Brænder du for en elevplads, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt? Og hvor der er fokus på dig og din læring, og at du skal have det godt som vores elev?
Hvad vi kan tilbyde dig:
Som kontorelev hos os får du en alsidig 2-årig spændende og attraktiv uddannelse med speciale i offentlig administration. Som elev vil du opleve at få ansvar, en arbejdsplads hvor medarbejdertrivsel vægtes højt og et forløb, hvor du vil udvikle dig fagligt, såvel som personligt.
I din elevtid kommer du til at arbejde i 3 forskellige centre og vi lytter selvfølgelig til, hvad dine interesser er og vil forsøge at imødekomme dette.
Du bliver tilknyttet skoleforløb på Niels Brock. Her vil du skulle veksle mellem skoleophold og din praktik på Rådhuset i Store Heddinge. Du vil opnå forståelse og sammenhæng mellem teori og praksis, og lære at mestre en bred række administrative opgaver. Du slutter af med en skriftlig fagprøve.
Hvad forventer vi af dig:
Vi forventer, at du viser interesse for din uddannelse inden for offentlig administration, og at du trives med at tage ansvar for opgaver i din elevtid.
Du byder ind med engagement, er nysgerrig på vores arbejdsplads og på dine arbejdsopgaver. Engagement for os er blandt andet at lytte aktivt, spørge nysgerrigt, og får du en god ide, regner vi med, at du siger det højt.
Du har eller forventer at gennemføre en af følgende uddannelser inden 1. september:
- EUX Business (fagretning kontor)
- HG2-kontor med adgang til offentlig administration (opnået før 1. august 2015)
- HHX
- Studenter- eller HF -eksamen suppleret med 5- ugers grundforløb
Er du over 25 år og har gennemført en anden erhvervsuddannelse, eller har du relevant erhvervserfaring, så husk at vedlægge et realkompetencebevis (RKV-bevis) fra handelsskolen. Kontakt din handelsskole, hvis du er i tvivl, om du har de rette adgangskrav.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Du ansættes efter overenskomst mellem KL og HK/Kommunal. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen inkl. frokostpause og flekstidsordning.
For elever under 25 år er lønnen lige nu 1. år 14.752 kr. og 2. år 15.526 kr. pr. måned.
For voksenelever over 25 år er lønnen 22.424 kr. pr. måned + pensionsordning på 16,68 %.
Er du vores nye super-elev, som er klar til at blive en del af Stevns Kommune og bidrage til et godt fællesskab?
Så send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis/standpunktskarakterer elektronisk via linket nedenfor.
Ansøgningsfristen er den 12. marts 2023. Vi holder samtaler den 29. marts 2023.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte uddannelsesvejleder Randi Gylling på telefon 56 57 50 34.