Hvordan er det gået med de ukrainske flygtninge, som er kommet til Danmark siden krigens start? Få overblikket her.
Da Rusland kørte sine første militærkøretøjer over den ukrainske grænse 24. februar 2022, sendte det ikke bare en hel befolkning ud i krig, men tvang også millioner af mennesker på flugt.
Flere lande, herunder Danmark, stod klar til at tage imod de mange ukrainske flygtninge. Og i det år, der snart er gået siden invasionens start, har i alt 26.807 ukrainske flygtninge taget turen over den danske grænse.
TV 2 har samlet et overblik længere nede over de ukrainske flygtninge i landet, og hvordan de fordeler sig på blandt andet køn, alder og civilstand, og hvilke jobs de har fået.
Her kan man blandt andet se, at lidt over halvdelen af flygtningene – 58 procent for at være præcis – på nuværende tidspunkt er i beskæftigelse.
Og selvom det ifølge flere eksperter er ganske udmærket, er det ikke et fuldstændig retvisende billede – i hvert fald ikke, hvis man sammenligner med andre flygtningegrupper, mener Jacob Nielsen Arendt, der forskningsprofessor ved Rockwool Fondens forskningsenhed med fokus på arbejdsmarked og indvandring.
Tallet er højt, men lavere end forventet
Når man normalt skal finde ud af, hvor mange flygtninge fra et bestemt land, der er i job, måler man beskæftigelsen ud fra den samlede gruppe, fortæller Jacob Nielsen Arendt til TV 2.
Hvis man havde opgjort det på den normale måde, havde man landet på et noget lavere tal
Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor ved Rockwool Fondens forskningsenhed
Det vil sige, at man både medregner børn og ældre, selvom de ikke er på arbejdsmarkedet.
Det er dog ikke tilfældet for den ukrainske flygtningegruppe. For her har man i stedet målt beskæftigelsen ud fra gruppen af jobparate ukrainere. Det vil sige ukrainere i alderen 16 til 66 år.
– Hvis man havde opgjort det på den normale måde, havde man landet på et noget lavere tal. 38 procent for at helt præcis, lyder det fra Jacob Nielsen Arendt.
Han tilføjer dog, at det stadig er højere, end hvad man plejer at se hos andre flygtningegrupper.
Jacob Nielsen Arendt vurderer, at det formentlig skyldes, at ukrainerne er forholdsvis veluddannede, men også at gruppen er blevet hjulpet af lovgivningen.
Blandt andet vedtog et bredt flertal i Folketinget den såkaldte særlov tilbage i marts, der har gjort det muligt for ukrainerne at få opholdstilladelse med det samme og dermed komme hurtigere ud og bo, arbejde og gå i skole.
TV 2 har ved hjælp af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Kommunernes Landsforening kigget nærmere på, hvordan ukrainerne klarer sig på jobfronten, men også hvordan de rent statistisk fordeler sig geografisk samt køns- og aldersmæssigt.
På landsplan er over 66 procent af de ukrainerne, der har slået sig ned i Danmark, kvinder. Det vil sige, at 17.776 kvinder har taget turen til Danmark, mens 9031 mænd er flyttet hertil.
Det giver god mening, at der er kommet flere kvinder end mænd til landet, da den ukrainske regering allerede i starten af krigen forbød mænd mellem 16 og 60 år at flygte og opfordrede dem i stedet til at slutte sig til Ukraines hær.
Der er i overvejende grad kommet ugifte ukrainere til Danmark. Siden januar 2022 har 21.370 – svarende til næsten 80 procent – ugifte ukrainske flygtninge taget turen over den danske grænse.
Det betyder tilsvarende, at 5437 ukrainere i Danmark bærer civilstatussen gift.
Lidt over halvdelen af de ukrainske flygtninge, som har bopæl i Danmark, er mellem 20 og 66 år. I alt 15.605.
Der er også kommet en del børn til sidens krigens start. Det gør sig særligt gældende for børn mellem 7 og 16 år, som udgør en procentandel på lidt over 20.
Derudover har 1414 ukrainske flygtninge over 66 år fundet vej til Danmark.
Som Danmarks største kommune målt på indbyggertal har Københavns Kommune ikke overraskende modtaget flest ukrainske flygtninge. Hovedstadskommunen har i alt taget imod 2590 ukrainere det seneste år.
Dernæst følger Aarhus Kommune, som huser 1444 ukrainske flygtninge, og Aalborg Kommune, hvor der bor 916 ukrainske borgere.
Danmarks mindste kommune målt på indbyggertal, Læsø, har omvendt taget imod færrest flygtninge, hvor der nu bor 16 ukrainere på øen.
Af de ukrainske flygtninge, som er kommet til Danmark, var 58 procent af dem i beskæftigelse i december måned.
Det er især inden for hotel- og restaurationsbranchen, service- og rejsebranchen og rengøringsbranchen, at ukrainerne har fundet arbejde.
For eksempel er der 1370 ukrainere, der har taget job inden for kategorien rejsebureauer, rengøring og anden operationel serv, mens 1226 arbejder på hoteller eller restauranter.
De ukrainere, som ikke har et arbejde, modtager SHO-ydelse. SHO-ydelse, der tidligere er kendt som integrationsydelsen, står for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
Knap og nap 43 procent af de ukrainske flygtninge er på denne form for overførselsindkomst, som varierer mellem cirka 6000 og 12.400 kroner.
Der er flest i aldersgruppen 67+, der har søgt om SHO-ydelse, mens lidt flere kvinder end mænd har ansøgt om den økonomiske støtte.
