Home Rejse og Ferie Rundrejse i Sydafrika med alle fly, hoteller og lejebil fra kun 5.582...

Rundrejse i Sydafrika med alle fly, hoteller og lejebil fra kun 5.582 kr. p.p.

rundrejse-i-sydafrika-med-alle-fly,-hoteller-og-lejebil-fra-kun-5582-kr-pp.

Med en rundrejse i Sydafrika kan du opleve alt fra spændende storbyer, smukke strande, bjergtagende naturparker – Sydafrika har det hele! Sydafrika er et land med nogle af verdens mest unikke oplevelser. Forestil dig en tur på savannen, hvor du lige pludselig spotter en løve eller en springende impala. Nyd desuden turen langs ”The Garden Route”, hvor der hersker en nærmest paradisisk stemning. Du kan i hvert fald forberede dig på en bevægende rejse. Og i dag har jeg fundet superbillige fly dertil i højsæsonen – så du kan opleve dette fortryllende smukke stykke af verden til meget få penge! 🇿🇦☀️

Billige fly til Sydafrika

Så er der altså hammerbillige fly til Sydafrika!

Du flyver endda med Swiss Airlines, der tilbyder billige returbilletter til Johannesburg fra København.

Du kan finde de billige billetter med Swiss Airlines i november, december, januar og ind i februar – hvilket er sommerperioden og højsæson i Sydafrika! Og billetterne er ikke bare billige, de har også superlækre flytider med kun en enkelt kort mellemlanding i Zürich hver vej.

Jeg har f.eks. fundet flybilletter fra København fra fredag den 10 november til onsdag den 22. november til kun 2.427 kr. – midt i højsæsonen.

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 10.11 – 22.11.
  • 21.11 – 03.12.
  • 24.11. – 06.12.
  • 25.11. – 07.12.
  • 27.11. – 09.12.
  • 28.11. – 10.12.
  • 17.01. – 29.01.
  • 18.01. – 30.01.
  • 23.01. – 04.02.
  • 24.01. – 05.02.
  • 30.01. – 11.02.
  • 31.01. – 12.02.

Rundrejse i Afrika

Med så billige fly var jeg simpelthen nødt til at kigge på en rundrejse! Som altid med rundrejser er ruten nedenfor kun et eksempel, og du kan skræddersy rejsen helt efter dine egne ønsker.

Rundrejse i Sydafrika – Johannesburg (dag 1-4)

Dit første stop på vejen er selvfølgelig Johannesburg, der er én af Sydafrikas tre hovedstæder og landets økonomiske centrum. Byen byder på mange museer, teatre og lækre restauranter. Desuden er Johannesburg det perfekte udgangspunkt for at opleve den verdenskendte Kruger Nationalpark.

I Johannesburg har jeg f.eks. fundet det dejlige trestjernede City Lodge Hotel Newtown til kun 861 kr. for tre nætter (11. november til 14. november). Dvs. at prisen kun bliver 431 kr. pr. person ved en rejse for to.

Kruger Nationalpark er enestående – solopgangene, dyrelivet og naturen gør nationalparken til en helt unik rejseoplevelse

Rundrejse i Sydafrika

Rundrejse i Sydafrika

Rundrejse i Sydafrika

Rundrejse i Sydafrika – Port Elizabeth (dag 4-5)

Efter nogle spændende dage i Johannesburg går turen videre til Port Elizabeth.

Indenrigsfly i Sydafrika er meget billige, så derfor vil det være oplagt at flyve dertil.

F.eks. kan du onsdag den 14. november flyve med FlySafair fra Johannesborg Lufthavn til Port Elizabeth fra kun 415 kr.

Rundrejse i Sydafrika – Lejebil

Når du er ankommet til Port Elizabeth, kan du leje en bil i lufthavnen. Jeg har f.eks. fundet en lejebil til kun 633 kr. pr. person fra onsdag den 14. november til lørdag den 18. november.

Bilen kommer med fri kilometer, fair brændstofpolitik og kan afhentes i lufthavnsterminalen i Port Elizabeth og skal afleveres igen i lufthavnsterminalen i Cape Town. Herudover har den også forsikring (dog med selvrisiko – så tjek om din rejseforsikring dækker den).

Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Sydafrika (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

Port Elizabeth, som blev grundlagt af briterne i 1820, er en multikulturel by, som ligger på en skråning højt over havet. Her finder du formidable strande, smukke nationalparker og levn fra kolonialtiden.

I Port Elizabeth kan du finde et stort udvalg af hoteller i alle prisklasser. Jeg har f.eks. fundet det meget lækre firstjernede Blue Horizon Guest House, som ligger ved kysten til kun 252 kr. (126 kr. pr. person).

Shark Rock Pier i Port Elizabeth er en af byens vartegn 

Rundrejse i Sydafrika

Rundrejse i Sydafrika – The Garden Route (dag 5-8)

Nu begynder et af rejsens absolutte højdepunkter – turen nedad ”The Garden Route”! Denne legendariske rute strækker sig fra Port Elizabeth til Cape Town langs Sydafrikas sydligste kyst og er kendt for at være et af landets smukkeste områder. Så du kan godt glæde dig!

Dit første stop på ruten bør være Garden Route Nationalpark, som ligger ca. 180 km fra Port Elizabeth og byder på nogle af verdens mest fantastiske naturområder. Denne park er så afgjort en must-see seværdighed!

Knysna

Efter en dag med smuk natur, masser af indtryk og trætte ben fra vandreruterne tager du til byen Knysna – men ikke før du stopper i Plettenberg Bay på vejen derhen. Plettenberg Bay er nemlig et af rutens absolut flotteste steder.

Knysna er en populær feriedestination for sydafrikanerne, og det er også her, Danmarks herrelandshold boede i 2010 under VM i fodbold.

Her har jeg fundet det dejlige trestjernede Phoenix Lodge and Waterside Accommodation. En enkelt overnatning fra den 15. november til den 16. november koster kun 324 kr. (162 kr. pr. person).

Strandene ved Knysna må siges at være superlækre!

Rundrejse i Sydafrika

Mossel Bay

Med nye kræfter efter en god nats søvn går turen atter videre – denne gang til Mossel Bay.

Mossel Bay er kendt for at have nogle af Afrikas smukkeste strande, og hele området ligner mildest talt paradis på jord.

I Mossel Bay har jeg fundet det trestjernede Villa Palmera. Prisen for én nat (16. november til 17. november) ligger på kun 170 kr. pr. person.

I Mossel Bay kan du bl.a. nyde nyde naturen og Santos Beach

Rundrejse i Sydafrika

Stellenbosch

Fra Mossel Bay går turen videre til Stellenbosch. Denne del af ruten er også enormt smukt – du er hele vejen omgivet af vidunderlig natur og idylliske vinmarker, og det bliver svært at holde sig fra at stoppe bilen hvert 10. minut for at tage billeder.

Byen Stellenbosch er en af Syafrikas hyggeligste byer, hvor du også kan tage på vinture/-smagninger. Priserne her er forholdsvis høje, og det gælder også hotellerne – men efter min mening er det det værd.

Jeg har f.eks. fundet det lækre trestjernede Villa Helderberg fra torsdag den 16. november til fredag den 17. november til kun 382 kr. (191 kr. pr. person).

Olivenlunde, vinmarker og bjerglandskaber  

Rundrejse i Sydafrika

Rundrejse i Sydafrika – Cape Town (dag 8 – 11)

Den sidste del af turen er Cape Town – den mest besøgte by i Afrika – og det er ikke uden grund!

Cape Town har alt. Smuk natur og kulturelle oplevelser, strande og nogle af verdens bedste restauranter.

I Cape Town har jeg fundet det trestjernede Signature Lux Hotel By Onomo, Foreshore. For 3 nætter (18. november til 21. november) betaler du kun 911 kr. Dvs. 456 kr. pr. person ved en rejse for 2.

Cape Town har en beliggenhed, der er lige så dramatisk, som den er smuk!

Rundrejse i Sydafrika

Rundrejse i Sydafrika

Fra Cape Town skal du tilbage til Johannesburg, hvor dit returfly mod Danmark venter. Så her skal du igen med et indenrigsfly. Du kan f.eks. flyve med Lift den 21. november fra kun 406 kr.

Rundrejse i Sydafrika – Johannesburg (dag 11 – 12)

Tilbage i Johannesburg kan du passende slutte rejsen, hvor den begyndte – på Alcazaba Lodge, der denne gang koster 144 kr. pr. person for en nat.

Pris

  • Tur/retur til Sydafrika: 2.427 kr.
  • Hotel i Johannesburg: 431 kr.
  • Fly til Port Elizabeth: 415 kr.
  • Lejebil: 633 kr.
  • Hotel i Port Eliabeth: 126 kr.
  • Hotel i Knysna: 162 kr.
  • Hotel i Mossel Bay: 191 kr.
  • Hotel i Stellenbosch: 191 kr.
  • Hotel i Cape Town: 456 kr.
  • Fly til Johannesburg: 406 kr.
  • Hotel i Johannesburg: 144 kr.
  • TOTAL (pr. person): 5.582 kr.

Corona, pas og visum i Sydafrika

Der er visumpligt i Sydafrika, og du kan få udstedt et 90-dages turistvisum, når du ankommer. Du kan læse mere på um.dk.

Der er ingen corona-restriktioner ved indrejse i Sydafrika.

OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne og holder dig opdateret om corona-situationen på udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here