Home Skanderborg Pas på billethajer, når du køber festivalbilletter

Pas på billethajer, når du køber festivalbilletter

3
0
pas-pa-billethajer,-nar-du-kober-festivalbilletter

Pas på billethajer, når du køber festivalbilletter

Hvis du er på jagt efter en billet i 11. time, skal du passe på billetsvindlere, der prøver at sælge falske billetter.

Artiklens øverste billede
Jagten på en festivalbillet kan blive dyr, hvis du falder i svindlernes billetfælder. Foto: Thomas Borbjerg/Ritzau Scanpix

For mange danskere rimer sol og sommer på musik, god stemning og festival. Mange har allerede sikret sig en billet, men måske har du fortrudt, at du ikke har købt en billet i tide, når familien og vennerne skal afsted og høre jeres yndlingskunstner. 

Men jagten på en festivalbillet kan blive dyr, hvis du falder i svindlernes billetfælder. Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Svindlerne sidder klar online, når du i et sidste desperat øjeblik forsøger at få adgang til at opleve Ukendt Kunstner og The Minds of 99 på Smukfest. 

»Festivaler er glade begivenheder, hvor man kan hygge sig med sine venner og familie henover sommeren. Desværre ser vi, at de digitale svindlere aldrig holder ferie og udnytter muligheden til at svindle borgerne økonomisk via online handel af festivalbilletter. Vi har derfor samlet nogle gode råd, der kan klæde borgerne på til at spotte billethajerne, når du er på udkig efter en festivalbillet online,« siger Lars Bønløkke Lê, konstitueret vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen. 

Det er derfor vigtigt at være ekstra opmærksom på svindelforsøg. 

Digitaliseringsstyrelsen har tre gode råd til, hvordan du undgår at blive snydt, når du handler billetter online: 

1. Køb din billet hos de officielle billetudbydere, og brug deres ventelister, hvis billetten er udsolgt. 

2. Vær særligt opmærksom på de tilbud, du modtager, hvis du selv efterspørger en billet i et opslag eller en annonce. Det kan tiltrække svindlere. 

3. Er billetten betragtelig billigere end andre steder, kan det være tegn på svindel.

Man kan læse mere om sikker handel på nettet på sikkerdigital.dk.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here