nogen smutveje eller hurtige løsninger – der mangler simpelthen udbud og produktionslinjer, oplyser Troels Lund Poulsen uden at svare på, hvordan Danmark kan hjælpe til med at øge udbuddet af ammunition.
Afsøger danske muligheder
Indtil 2020 lå Danmarks eneste ammunitionsfabrik i den nordjyske by Elling. Først som statsejet virksomhed under Forsvaret frem til 2008 og siden som privat virksomhed ejet af spanske Expal, der i 2020 lukkede produktionen.
Direktør for DI Forsvar og Sikkerhed, Joachim Finkielman, forklarer, at det er en udfordring at tjene penge på ammunitionsproduktion i Danmark, da det kræver en langt større volumen, end det danske forsvar har behov for.
– Når det er sagt, så vil jeg sige, at det i forhold til den sikkerhedspolitiske situation er en virkelig god idé at lave et nordisk samarbejde. Dér kan Danmark godt være med og tage ansvar.
Finkielman forklarer, at industrien er i dialog med det danske forsvar om dansk ammunitionsproduktion, og at der er stor interesse fra den danske industri i at bidrage til den. Men det kræver politisk vilje, pointerer han.
På Christiansborg møder idéen om mere dansk involvering i ammunitionssamarbejdet i Norden bred opbakning blandt flere af oppositionspartierne.
Forsvarsordførere fra SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er forud de kommende forsvarsforhandlinger alle åbne over for ammunitionsproduktion på dansk jord. Det gælder også længere kontrakter med våbenindustrien, lyder det fra ordførerne på nær Nye Borgerliges Peter Seier Christensen, der helst ser en dansk produktion.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse oplyser til TV 2, at den løbende afsøger mulighederne for dansk ammunitionsproduktion og har oprettet en taskforce med forsyningssikkerhed inden for ammunitionsområdet som fokus.
