Restauranter

Home Restauranter

Syttende

syttende

Ved Sønderborgs Havnefront ligger hotel Alsik, som byens helt eget flagskib. På 17. etage med billedskøn udsigt ligger topkokken Jesper Kochs restaurant med det fængende navn: Syttende. Her venter en intim og kompromisløs madoplevelse.

Madlavning uden dogmer

Syttende er en sublim gastronomisk oplevelse i absolut særklasse.  Syttende er Jespers vision, og sammen med Peter Rødsgaard har han udviklet og forfinet hver eneste detalje i Syttendes restaurant og køkken. De to kokke deler samme tårnhøje ambitioner, og begge er de kendetegnet af en komplet manglende evne til at gå på kompromis med kvalitet og smag. Hver eneste råvare og ingrediens på Syttende er håndplukket til den eksklusive restaurant, hvor passion og perfektionisme går op i en højere enhed.

En helhedsoplevelse oppe i højderne

Syttende har blot syv borde, da Jesper Koch og Peter Rødsgaard nægter at gå på kompromis med den enkelte gæsts helhedsoplevelse af smag, duft, rammer, udsigt og indtryk.

Syttende er beliggende på 17. etage af den smukke Hotel Alsik i Sønderborg, og udsigten er mageløs over Flensborg Fjord og Sønderborgs havnefront, som er tegnet af stjernearkitekten Frank Gehry. Restauranten er smuk og stilfuldt indrettet i hyggelig minimalisme, der skaber den helt rette ramme om oplevelsen af noget af det mest ambitiøse gastronomi, som Danmark kan byde på.

Rig på råvarer

Jesper Koch er selv født og opvokset i Sønderjylland, og selvom råvarerne bliver hentet ind fra overalt i verden, spiller hjemstavnen en ganske særlig rolle. Området i og omkring Sønderjylland er selvforsynende på flere punkter, og kvaliteten er i høj kurs. Landskabets udformning har skabt gunstige forhold for en lang række råvarer. Her i ”baghaven” finder du blandt andet frugt, nødder, bær, ramsløg, honning, fisk, vildt, marklam og meget mere. I l takt med sæsonerne bliver der både syltet, hengemt og fermenteret, så forrådet altid er fyldt, og råstoffet udnyttes til fulde.

Restaurant ND122

restaurant-nd122

Ved de gamle ålebassiner i Klintholm Havn ligger Restaurant ND 122. Her praktiserer man det moderne køkken, hvor godt håndværk i kombination med rene råvarer er hovedingrediensen i enhver ret på menukortet. Hovedtemaet her er at skabe en autentisk stemning, som er helt nede på jorden. 

Simpelt a la carte til frokost

Hos ND122 tager menuen udgangspunkt i årstiden, og det, den byder på. Her byder kokken Jesper Dams Hansen velkommen til en hyggelig og særlig havnestemning. På restauranten er der både frokost – og aftenservering. Til frokost kan du gå ombord i et simpelt a la carte kort, hvor du vælger mellem en enkelt ret eller dagens menu, som består af tre skønne retter.

Skræddersyet aftenmenu

Om aftenen har Jesper Dams Hansen og resten af køkkenet forberedt en helt særlig menu for deres gæster. Den består af de bedste råvarer, både hvad angår kød, grønt og mejeriprodukter og korn. På menuen vil du kunne opleve elementer, som havfrisk fisk og skaldyr, masser af grønt og naturligvis lidt til de søde smagsløg til at runde oplevelsen af med.

En hyldest til sit ophav

ND122 har en fantastisk beliggenhed ved de gamle ålebassiner i Klintholm Havn, og det lidt særprægede navn har naturligvis sin egen maritime historie. Titlen stammer fra Jesper Dams Hansens forældres fiskekutter, og navnet er dermed en hyldest til dem og den måde, de arbejdede sig op på. Denne arbejdsmoral er gået i arv til Jesper selv, og mon ikke det er derfor, ND122 er et elsket sted for folket at nyde et måltid.

Uanset hvilken dag på ugen, du lægger vejen forbi restauranten, er service, stemning og smag i orden, så alt du skal gøre er bare at læne dig tilbage og tage imod.

Selskabsrestaurant Himmelhav

selskabsrestaurant-himmelhav

I Selskabsrestauranten, som ligger i Kattegat Siloen i Frederikshavn er der udsigt til både himmel og hav. Derfor var det selvfølgelig nærliggende at kalde den Himmelhav. Her vil du blive præsenteret for en restaurantoplevelser og begivenheder, som tager dig med op i højderne både fysisk og åndeligt. Kom indenfor i hosHimmelhav og nyd både himmelsk kogekunst og en enestående udsigt.

En restaurant hævet over de andre

Himmelhav adskiller sig fra de andre restauranter i Frederikshavn med deres bjergtagende placering oppe i skyerne med udsigt over byens maritime havnemiljø. Her nærer de stor kærlighed til madlavningens ædle kunst med alt, hvad det indebærer. Blandt andet brugen af områdets sæsonaktuelle råvarer.

Få for eksempel en all inclusive gourmetoplevelse i form af Himmelhavs nyeste madkoncept: ”Onsdage på Toppen”. Bestil gerne bord i forvejen, hvis du vil være sikker på at få plads. Du kan også hente maden med hjem som takeaway.

Kompromisløs kvalitet og kogekunst

Hos Himmelhav tilpasser de deres menuer efter årstiden, og de bestræber sig på altid at nytænke og inspirere gæsterne. Derfor arbejder kokkene hele tiden på at nytænke menuens elementer, så du altid kan forvente spændende overraskelser på tallerkenen. Derudover sætter de en stor ære i at sætte rammerne for livets store begivenheder, og de går aldrig på kompromis med kvaliteten. Himmelhav er kærlighed og kogekunst for alle sanserne.

Beliggende i smukke lokaler

Himmelhav er ikke udelukkende en god udsigt og dejlig mad – de kan også prale af deres smukke lokaler indendøre. Så selvom du sikkert drages af udsigten til havet og det maritime havnemiljø, er de indvortes omgivelser også et kig værd.

De to lokaler indbyder til intet mindre end fest og gode minder, hvilket harmonerer med Himmelhavs ambition om at danne rammen om jeres store mærkedage. Hold din bryllupsfest, konfirmationen eller den runde fødselsdag i selskab med Himmelhav og skab minder for livet. Den ene ende af lokalet rummer en bar, hvor der også er mulighed for at etablere et dansegulv, mens den anden ende er indrettet som en hyggelig krog, hvor man kan trække sig tilbage og nyde festen på afstand.

Højslev Kro

hoejslev-kro

På Højslev Kro kulminerer rendyrket kroidyl med et spændende menukort, der også rummer asiatiske inputs. Det skyldes værtsparret dansk-thailandske baggrund. Friske råvarer finder vej til køkkenet, og kroen byder velkommen til såvel små som store selskaber.

Historisk kro

Den smukke gule bygning på er svær at overse, når du kører igennem Højslev St. By.

Her har været kro og udskænkningssted siden 1870, og selvom stedet naturligvis har udviklet sig siden da, mærker du endnu tydeligt historiens vingesus, når du træder ind i rummene på Højslev Kro.

I 1995 gennemgik stedet en større renovering med omtanke for bygningens oprindelige stil, og det står endnu flot med tårn og sprossede ruder. Indvendigt er interiøret også bibeholdt i den oprindelige stil, og du vil opleve en hjertevarm atmosfære i både de større og mindre rum.

En af landets førende krobeværtninger 

Højslev Kro har alle dage været en yderst velbesøgt landevejskro. Stedet er i dag ejet af parret Claus og Sara Engmann. Da de overtog kroen tilbage i 1997, var de fast besluttede på at satse på madlavning i høj kvalitet og mindeværdige oplevelser hele vejen igennem. Det har placeret Højslev Kro blandt landets førende indenfor sin slags.

Højslev Kro står desuden for udlejning af selskabslokalet på Resenlund som ligger i naturskønne omgivelser ved Skive Fjord.

Alsidigt menukort: Danske klassikere og thailandsk

Sara er født i Thailand, og hendes thailandske rødder giver sig også til udtryk på menuen. Her kan du nemlig nyde både de traditionelle danske retter, men også thailandsk gastronomi.

Alle retter kreeret ud fra de sæsonvarer, som garanterer mest mulig smag. Derudover er kvalitet et nøgleord, i køkkenet på Højslev Kro. Du kan blandt andet få carpaccio af det eksklusive Wagyu oksekød. Selvom navnet lyder eksotisk, bliver kødet leveret fra lokalt kvæg, der har græsset i Naturpark Flyndersø. Søndag er restauranten kun åben for forudbestilte selskaber.

Solrig terrasse

Når vejret tillader det, er det også muligt at byde aftensmaden eller frokosten udenfor på kroens dejlige terrasse på første sal. Terrassen fylder hele 180 kvadratmeter og ligger i forlængelse af kroens store festsal. Den er derfor også ideel at benytte i forbindelse med de forskellige arrangementer.

Øens Spisested

oeens-spisested

Holmbladsgade 71 deler koordinater med Prismen; et idræts- og kulturhus som har mange jern i ilden. Derfor har de naturligvis også en tilhørende café. Navnet er Øens Spisested, og her forenes sociale arrangementer med gedigen madlavning.

Moderne dansk køkkenstil

Øens Spisested er specialiseret i det danske køkken, og du finder endda også en moderne udgave af ‘Amagermaden’ på menukortet, som er en klapsammenmad med rugbrød og franskbrød. Den famøse sandwich bliver smurt med lækkert tatar af havørred og en creme lavet på røget rogn fra hjemmefangede skrubber. Mandag og tirsdag serveres ugens ret, mens Øens Spisested sidst på ugen går i fine dining mode og kører en gourmetmenu, som skaleres fra tre til otte retter, hvor sidstnævnte går under navnet ‘Øen rundt’, som er en middagsoplevelse til 900 kr, der inkluderer vinmenu, kaffe og sødt.

Gæsk, fisk og urter fra egen fangst

Menuen skifter hver uge og tilrettelægges efter sæsonens fire årstider. Yngve Fobian, restaurants talentfulde kok og ejer, går gerne selv på jagt i Amager Fælled eller Kløvermarken for at finde diverse urter og bær. På Amager må man skyde fugle året rundt, så de ikke flyver op i flymotoren på en 737’er i lufthavnen. Derfor reguleres der hele året i bestanden af gæs, som lever i det område, hvilket medfører, at Yngve serverer mange forskellige retter med det smagfulde fjerkræ. Restauranten har desuden også deres helt egen fisker, Rene, som fanger dagens fisk op af Øresund – som jo ikke ligger mange meter fra gaden. Priserne er sympatiske, og du går aldrig på kompromis med kvaliteten.

Et kulturelt samlingspunkt

Hos Øens Spisested kan de bryste sig af at være mere end bare et spisehus. Det er et mødested og et samlingspunkt for diverse arrangementer for byens borgere. Livemusik, digtoplæsninger, vin- og ølsmagninger, filmvisninger og meget mere som alle forener kultur med sublim kogekunst. Hver mandag, tirsdag og onsdag står den på Madklub, hvor du i uformelle rammer kan nyde gode madoplevelser. I sommermånederne flyttes arrangementerne også udenfor, hvor du kan opleve musikalske indslag på caféens lille scene. Eventet hedder Sol på Bagsiden, og koncerten er endda gratis. Derudover har stedet også et tæt samarbejde med lokale foreninger.

Et stykke Amager-historie

Selve området i og omkring Holmbladsgade rummer en lang og broget historik. For Øens Spisehus vil de gerne sørge for, at denne bliver holdt i live. Det ses blandt andet også i caféens borde, som er brændemærket med billeder, som skildrer Amagers 300 år gamle historie. Kunstværket er lavet af den dansk-mexicanske kunstner Rama King Nash. På væggen hænger således et kort over Amager, hvor de forskellige råvarer er plottet ind, blandt andet dåvildt fra Kalvebod Fælled, æbler fra Kløvermarken, gråænder fra Ullerup og kål fra St. Magleby. I vinduet hænger desuden to hjortefødder fra en hjort, der har gået på Kalvebod Fælled, så det bliver næppe mere autentisk.

Restaurant Krebsegaarden

restaurant-krebsegaarden

Restaurant Krebsegaarden er at finde på Studiestræde i hjertet af København, og når du bestiller bord her, er du sikret en helt særlig og anderledes spiseoplevelse.

Inspireret af udstillingen på Galleri Krebsen

Restaurant Krebsegaarden har et helt særligt koncept: lokalernes udsmykning og menuen er inspireret af den aktuelle udstilling i Galleri Krebsen som ligger i baghuset over gården.

I lokalet vil du typisk finde billeder fra galleriets nuværende udstilling. Galleriet har 8 udstillinger om året, og du har derfor mulighed for at opleve en ny atmosfære flere gange årligt.

Udover at en given kunster pryder væggene i restauranten, så henter menuen ligeledes inspiration fra udstillingen. Det kan eksempelvis være fra kunstnerens nationalitet eller regionale oprindelse, vedkommendes personlige yndlingsretter eller selve udstillingens tema.

Herudover inspireres menuen desuden af stedets lange historie. Krebsegaarden er placeret i en gammel fredet ejendom fra 1803, der emmer af gode fortællinger om en svunden tid.

Menukortet

Menukortet ændrer sig som sagt, når udstillingerne på Galleri Krebsen skifter, men der er altid forskellige forretter, hovedretter og desserter at vælge i blandt.

Kom forbi til aftensmad tirsdag til lørdag fra kl. 17.00-23.00.

Glade gæster

Gæsterne er ufatteligt glade for restaurant Krebsegaarden, og den er ofte med på DinnerBookings Top 5 over månedens bedste restauranter på Sjælland ifølge gæsteanmeldelserne på sitet.

Galleri Krebsen

Det er oplagt at koble et besøg på Restaurant Krebsegaarden sammen med en tur ind på Galleri Krebsen, men Restaurant Krebsegaarden er åben for alle – ikke kun gallerigæster.

Galleri Krebsen byder på udstillinger af nordiske og internationale artister og kan dække over alt fra malerier over i tegninger og grafisk print til tekstil, fotografier og skulpturer.

Galleriet er placeret i et charmerende gammelt baghus i hjertet af Københavns gamle latinerkvarter.

Hey Ida – Bistro & Bar

hey-ida-–-bistro-&-bar

Nyd en sublim frokost eller en dejlig brunch i omgivelser med masser af lys, luft og med den smukkeste udsigt til himmel og hav

Frokostrestaurant med sublim havneudsigt

Man kan roligt konstatere, at Hey Ida – Bistro & Bar nok har én af Københavns absolut bedste beliggenheder. Med den eksklusive adresse på Kalvebod Brygge får du et ekstraordinært udsyn ud over Københavns Havn og hele Islands Brygge. Med et stenkast fra Hovedbanegården, kan restauranten ikke ligge mere centralt. Og for det sejlende folk er det endda muligt at lægge til direkte ved kajen.

Smuk udendørsterrasse

Restauranten er et fantastisk sted at slappe af, nyde nogle smukke omgivelser og få lidt godt at spise. Om sommeren kan du sidde udenfor på den skønne terrasse eller på deres nyopførte ‘Perlen på vandet’, hvor du kan nyde den lune sommersol, imens du får dig et forfriskende glas vin eller andet godt til ganen.

Simpelt og lækkert menukort

Hey Ida – Bistro & Bar har åbent for frokost og smørrebrød på hverdage og også til brunch i weekenderne. Og du kan roligt glæde dig til menuen. Alt bliver lavet ud fra de bedste råvarer, som er i sæson, og der bliver bestemt ikke sparet på kvaliteten. De tilbyder også et par desserter, som ofte er dagens kage eller en frisk frugttærte efter sæson. Til maden kan du nyde øl fra lokale bryggerier, vin og et lille akvavitudvalg.

En del af Ingeniørforeningens hus

Hey Ida – Bistro & Bar er meget mere end blot en restaurant. Den er en del af IDA Conference, som er under Ingeniørforeningens hus. Her faciliterer de alt fra intimkoncerter, møder, konferencer, private arrangementer og meget mere. De er kendt for deres kvalitet og høje standard indenfor feltet, og dette er bestemt også tilfældet for Hey Ida – Bistro & Bar. 

Restaurant HOS

restaurant-hos

 På restaurant HOS tænder de op for komfuret og byder deres gæster på delikate smørrebrød. HOS er beliggende i Kongensgade i Odense og trods sin relativt unge alder, har restauranten allerede høstet stor anerkendelse blandt gæsterne for sin fremragende madlavningskunst.

En skøn frokostrestaurant

Kom ind og sæt lidt krydderi på hverdagen på Odenses skønne frokostrestaurant, hvis menukort byder på lækkert, nutidigt smørrebrød samt mindre a la carte retter. Ved Restaurant HOS er der garanti for, at alle retter er baseret på de bedste lokale råvarer. HOS har fokus på både økologi og bæredygtighed, og denne omtanke og dedikation kommer også til udtryk i deres madlavning. Fredag og lørdag aften inviterer Restaurant HOS indenfor til deres a la carte kort, som er spækket med lækre snacks og alle husets favoritter. I marts 2019 høstede Restaurant HOS desuden hele fem store stjerner i både Børsen og Fyens for deres høje niveau. 

Nutidigt smørrebrød i centrum

Til frokost byder de på nogle af de bedste smørrebrød i Odense. På menukortet finder du danske klassikere med et moderne strejf samt deres egne kreationer og signaturserveringer fra Jakob Spolums køkken. Alle deres smørrebrød udspringer af en brændende passion for at lave god og velsmagende mad. Du kan blandt andet smage deres Sol over Sæby, som er varmrøget sild med kartofler og rå æggeblommer, eller Snapssild, hvor de pynter den grillede fisk med lækker rygeostsalat og nye kartofler fra dansk jord.

Et erfaringsrigt makkerpar

Navnet HOS er et anagram sammensat af forbogstaverne på de to dedikerede mennesker, der står bag restauranten. Michelle Hemme og Jakob Spolum. Begge har de efterhånden en årelang erfaring fra nogle af landets mest anerkendte spisesteder. Jakob Spolum er udlært kok fra Ruths Hotel i Gl. Skagen, hvor han senest har fungeret som køkkenchef. Derudover har han ligeledes været køkkenchef på Restaurant Pasfall i Odense, Munkebo Kro samt tilmed både køkkenchef og medejer af gourmetrestauranten Sletten i Humlebæk. Spolums bedre halvdel og partner er Michelle Hemme, som er udlært tjener fra Sortebro Kro. Siden har hun været restaurantchef på Kok & Vin og Ruths Hotel i Skagen samt arbejdet på Uformel og Formel B.

Det gode værtskab

Hos Restaurant HOS er der fokus på det unikke værtskab. Her er det essentielt for din oplevelse, at du som gæst bliver både set, vartet op og vejledt, både i forhold til maden, men også når det kommer til vinen. På Restaurant HOS er du i de bedste hænder, så sæt dig godt ned i stolen og nyd de smukke omgivelser, mens dine glas bliver fyldt op med hjemmelavede snapse, god vin og hjemmebrygget øl.

Your online selling content here