Home Nyheder TV 2 Nyhederne Voldsom tørke tager livet af mindst 95 elefanter

Voldsom tørke tager livet af mindst 95 elefanter

2
0
voldsom-torke-tager-livet-af-mindst-95-elefanter

Græs, træer og buske tørrer ud under tørken i Kenya, og derfor mangler der føde til elefanterne, oplyser WWF.

En voldsom tørke i Kenya koster mange dyr livet. Heriblandt elefanter.

Det oplyser Verdensnaturfonden (WWF).

I december og januar registrerede Kenya Wildlife Service 95 tørkerelaterede dødsfald blandt elefanter i 3 af landets nationalparker.

Kenya Wildlife Service administrerer nationalparkerne i landet.

WWF mener, at det reelle antal omkomne elefanter er langt højere end det angivne.

Går hårdest ud over babyelefanter

– Vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser for de vilde og sjældne dyr. Men når hundredvis af ellers meget hårdføre voksne elefanter, som kan lugte vand på fem kilometers afstand, dør af tørst, vidner det om en alvorlig situation, lyder det fra Bo Øksnebjerg, som er generalsekretær i Verdensnaturfonden.

WWF forklarer, at det særligt er babyelefanter, der dør i tørken.

Det skyldes, at de små elefanter ikke kan nå fødekilder højt oppe, og at deres mødre ikke kan producere nok mælk.

Nede på jorden er både græs, træer og buske tørret ud. Derfor er der mangel på føde til de vilde elefanter

I den nordlige del af Kenya faldt der ingen regn fra 2020 til 2022.

Den nuværende tørke beskrives af WWF som den værste i 40 år i det østafrikanske land.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here