Home Nyheder Dagbladet Information Ibi-Pippi Hedegaard kalder dommen hård, men fortryder ikke

Ibi-Pippi Hedegaard kalder dommen hård, men fortryder ikke

2
0

Mandag klokken lidt over 11 offentliggjorde retten ved Viborg, at Ibi-Pippi Orup Hedegaard skal i fængsel i halvandet år og betale erstatning på knap 1,9 millioner kroner.

Det er byrettens straf for den de skader, provokunstneren påførte Asger Jorn-maleriet Den foruroligende ælling, da hun sidste år besøgte Museum Jorn i Silkeborg og limede et billede af sig selv på maleriet og skrev på det med tusch. Den foruroligende ælling er et berømt eksempel på det, Asger Jorn selv kaldte for modifikationer, som er semiabstrakte malerier med vilde strøg malet oven på gamle figurative malerier fundet på et loppemarked. Ibi-Pippi Orup Hedegaard mente, at hendes handling var en »dobbelt-modifikation«. 

»Jeg synes, det er en hård dom. Dommeren har fulgt anklagemyndighedernes ønske til punkt og prikke,« siger Ibi-Pippi Hedegaard til Information og oplyser, at hun anker sagen: »Man kan sige, at det kan jo ikke gå værre end det her. Jeg håber, at det kommer til at gå bedre – men jeg frygter selvfølgelig det værste.«

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here