Det er ikke nok, at Alex Vanopslagh tilbagebetaler det tilskud til dobbelt husførelse på 30.000 kroner om året, som LA-lederen har fået, mens han uberettiget havde adresse i Struer.
Partilederen bør også efterforskes for bedrageri. Sådan lyder vurderingen fra fire juridiske eksperter.
»Min vurdering er, at politiet bør få mulighed for at efterforske sagen. Og så må anklagemyndigheden efterfølgende tage stilling til, om der skal rejses en tiltale,« siger Lotte Helms, der forsker i straffe- og kriminalret ved Syddansk Universitet og er tidligere anklagerfuldmægtig ved Bornholms Politi.
»Med de her beløb og med den adfærd er der mange ting, som peger på, at der har været et forsæt til unddragelse. Derfor er det en god idé at vurdere, om der er tale om bedrageri,« siger hun.
Også juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet vurderer, at LA-formandens boligsag bør undersøges nærmere.
»Min umiddelbare vurdering er, at det her er en sag, der bør efterforskes af politiet. Der er så meget, der peger på, at der kan være foregået noget strafbart.«
Professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet erklærer sig enig og udtaler: »Det er forståeligt, at nogen undrer sig, hvis der ikke indledes en politiefterforskning.«
I efteråret kunne Information fortælle, at Alex Vanopslagh havde flyttet sin adresse fra København til en lejlighed i Struer og derfor havde fået stillet en gratis lejlighed i København til rådighed af Folketinget.
Først måtte LA-lederen tilbagebetale ét års uberettiget støtte på 30.000 kroner for dobbelt husførelse. Siden har Struer Kommune ifølge Alex Vanopslagh afgjort, at han i perioden fra 2020 til 2022 brød CPR-loven ved at have sin adresse registreret i Struer. Information har ikke set afgørelsen, men ifølge Alex Vanopslagh har kommunen konkluderet, at han i alt har opholdt sig 156,5 dage i Struer.
På den baggrund har Folketingets Administration pålagt ham at tilbagebetale samtlige tilskud, som han har modtaget til dobbelt husførelse.
Støtten til dobbelt husførelse er dog ikke Alex Vanopslaghs største gevinst. Den største økonomiske fordel er derimod den husleje i København, som han er sluppet for at betale i perioden fra 2020 til 2022, hvor han uberettiget havde en gratis lejlighed stillet til rådighed.
Boligøkonomisk Videncenter estimerer over for Information, at den pågældende lejlighed ville kunne lejes ud for cirka 10.000 kroner om måneden. Eftersom Alex Vanopslagh uberettiget rådede over folketingslejligheden i 29 måneder, svarer det til cirka 290.000 kroner i sparet husleje.
Aldrig læst reglerne
Alex Vanopslagh har flere gange hævdet, at han hverken kendte lovgivningen eller Folketingets regler, og at han derfor ikke var opmærksom på, at han overtrådte dem. Men som Information tidligere har beskrevet, blev LA-formanden flere gange gjort opmærksom på de mulige problemer.
Blandt andet får alle folketingsmedlemmer ved overdragelsen af en medlemsbolig udleveret en husorden med regler for brug af Folketingets lejligheder. Af husordenen fremgår det, at brugen af folketingsboliger er betinget af, at medlemmet »opretholder sin eksisterende normale bolig og folkeregisteradresse«, og at benyttelsen af den gratis medlemsbolig er »mindre end 180 dage om året«.
To forhold, som Alex Vanopslagh ikke har overholdt, da han efter eget udsagn har opholdt sig »et sted mellem 60-80 dage om året« i Struer. Ved boligoverdragelsen skriver folketingsmedlemmerne desuden under på en tre sider lang brugsaftale, hvori de erklærer, at de »opretholder en fast bopæl«.
LA-lederen har imidlertid i et interview med Information udtalt, at han »aldrig« har læst reglerne, selv om han årligt har underskrevet en erklæring om, at han overholder dem.
»Jeg har underskrevet en erklæring om at overholde nogle regler, men jeg har ikke læst reglerne,« sagde han.
Ud over husordenen og brugsaftalen har Liberal Alliances daværende pressechef, Anne Kirstine Cramon, fortalt, at hun personligt advarede Alex Vanopslagh om boligsagen. Det gjorde hun, da hun for to år siden hjalp partilederen med at flytte fra hans daværende lejlighed i Vanløse til den nye folketingslejlighed.
»Jeg kan jo godt regne ud, at når du flytter fra Vanløse til en folketingslejlighed i det indre København og også flytter din folkeregisteradresse hjem til dine forældre i Jylland, så er det nok i strid med de gældende regler,« har hun sagt til B.T.
Ifølge Sten Schaumburg-Müller forekommer det »underligt«, at LA-formanden registrerer sin adresse til Struer og efterfølgende flytter direkte fra Vanløse til den gratis folketingslejlighed.
»Hvis der er et profileret medlem af Folketinget, som man med rette kan mistænke for at have begået noget strafbart, så bør det da undersøges,« siger han.
Uanset advarsler har flere jurister vurderet, at Alex Vanopslagh ikke kan undskylde sig med at have været uvidende. Og den vurdering er Lotte Helms enig i:
»Han (Vanopslagh, red.) siger flere gange, at han ikke vidste det, og at han ikke har sat sig ind i reglerne. Men altså: At man ikke kender loven, gør ikke, at man går straffri, hvis man bryder den.«
Hun understreger, at en efterforskning vil kræve, at nogen indgiver en politianmeldelse af Alex Vanopslagh. Men ud fra sagens oplysninger kalder hun partilederens adfærd for »påfaldende«.
»Den adfærd, han har, kan som udgangspunkt vise et forsæt. Det vil være ordentligt, at politiet vurderer, om der er noget at komme efter. Det kan man umiddelbart tænke ud fra de sparsomme informationer, der er fremme,« siger Lotte Helms.
’Moralsk og juridisk forkert’
Bente Hagelund, der er jurist med ekspertise i offentlig ret, og som er tidligere rektor ved Folkeuniversitetet, mener heller ikke, at sagen bør være slut.
»Vanopslagh har ved enten at misinformere eller ved ikke at sætte sig ind i reglerne uberettiget modtaget værdier for langt mere end de 30.000 kroner årligt, som han har tilbagebetalt,« siger hun.
Bente Hagelund henviser særligt til straffelovens paragraf 289a om socialt bedrageri. Af paragraffen fremgår det, at den, der »giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger« for at få »udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder« kan straffes »med bøde eller fængsel indtil et år og seks måneder«.
Bente Hagelund er i tvivl om, hvorvidt det i en straffesag vil kunne bevises, at partilederen havde forsæt – altså til hensigt at begå bedrageri. Men under alle omstændigheder mener hun, at Alex Vanopslagh bør tilbagebetale mere end det tilskud til dobbelt husførelse, som han har modtaget.
»Alex Vanopslagh og for så vidt også Folketingets Administration burde anerkende, at sagen ikke er afsluttet med tilbagebetaling af 30.000 kroner om året, og at der burde laves en aftale om dette med Folketingets Administration.«
Alex Vanopslagh har afvist, at der var tale om en proformalejlighed med det formål at få stillet en gratis bolig til rådighed i København og dertil få et årligt tilskud for dobbelt husførelse. Han havde efter eget udsagn opholdt sig i Struer 60-80 dage om året i forbindelse med samværet med sin søn.
Allerede før kommunens afgørelse vurderede flere juridiske eksperter over for Information, at LA-formanden havde opholdt sig så lidt i lejligheden i Struer, at det var i strid med CPR-loven. Og blandt andre Bente Hagelund har affejet partilederens forklaringer om at have været uvidende:
»De regler er helt klare, både for CPR-registrering og for, hvornår man kan få tilskud til dobbelt husførelse i Folketinget. Selvfølgelig bør alle mennesker sætte sig ind i, hvilke regler der gælder, men specielt synes jeg, at folketingsmedlemmer, som lovgiver, og som bør foregå alle andre med et godt eksempel, ikke bare kan tillade sig at sige, at de ikke forstod reglerne eller ikke læste dem. Det er moralsk forkert, ud over at det også er juridisk forkert,« siger Bente Hagelund.
I en mail til Information skriver Alex Vanopslagh, at »jeg er ked af sagen, for jeg burde have haft bedre styr på reglerne«.
»Jeg har ladet det være op til Folketinget at vurdere, hvad jeg skal betale tilbage. Det har jeg nu gjort, og derfor betragter jeg sagen som afsluttet. Hvis reglerne skal ændres, er det Folketingets Administration og Præsidium, som beslutter det.«
