Home Koncert Alice Ghosted INT — ALICE

Ghosted INT — ALICE

4
0
ghosted-int-—-alice

Onsdag 07.06.2023130 DKK

Organiske og jazzede jams fra tre kapaciteter

En varm glød breder sig i rummet, og en minimalistisk ro sænker sig, når denne trio af musikalske kapaciteter blødt improviserer sig ind til kernen af deres instrumenter i langstrakte og organisk flydende jams. Den fænomenale eksperimentaljazz-guitarist Oren Ambarchi har fundet sammen med svenske Johan Berthling og Andreas Werliin, som deler en fascination af  jazz såvel som eksperimentalmusik og afrikansk musik. Med en helt særlig ordløs livedynamik imellem sig lader de hvert nummer finde sin egen rytme og falde ned i dybe, krautrockede grooves, som man kun kan lade sig rive med af.

Ghosted er navnet på et samarbejde mellem Oren Ambarchi, Johan Berthling og Andreas Werliin. Trioen fandt sammen i 2018 i Stockholm-pladestudiet Studio Rymden, hvor de fik øjnene op for et stort interesse-overlap i et felt mellem så diverse påvirkninger som tysk eksperimentaljazz fra 70’erne, afrikansk musik og minimalistisk elektronmusik. Deres første ep-udgivelse udkom på det legendariske label Drag City i 2022. Den svenske multiinstrumentalist Christer Bothén, som samarbejdede med Don Cherry i 1970’erne, bidrager med vestafrikanske strengeinstrument donso n’goni, som harmonerer perfekt med Oren Ambarchis varme og abstrakte guitarspil.

De tre musikere har skabt musik sammen i årevis i andre sammenhænge, men med Ghosted falder puslespilsbrikkerne perfekt på plads. Den australske guitarist Oren Ambarchi er en af de mest markante figurer på eksperimentalscenen i dag, med en lang række markante samarbejder og hædersudmærkelser bag sig. Han har udgivet musik på labels som Touch, PAN, Editions Mego, ligesom han driver sit eget pladeselskab, Black Truffle. Han har spillet og skabt musik med kunstnere som Fennesz, Charlemagne Palestine, Sunn 0)), Thomas Brinkmann, crys cole, Keiji Haino, Alvin Lucier, John Zorn, Annea Lockwood, Alvin Curran, Loren Connors, Manuel Gottsching/Ash Ra, Merzbow, Jim O’Rourke, Keith Rowe, David Rosenboom, Julia Reidy, Akio Suzuki, Phill Niblock, John Tilbury, Richard Pinhas, Evan Parker, Fire! Orchestra og mange andre.

Den svenske bassist Johan Berthling er har grundlagt pladeselskabet Häpna og spiller i bands som Fire! Orchestra og Tape. Trommeslageren Andreas Werliin fuldender trioen og bidrager med sine erfaringer fra grupper som Wildbirds & Peacedrums samt Fire! Orchestra samt samarbejder med figurer som Andrew Bird og Mats Gustafsson.

Onsdag 07.06.2023
Venue: Stairway
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 130 DKK inkl. gebyr
Køb billet

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here