Home Nyheder Altinget.dk Ugen i dansk politik: Længe ventet rapport om embedsværket bliver fremlagt på...

Ugen i dansk politik: Længe ventet rapport om embedsværket bliver fremlagt på Christiansborg

2
0
ugen-i-dansk-politik:-laenge-ventet-rapport-om-embedsvaerket-bliver-fremlagt-pa-christiansborg
Cindy Shummontien Green

Cindy Shummontien Green

Researcher

Velkommen til endnu en uge i dansk politik, som starter ud med et stormøde om den kommende museumsreform.

I løbet af ugen kan man desuden forvente offentliggørelsen af Klimarådets statusrapport og den længe ventede Dybvad-rapport om samspillet mellem politikere, embedsværk og medier.

Få et overblik over ugen i dansk politik her:

Mandag

  • Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har inviteret repræsentanter fra 97 statsanerkendte museer i hele Danmark til København for at komme med input til den kommende museumsreform. 
  • Regionsrådet i Region Syddanmark mødes i Vejle klokken 15.00.

Tirsdag

  • Cepos afholder debatten “Er den stigende ulighed i Danmark et problem?” med oplægsholdere Alex Vanopslagh (LA), Frederik Vad (S), cheføkonom Sofie Holme Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør hos Cepos.
  • Klimarådet udgiver sin årlige statusrapport med anbefalinger og en vurdering af regeringens klimaindsats. Pressemødet begynder klokken 11.00.
  • En lang række lovforslag behandles i folketingssalen fra klokken 13.00. Det drejer sig blandt andet om regeringens forslag om store bededag, som skal igennem den tredje og sidste behandling, hvorefter det ventes at blive endeligt vedtaget. Derudover er der forhandling om justitsministerens redegørelse om status over dansk politis situation i forhold til Europol.
  • Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) skal i to åbne samråd. Det første omhandler presset på landets akutafdelinger og patientsikkerheden.
  • Derudover skal Sophie Løhde også i åbent samråd om ressourcemangel og patientsikkerhed på akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup.

Onsdag

  • Anden runde af valget af en ny biskop på Fyn afgøres. Kandidaten, der får flest stemmer, vinder valget og skal indstilles til kongelig udnævnelse.
  • Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz (S) skal sammen med minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V) i åbent samråd om helårsbeboelse med beboelsesvogn i Danmark. Derudover skal ministrene redegøre for, hvad beboerne på Corona Camping skal gøre, efter de smides ud af campingpladsen. Det sker på Christiansborg klokken 10.00.
  • Ministrene besvarer oversendte spørgsmål, når der er spørgetid klokken 13.00. Derudover skal et forslag om ligestilling af mandlige ofre for partnervold i første behandling.
  • Samtidig har Folketingets Beskæftigelsesudvalg indkaldt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd. Ministeren skal blandt andet forklare og redegøre for opbakningen til Arbejdsmiljørådets forslag om, at ældre elevatorers hejseskakte skal inddækkes af plader.
  • EU’s forsvarsministre mødes i Stockholm.

Torsdag

  • Seks lovforslag skal behandles klokken 10.00, heriblandt lov om dansk normaltid.
  • Foreningen af Rådgivende Ingeniører afholder årsmøde, hvor de fokuserer på fremtidens arbejdskraft. Administrerende direktør for Microsoft Development Center i København, Charlotte Mark, fortæller blandt andet om Microsofts rekruttering. Det er i Industriens Hus klokken 15.00.
  • Den traditionsrige musikpris, Gaffa-prisen, uddeles ved showet i Musikhuset i Aarhus klokken 20.00.
  • Justitsminister Peter Hummelgaard (S) skal i åbent samråd om situationen i Kriminalforsorgen klokken 10.15. Ministeren skal blandt andet redegøre for udviklingen i den mandskabs- og pladsmæssige situation.
  • EU’s ministre med ansvar for industri og det indre marked mødes i Bruxelles for at vedtage rådsholdninger om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne.

Fredag

  • Skolerne sætter fokus på klassens og skolens sociale trivsel til Skolernes Trivselsdag. Eleverne skal i løbet af dagen afklare værdier for et godt klassefællesskab og finde frem til, hvordan værdierne kan anvendes i praksis.
  • Dybvad-udvalget fremlægger rapport om forholdet mellem politikere, embedsmænd og medier klokken 9.00 på Christiansborg. Rapporten har været et år undervejs, men blev udskudt grundet SVM-regeringsforhandlingerne. 
  • Kronpris Frederik modtager de nye ambassadører fra Bangladesh, Irland, Jordan, Kosovo og Rumænien. Det sker i Christian VII’s Palæ på Amalienborg klokken 10.00.
  • Årets pressefoto i Danmark kåres på Det Kongelige Bibliotek.

Lørdag

  • Litteraturfestivalen ‘Vild med ord’ åbner i Aarhus og har dette år fokus på steder i litteraturen. Festivalen varer til og med søndag.
  • I København hædres den danske tv-branche, når tv-prisen uddeles. Der uddeles blandt andet priser til bedste nyheds- og aktualitetsindhold. 

Søndag

  • I Vor Frue Kirke klokken 14.00 afholdes en koncert til støtte for befolkningen i Ukraine. Indtægterne går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Ukraine.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Ja tak, jeg ønsker at modtage nyhedsbreve fra Altinget. I må gerne invitere mig til livearrangementer og sende mig tilbud om netværk, konferencer, nyhedsbreve eller

lignende

Produktlanceringer, konferencer, invitationer til arrangementer samt tilbud fra vores kommercielle afdelinger herunder abonnementssalg af nicher, kurser, events og netværk

fra Altinget og

Altinget-koncernen

ApS Altinget.dk, Mandag Morgen ApS, Ejendomsselskabet Stedets Ånd ApS

via e-mail og telefon. Jeg kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Mine personoplysninger bliver behandlet i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Omtalte personer

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)

HA (kom.) (CBS 2007)

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)

cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Karsten Dybvad

Senior fellow, Kraka, fhv. departementschef, Statsministeriet

cand.polit. (Københavns Uni. 1985)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here