Grundloven giver vores magthavere adgang til at være racistiske – og dét er ikke meningen

Lad mig kort opridse, hvordan processen i forbindelse med at opnå dansk statsborgerskab fungerer: Man skal have haft lovligt ophold i landet i mindst ni uafbrudte år. Man må ikke have begået kriminalitet. Man må ikke have nogen form for gæld til det offentlige, herunder ikke engang have modtaget ét enkelt tilskud til briller eller tandlægebehandling. Man skal have bestået den højeste danskprøve og været i beskæftigelse i længere tid. Og slutteligt bestå den famøse indfødsretsprøve, som selv mange etniske danskere har svært ved at bestå.

Læg dertil, at kravet om at have haft ophold i Danmark i ni uafbrudte år for en udlænding ikke blot indebærer at opholde sig fysisk i Danmark, da denne kan miste sin opholdstilladelse ved de mindste lovovertrædelser eller eksempelvis ikke at have tjent nok penge år efter år, hvis nu vedkommende er her for at arbejde indenfor et specifikt fagområde.

Det er helt og aldeles i strid med grundlovens natur – der jo netop er at beskytte borgere mod magtfuldkommen diskrimination – at selvsamme grundlov giver magthaverne adgang til så indgribende og direkte diskrimination

Dét er med andre ord en mangeårig og langstrakt linedans med ingen margin for fejltagelser at opfylde kravene til dansk statsborger.

Og her slutter det så alligevel ikke. For når disse krav er opfyldt, skal Folketinget derudover stemme for tildelingen af statsborgerskabet. Denne praksis volder som sådan ikke problemer, når samtlige foroven fremførte objektive kriterier er opfyldt. Dét siger selv, at politikerne herefter er nødsaget til at stemme for tildelingen, eftersom alle de krav, som politikerne har vedtaget ved lov, er opfyldt.

Men hvis en udlænding ikke har formået at opfylde blot ét af de uendeligt mange krav, kan vedkommende opnå statsborger gennem dispensation. Formålet med denne mulighed er selvsagt at belønne en udlænding, hvor det ville være ulogisk ikke at tildele vedkommende statsborgerskab, blot fordi ét eller flere krav ikke er opfyldt.

Der kan være tale om en udlænding, der har et højt gennemsnit fra gymnasiet, men for ét år siden modtog et tilskud til briller eller for flere år tilbage begik butikstyveri, men altså sidenhen har været et hundrede procent på den rigtige side af loven og eksempelvis er i gang med at bruge det høje gennemsnit fra gymnasiet til at videreuddanne sig til læge.

Dén type sager findes der årligt op til 500 af, og hér bliver grundlovens regel om, at statsborgerskab i sidste ende udelukkende kan tildeles ved en afstemning i Folketinget til et problem, der ikke er en retsstat værdig. Her sidder politikerne bag lukkede døre i indfødsretsudvalget og behandler de særlige sager om statsborgerskab.

Politikerne skal hverken forklare sig eller følge bestemte love, når de beslutter, om en person kan få dansk statsborgerskab eller ej. De stemmer udelukkende ud fra egen overbevisning. Ej heller har ansøgeren ret til en begrundelse for det eventuelle afslag.

Netop her kan Morten Messerschmidt og andre ligesindede altså få lov til at udleve deres politiske ønske om ene og alene at give afslag på ansøgningen om dansk statsborgerskab, fordi ansøgeren er fra et muslimsk land. Det er også muligt at give ansøgeren afslag, fordi vedkommende er mørk i huden.

Vedkommendes hudfarve står selvsagt ikke angivet i ansøgningen, men det vil være logik for burhøns, hvis ansøgeren kommer fra eksempelvis Somalia. Jeg krænker vist ikke nogen ved at generalisere, at det hører til de sjældnere tilfælde, at en ansøger fra Somalia er hvid i huden. Politikerne kan med denne praksis i øvrigt også give afslag, blot fordi de har fået det forkerte ben ud af sengen.

Med al respekt er det tid til en grundlovsændring, når et land som Rumænien – der aktuelt huserer på korruptionsindeksets 69. plads – på dette konkrete område fører over Danmark i at være en retsstat

Det er helt og aldeles i strid med grundlovens natur – der jo netop er at beskytte borgere mod magtfuldkommen diskrimination – at selvsamme grundlov giver magthaverne adgang til så indgribende og direkte diskrimination.

Hvis vores grundlov var en person, ville det således ikke krænke ham eller hende at ændre den lidt. Grundloven blev til i en anden tid, hvor praksis på dette område ligeledes var anderledes, og eftersom dens formål netop er at beskytte borgernes basale rettigheder, ville han eller hun sikkert selv bede om et par opdaterede ændringer.

Danmark er også dét eneste land i EU, hvor det er de folkevalgte politikere, der på denne måde tildeler en udlænding statsborgerskab eller mangel på samme. Selv Rumænien, der – med vores væsentligt mere beskyttede borgerrettigheder og tillidsvækkende demokrati – egentligt ikke er et land at sammenligne os med, har for længst afskaffet denne praksis.

Med al respekt er det tid til en grundlovsændring, når et land som Rumænien – der aktuelt huserer på korruptionsindeksets 69. plads – på dette konkrete område fører over Danmark i at være en retsstat, hvor borgere er beskyttet mod at få afslag på nationalitet ene og alene baseret på hudfarve, oprindelsesland eller magthavernes aktuelle humør.

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion