Home Nyheder Dagbladet Information Jürgen Habermas opfordrer til at afsøge den »vanskelige vej tilbage til forhandlinger«

Jürgen Habermas opfordrer til at afsøge den »vanskelige vej tilbage til forhandlinger«

2
0
jurgen-habermas-opfordrer-til-at-afsoege-den-»vanskelige-vej-tilbage-til-forhandlinger«

Ikke så snart var Tysklands beslutning om at levere Leopard-kampvogne blevet hyldet som »historisk«, før nyheden blev overbudt – og dermed sat i et mindre opsigtsvækkende lys – af højlydte opfordringer til også at levere kampfly, langtrækkende missiler, krigsskibe og ubåde.

De lige så dramatiske som forståelige opfordringer om hjælp fra et Ukraine, som Rusland har angrebet i strid med folkeretten, blev i Vesten mødt med det forventelige svar. Det eneste nye var accelerationen i ​​det velkendte spil, hvor moralsk indignerede opfordringer om kraftigere våben blev fulgt op af en tøvende, men alligevel fornyet opgradering af de lovede våbentyper.

Selv fra kredse i SPD hed det sig nu, at der ikke længere var ’røde linjer’. Med undtagelse af forbundskansleren og hans inderkreds har Tysklands regering, partier og presse næsten enstemmigt taget den litauiske udenrigsministers bønfaldende ord til sig: »Vi må overvinde vores frygt for at ville besejre Rusland.«

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here